SMACK MY ASS AND CALL ME JUDY

img_3749

Uden nogle ydereligere uddybelse, så springer jeg bare direkte ud i det!

Er i klar?

JEG ER TISSE, HAMRENDE, ”HUL-I-HOVEDET”, SPYT MIG I NAKKEN, SMACK MY ASS AND CALL ME JUDY, HOLY MOLY – G L A D!!

Jeg er som regel glad – sådan det meste af tiden.. Men lige nu, lige for tiden så har den bare lige fået lidt ekstra skefuld Tivoli-krymmel på toppen. Om jeg begriber det? Ja, det gør jeg fandme.

Jeg har været igennem utrolig meget de sidste par år. Jeg har været hele følelsesregisteret igennem, jeg har følt alt utrolig mange gange. Jeg har været presset på økonomien, jeg har været presset på boligsituationen, jeg har manglet arbejde, jeg har fået kæreste, jeg er startet på nyt studie og meget mere.. Jeg har taget nogle valg som måske ikke har været de bedste. Jeg har satset på ting som jeg slet ikke var sikre på ville holde. Jeg har faktisk lyttet til mit hjerte og haft tiltro til at det nok skulle guide mig den rigtige vej.

Nu står vi i slutningen af marts 2017 og jeg kan ikke få mine arme ned. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg nok aldrig skulle have haft et Dankort i hånden, fordi jeg kan sgu ikke klare den magt man får. Jeg har i over 1,5 år levet i minus, har haft en irriteret og dog ret forstående bankrådgiver i min telefon flere gange om måneden – hvilket har givet mig sved ned af ryggen og et hamrende hjerte.. Jeg har kæmpet for at få det til at løbe rundt, men det føltes fandme som skruen uden ende. Dårlig økonomi stresser kroppen voldsomt, det gør en usikker boligsituation også. Det burde fandme kunne lade sig gøre at en 25 årig kvinde, kan få tingene til at hænge sammen! Hold kæft hvor har jeg dog følt mig ynkelig og alligevel utrolig menneskelig..

På få måneder har tingene vendt sig med 180 grader. Jeg ved ikke hvilken skøn, fuld alf som har drysset støv udover mig, men hold kæft hvor jeg elsker ham.. Eller hende..
Pludselig er jeg ikke i minus mere, pludselig opstår der muligheder for mig som jeg kun har drømt om. Jeg bor i en lejlighed som er min, stressen omkring bolig er væk, stressen omkring økonomien er væk. Jeg har arbejdet dobbeltvagter, for at komme ud af min kassekredit – og det lykkedes. Jeg har sørme også fået mig en opsparing – jamen så står verden jo næsten ikke mere! Jeg er måske blevet mere voksen og ansvarlig, eller også så gjorde jeg rigtigt i at følge mit hjerte.

Jeg elsker mit studie, jeg har fundet min plads på livets store sætterkasse. Jeg er vild med mit arbejde, jeg føler jeg gør en forskel og det er en skøn følelse. Jeg elsker min roomie, min skønne og skøre Anne, som jeg bare svinger med. Som introvert og særlig sensitiv, så troede jeg det ville blive hårdere at bo sammen med en – men det er mega hyggeligt. Jeg har verdens mest fantastiske høje mand som jeg har så meget kærlighed til. Min familie, mine veninder.. Det bliver måske for meget af det gode, men det vil jeg skide på! Faktisk så elsker jeg også bloggen ekstra meget for tiden – der er nemlig sket nogle ret vilde ting, som jeg utrolig meget glæder mig til at dele med jer. Så er jeg ubeskrivelig taknemmelig overfor jer der læser med, jer der læser alle mine halvskøre indlæg som ikke altid har en dybere mening. De indlæg hvor stavefejlene er mange, de indlæg hvor jeg skriver om sårbare emner – i er der sgu altid, det lyder dejlig kliche, men det vil jeg skide på, så TAK..

Så elsker jeg mig selv, det må man nemlig godt! Alt denne glæde ville aldrig kunne lade sig gøre, hvis jeg ikke lyttede til mig selv og mine behov. En glad krop giver et glad sind – det er i hvert fald min overbevisning. Über opturs indlæg herfra, fordi lige nu så skinner solen bare ekstra meget på mig og jeg nyder hver en stråle.

Hvis i undre jer over overskriften, så er i ikke rigtige Friends fans.. 

Jeg beundre dig. Tak!

img_5269

Det kan være tabubelagt når man fortæller at man er ked af det. Folk ved ikke altid hvad de skal sige til det, folk bliver akavet og underlige. Jeg er ikke længere bange for at fortælle eller skrive om at jeg har det skidt, fordi de er en del af mit liv, livet er ikke altid solskin og kvidrende fugle. Det er jeg også utrolig glad for – hvis der ikke var nedture, så var der heller ikke nogle opture.

Jeg priser mig ikke lykkelig for at jeg har stående ”stress”, ”angst” og ”depression” i min livsbog. Men nu er de et kapitel i mit liv og jeg kan ikke rive siderne ud, de sidder godt fast. Jeg har heller ikke lyst til at rive dem ud, de er en del af mit liv, en del af min livshistorie som er med til at forme mig.

Jeg tror heller ikke det er sundt at pakke de dårlige perioder væk, og undgå at tale om dem. Man skal ikke skamme sig over den man engang var. I den situation man var i, gjorde man måske det som man troede var det bedste for en. Man er blevet klogere, det bliver vi hele tiden.

