Den der krop altså..

Om at være den -STE

IMG_2307

Hvis du ikke er ejer af Hella Joofs bog; “Papmaché-reglen”, så luk computeren/telefonen/Ipaden, hop afsted til den nærmeste Bog & Idé og køb den! Køb den, læs den, elsk den!
Ellers, så køb den lige HER, hvis du sidder helt vildt godt på din bløde mås.
En unik lille bog med skønne små leveregler som mange af os burde skrive bag øret, eller have stående med store blokbogstaver foran os!

Ét kapitel hæftede jeg mig især ved!

Vi stræber efter at blive den -ste. Hvad betyder det så? Jamen vi vil alle sammen være den bedste, tyndeste, stærkeste, hurtigste, klogeste, sjoveste ja, i forstår pointen. For mange af os er det ikke nok “bare” at være god.. Nej, vi vil være den bedste til at være en god ven. Vi vil være den bedste til den pågælende sportsgren. Vi vil være den tyndeste i veninde flokken, eller den pæneste – den som drengene kigger efter.

For nogle betyder det rigtig meget at være den -ste, for andre har det ikke så stor betydning. Nogle mennesker vil i andre øjne være den       -ste, selvom det pågældende menneske slet ikke selv syntes det. For nogle år siden ville jeg rigtig gerne være den -ste. Jeg ville gerne være den tyndeste, sødeste og bedste på alle mulige måder. Jeg var i konstant konkurrence med alle mennesker omkring mig, selvom de aldrig havde tilmeldt sig min kamp. Jeg satte mig selv op imod tynde og søde mennesker, fordi jeg ville være endnu tyndere og sødere end dem. Det var virkelig udmattende. Jeg målte mig selv så meget i dem, at jeg ikke lyttede til min egen krop og dens behov. Jeg blev ved med at tisse mod vinden, og til sidst er smagen af tis altså ret bitter.

Hvis vi stopper med at måle tissemænd, bryster, størrelser og højder, så opdager vi måske at vi allerede er den bedste udgave af den vi skal være! Hvis vi stopper med at lede efter anerkendelse hos andre mennesker, så opdager vi måske at lykken er lige foran næsen på os. Vi skal simpelthen stoppe med at snakke ned til os selv, det fortjener vi ikke! Start dagen med at rose dig selv, se de små glæder i dit liv, glæd dig ved at du har et arbejde, en kæreste, en god kop kaffe, en varm strik på en kold dag. Glæd dig ved at du har fået god sex, glæd dig ved at det der dårlig one-night-stand heldigvis ikke kendte dit fulde navn. Glæd dig ved at du er elsket, glæd dig ved at i morgen står solen atter op igen (med mindre du har slået lejer deroppe nordpå hvor solen ikke kigger frem i 3 måneder. Men har du slået lejr der, så glæd dig ved at du er så pisse sej at gøre det!).. Glæd dig ved dig, fordi du er den   -ste, fordi du er her og det er altså det bedste!

“..Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.” – citat af Hella Joof. Et udpluk fra hendes 10 bud, som du kan læse lige HER.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

4 kommentarer

  • Uh min mor har den bog (gav hende den faktisk selv i julegave hehe) og kan da høre jeg vidst lige skal låne den 😀

    Men kan selv genkende det der med at gerne ville være den -ste til ting.
    Samtidig har jeg så småt nået et punkt også hvor det bare er lidt lige meget hvor god eller dårlig jeg er i forhold til andre.

    Det giver så meget mere at samligne mig med mig 🙂
    Det er helt klart noget man skal lære, og jeg er stadig ikke altid lige god til det. Men arbejder på sagen 😀

    Så tak for et indlæg som sætter lidt fokus på det. Det hjælper helt bestemt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Thea.

      Tak for din kommentar. Du må simpelthen låne bogen, den er så fin.

      Jeg tror ubevidst at vi altid vil sammenligne os selv med andre, alt andet er svært. Men man kan være bedre til at være opmærksom på det, og prøve at lade være.

      Jeg syntes du er sej fordi du prøver.
      Ønsker dig kun det bedste.

      Mange hilsner herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Godt indlæg!
    Det er simpelthen sådan et fint billede af dig øverst – smukke krøller!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der krop altså..