Podcast anbefalinger.

stærke piger & betændte hænder..

vinJeg sad sammen med to veninder forleden. Vi er 3 meget forskellige piger, men vi har alligevel noget sammen, som er utrolig unikt. Den ene har jeg kendt siden 14 års alderen, den anden lærte jeg at kende da jeg begyndte i 10’ne klasse i Kastrup. Vi kommer fra forskellige baggrunde, vores forældre minder ikke om hinanden, vi har hver især forskellige former for søskende konstitutioner, vi er opvokset med forskellige former for pædagogik. Så, vi er ikke ens, vi har ikke været udsat for det samme lort og er derfor alle mærket af det.

Vi tømte nogle øl dåser og 2 flasker vin, mens vi lystigt delte ud af vores liv. Det var lang tid siden vi 3 havde været sammen, så der var masser af ting der skulle vendes… Timerne fløj om ørene på os imens vi ventede på vores indiske mad vi havde bestilt fra Just Eat.
imens vi drikker og spiser kommer vi ind på mænd. De satans mænd.. Min skønne veninde siger: ”ja jeg ved det, men det kan jeg ikke.. Jeg er jo forelsket i ham!”.. Vi nikker indforstået til hende, fordi vi alle sammen kender præcis den situation hun står i.

Da pigerne gik hjem og jeg roligt tøffede rundt og gjorde rent vandrede mine tanker.. Vores samtale havde sat sig på mig, jeg kunne ikke finde ud af om det var godt eller skidt. Mens jeg hældte de sidste dråber øl ud i vasken slog det mig: vi er alle forskellige.. Det lyder banalt og lige til, men det er rigtigt. Jeg skrev øverst i indlægget at vi 3 piger kommer fra forskellige baggrunde, fra forskellige søskende og forældre.. Vi er 3 meget forskellige piger.

Det jeg fandt frem til det var at vi jo ikke er så forskellige som vi tror. Vi rummer alle et hjerte som har tape, sikkerhedsnåle og klisterbånd på sig. Vi har alle en stor kuffert stående bag os, fyldt med fortidsskelletter og dæmoner. Vi har alle sammen stået i samme situation.. Vi har givet vores hjerte til en dreng, vi har forelsket os, stolet på ham og glemt os selv i det hele.

”Jeg troede aldrig at jeg skulle stå i sådan en situation, jeg troede jeg var stærkere end det!” – luften i lokalet bliver tyk af samvittighed og hjerteråb.
”Du er pokkers stærk! Du elsker.. Du åbner dit hjerte, du afleverer det i hånden på ham med blottet krop og sind.. Du er et af de stærkeste mennesker jeg kender! Du er ikke svag fordi du fik knust dit hjerte, du er stærk fordi du tog en chance!”

Tidligere samme dag, havde jeg snakket i telefon med en kær hjerteveninde som også havde ondt inden i for tiden. Jeg havde lyst til at kravle igennem telefonen og kramme hende, fordi jeg ved at hun kun fortjener det bedste. Jeg ved også at intet i det der er sket er hendes skyld.. Hun har lagt sine følelser foran sig til ham, dem tog han ikke imod, men det er ikke hendes skyld.

”Jeg er en følelsesmæssig luder” sagde jeg til Malte for lidt siden. Jeg er ikke bange for mine følelser, men jeg ved at andre har brug for mere tid til at åbne sig. Jeg har valgt at ligge alt på ét bræt, det er måske ikke så klogt, det vil tiden vise. Jeg kan vælge at give alt jeg har til Malte, lægge mit hjerte i hans hænder og stole på at han passer på det, eller jeg kan vælge at lade min tjørnekrat vokse sig stort og mørkt. Hvis jeg en dag bliver såret (7-9-13) så ved jeg at det ikke er fordi jeg holdt igen. Det er ikke fordi jeg er svag, det er ikke fordi jeg ikke gav nok af mig selv..

Du kommer måske til at lægge dit hjerte i mange forskellige og betændte hænder, inden du finder den rigtige hånd. Hjertet kan klare det, det har en fantastisk evne til at hele sig selv.. Men du må, uanset hvad, aldrig give dig selv skylden for at tro på den chance du så foran dig.. Det gør dig på ingen måde svag, det gør dig til et ualmindeligt stærkt menneske.

giphy

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

4 kommentarer

  • Amalie

    Kære Caroline, nu har jeg et stykke tid gået og ryddet ud i, hvem jeg følger på blogs og Instagram af bloggere. Jeg overvejer: “Hvad får jeg ud af at følge hende/ham?”. Der er mange, som er blevet sorteret fra må jeg indrømme, men ja, du har så fået lovet til at blive. Jeg må være ærlig at sige, at jeg faktisk ikke helt har vidst hvorfor. Jeg kunne ikke sige, hvad jeg fik ud af det. Men nu går det måske lidt op for mig hvorfor. Jeg er særligt sensitiv ligesom dig, og jeg er vild med din måde at filosofere over tingende på. Det der med at kunne se situationer fra forskellige vinkler, efterrationalisere, være lyttende, forstående og rummende over for så mange mennesker. Ja nu kender jeg dig ikke rigtig, men det tænker jeg rigtig meget du er. Dét er i hvert fald mine tanker/konklusioner ud fra nogle af dine indlæg. Nu blev det lige her jeg kom med nogle af mine refleksioner, nok fordi det var det her indlæg, der fik mig til at indse, at ja, jeg følger dig af en grund. Jeg skriver ikke så ofte her, er nok mest passiv følger, men nu får du lige den her med på vejen – det er jo mandag. God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak Caroline ❤️

    Føler især sidste halvdel af indlægget er skrevet til mig. Det er i hvert fald lige præcis det jeg har brug for at høre i den situation jeg står i lige nu.

    Jeg vil ikke holde igen. Jeg vil være tålmodig og tro på kærligheden ❤️

    Tak igen ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandt (: Med ærlighed og selverkendelse over for sig selv og andre, kommer man oftest længst. Men også med at se livets situationer i perspektiv – netop så man husker på, hvad der blot er en bagatel og hvad der i virkeligheden tæller. At bære nag eller selvberbrejdelse dur sjældent (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Tak ❤ du har lige sat ord på følelser jeg engang havde. Jeg ligger her 4 år efter bruddet med min eks, efter 9 år sammen. År hvor jeg glemte mig selv, år hvor hans hænder blev betændte ! Men også ord hvor jeg lærte at stole på ham og at han altid passede på mig (sådan følte jeg det) og selv i bruddet der skænkede jeg det ikke en tanke, at han ikke passede på mig. Så de næste “hænder” jeg mødte fik hele mig og jeg gav alt hvad jeg havde. Jeg mødte et par betændte hænder, men som jeg mærkede var ved at hele, han vidste det bare ikke selv. Et år efter, var hans hænder ikke længere betændte og jeg turde heldigvis stadig at give alt hvad jeg har, fordi jeg tror på at være mig selv, og der kan aldrig være for mange følelser. Hans hænder var helede og han er min i dag, og jeg skænker det ikke en tanke at skulle passe på, om hans hænder en dag bliver betændte ! For i dag rummer vores hænder hinandens kærlighed ! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Podcast anbefalinger.