Kulminationen..

passende titel..

img_4639Har gået i mange år og troet at jeg lukkede den sorte dør. Jeg ved at den er sort, fordi bag sorte døre gemmer der sig grumme væsner. Jeg troede oprigtigt at døren var nedbrændt og ødelagt. Jeg vidste faktisk ikke at den har stået på klem i en del år. Hvis du smækker en dør virkelig hårdt, fordi du er meget vred, så har den det med at gå op igen. Døre skal gerne lukkes stille. Det vidste jeg ikke. Min sorte dør blev smækket med fuld hammer, det er faktisk overraskende at den ikke gik i stykker.
Efter jeg lukkede døren så fik jeg hjælp. Det skal man i grumme situationer. Mister du et familiemedlem pludseligt, slår manden dig, har du stress, er mor sprunget ud som lesbisk, har han været dig utro, gør alt inden i bare ondt – SØG HJÆLP! Dårlig idé at tænke: ”det kan jeg sagtens klare”, i situationen kan jeg godt forstå hvorfor man tænker sådan, fordi det har jeg selv gjort. Tanken om at rive op i alt sammen, den er næsten ubærlig, men det er nødvendigt.

Inde i hjernen findes der små kasser, i de små kasser kan der være en vis mænge ting. Vi kan ikke overfylde kassen, fordi den vil springe og det gør ondt inden i dig. For at rydde op i kasserne, så er du nødt til at anerkende hvad der ligger nede i dem. Anerkende at det måske gør ondt at åbne – der er jo en grund til man har lukket dem. Dæmoner og spøgelser lusker rundt nede i nogle af dine kasser. Nogle er ganske harmløse, de har faktisk mest af alt brug for et kram, men andre af dem er der kun for at lave rav i dine andre kasser. Jeg kalder dem ”kassespringerne”, de hopper fra kasse til kasse og ødelægger indholdet, de gør det hele sort og mørkt.
fleste kasser er labet med gode ting, såsom kærlighed, venskab, familie, sex og små glæder. Dem skal du være glad for, det er nogle meget vigtige kasser, dem må du ikke glemme at kigge ned i.
Men ved siden af dem er der de andre kasser, når du er klar (og først når du er klar!!) så kan du tage en kasse ned og åbne den. De rummer de ting som vi aller helst vil lade blive i fortiden. De indeholder alt fra pinlige one-night-stands til de store knæk i livet. Automatisk vil vi smække låget på igen og vende om. Men det nytter ikke noget. Det er okay at du har dine mørke kasser, men det er ikke okay at du ikke anerkender og accepterer dem.

Bagerst ligger der en kasse, låget er på klem.. Jeg troede jeg havde accepteret kassens indhold for 5 år siden. Idet jeg roder i den gør det ondt inden i, mest af alt fordi jeg har lyst til at kramme livet ud af de dæmoner, der roder rundt dernede. Jeg må accepterer at jeg ikke har krammet dem alle godt nok, jeg har glemt nogle. Det er okay, jeg var ikke stærk nok dengang, det er der ingen skam i at anerkende.

Jeg sidder lidt med denne her kasse foran mig, jeg ved ikke engang hvad jeg skal kalde den, der findes ikke lige en passende titel. Den indeholder en pige med en slem historie, den historie kan jeg ikke tillade mig at gentage. Derfor tager jeg mit eget råd til mig, fordi jeg er klar, fordi er er klar til at mærke det igen, selvom jeg er bange. Kassen fortjener at blive anerkendt, jeg fortjener at lukke den. Med min kasse under armen går jeg ud af den sorte dør som jeg lukker når jeg er rigtig klar – stille og roligt, et skridt af gangen. Nu følger jeg mit eget råd: søg hjælp! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

2 kommentarer

  • Karina

    Virkelig godt indlæg og meget tankevækkende 💜
    Jeg har selv nogle trælse kasser, men specielt en fylder mere end alle andre. Det er kassen, hvor minderne om fødslen af min datter ligger gemt. Det startede egentligt og sluttede også godt, vi er begge sunde og raske i dag. De grumme minder ligger undervejs, først var min datters liv i fare og derefter kom mit eget liv i fare, og efterfølgende var vi alt for længe adskildt. Jeg blev dengang opfordret til at søge hjælp, men det klarede jeg fint selv, troede jeg. Nu snart 2 år senere har jeg stadig jævnligt mareridt om den nat, det er der dog ikke mange som ved. Nu er jeg gravid igen, 8( om nogle måneder skal jeg igennem en fødsel igen, som forhåbentligt bliver et helt andet forløb. Jeg ved dog nu, at jeg bliver nødt til at søge hjælp inden da, for mareridtene tager til og tankerne er svære er at styre.
    Så tak for dit indlæg, det mindede mig om, at det er tid til at se og anerkende min værste kasse og forhåbentligt få ryddet op i den og lukket døren lige så stille og rolig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Nogle gange tænker jeg om du er min sister from another mister, for vi har en skræmmende ens tankegang om nogle ting.

    Så fint et indlæg! Man når så langt når man anerkender og accepterer sig selv, sine fejl og mangler, og lærer at leve med det.

    Jeg havde på et tidspunkt en virkelig dårlig psykolog, men der er noget godt i alt og alle, og hun lærte mig at lave “Jeg er sådan en…” På den måde fik jeg defineret mig selv, og så var det bare lettere at acceptere MIG.

    Masser af positiv energi herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kulminationen..