Da jeg havde stress helt inde på livet og i alle kroge af kroppen, så virkede alt umuligt – det gjorde ondt. Jeg følte ikke jeg nogensinde skulle trække vejret ordentlig igen, jeg troede ikke på at solen igen ville skinne på mig. Men det gjorde den, varmen kom ud i min krop, smilet kom frem og dagen blev atter lysere. Med en nedtur kom der er optur, jeg mærkede lykken i min krop på en måde jeg aldrig havde prøvet før, fordi jeg aldrig havde været så langt nede før.

Det er ligesom ”Memento Mori” som kort betyder: ”du skal dø”. Det kan være en skræmmende tanke, men den skal forestås positivt, fordi når vi ved vi skal dø, så husker vi at leve.

Min krop er klogere nu, jeg er klogere nu. Jeg ved nu at jeg skal gribe hurtigere fat i hjælp, hvis jeg begynder at få nogle symptomer som jeg ikke kan lide. Mine advarselssignaler er blevet skarpere, det betyder at jeg forhåbentlig aldrig når i ud samme situation igen – fordi jeg lytter til min krop.

Min historie og min fortid er en del af mig. Uanset hvad, så er jeg stolt af den, jeg kan ikke se nogle grund til at være andet. Det nytter ikke noget at banke mig selv oven i hovedet over det.

Jeg har lært mange ting de sidste par år, men vigtigst af alt så har jeg lært at jeg ikke er et svagt menneske. Jeg var ikke svag fordi jeg knækkede sammen, jeg var stærk fordi jeg kæmpede for det jeg troede var rigtigt. Jeg er ikke svag fordi jeg nogle gange har dårlige dage og øv perioder, jeg er et almindeligt menneske..

Dårlige perioder skal ikke være et tabu. Der er intet galt i at være dig, du har intet at skamme dig over. Du er stærk og unik fordi du kæmper. Tak. Tak til dig der lige nu kæmper, jeg ved godt det er hårdt og uoverskueligt. Jeg ved godt at himlen er grå, jeg ved godt de mørke tanker trækker mere i dig. Jeg ved godt det er “nemt” fordi mig at sige, men nu gør jeg det alligevel – fordi jeg beundre dig. Jeg beundre det mod du har, jeg beundre de valg du troede på og de kræfter du lagde i projektet. Du skal vide at du ikke er alene, du er aldrig alene.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

spring feeling

 

spring
1//2//3//4//5//6//7//8//

 

Okay, når jeg har klikket de her lækkerier hjem, så skal jeg seriøst investerer i et collage-kursus. Det ser jo herrens ud.. Jesus. Jeg har mine spidskompetencer i andet sted så. Havde en fornemmelse om at det ville blive så flot med alle de farver, men det ser sgu en smule rodet ud, hvis jeg skal være ærlig.

Men i forstår pointen vel, det er forår og solen titter for alvor frem. Før i tiden var jeg ikke været helt tryg ved at skille mig ud, derfor kunne jeg godt finde på at gå i ret mørke og klassiske farver, så passede jeg ligesom ind i “normalen”. Jeg opdagede at det var pisse kedeligt at være normal, fordi hvem fanden er det? Hvad vil det sige at være normal og unormal? Det er en længere diskussion, som jeg ikke lige havde tænkt skulle forgå i dette indlæg. Oh well.. I hvert fald så har jeg rodet internettet rundt, efter lækre forårs lækkerier. Den orange jakke er jeg især ret stor fan af, jeg tror faktisk ikke rigtig at jeg ejer noget orange, så det er nok på tide. Jeg mikser gerne genbrugsfund med noget lidt mere “nyt”. I genbrugsbutikkerne kan jeg finde de små fund som lige pifter et kedeligt outfit op, det kan være en taske, sko, smykker.. Genbrugsbutikker er fyldt med guldfund.
Jeg gik ikke specielt meget op i tøj før i tiden. Jeg hev lige det nærmeste ud fra skabet. Jeg har altid ejet utrolig meget tøj, jeg har bare aldrig vidst hvordan jeg skulle sætte det sammen, det ved jeg egentlig ikke om jeg ved nu, men jeg føler mig i hvert fald godt tilpas – det er vel vigtigst.

Jeg smider faktisk meget sjældent tøj ud. Jeg har tøj under sengen, i kælderen, på min mors loft, hos Malte og selvfølgelig i min kommode. Jeg har nok tøj der kan passe til de fleste stilarter. Jeg er jo ikke typen der bryder mig om at begrænse mig, jeg vil have det hele og gerne på den halve tid. Derfor så finder jeg tit trøjer jeg ikke har brugt i flere år, så sætter jeg dem sammen med en ny jakke også ser det møg lækkert ud. Det er også smart når jeg er inviteret til en udklædningsfest, så behøver jeg aldrig gå ud og købe noget, jeg kan bare finde noget i kælderen. Det må man godt, når over 50% af mit tøj er købt i genbrugsbutikker så er det okay.

Jeg har egentlig et ret voldsomt kærlighedsforhold til mit tøj, jeg bruger utrolig lang tid på at folde det pænt sammen, kigge på det og mærke det mod min hud. Jeg vasker tøj flere gange om ugen helst, så der ikke mangler noget tøj fra min gaderobe. Hvis jeg er ked af det, så prøver jeg tøj. En lykkedag for mig kan snildt være at cykle København tynd efter genbrugsbutikker, en akut lykkefølelse breder sig i min lille krop.

Det blev et langt indlæg om tøj.. Man er vel kvinde. Shop løs! 


Vil også lige sige at du indtil den 16 april kan få 15% på dit næste køb hos Daniel Wellington, hvis du bruger koden THORSFELT15 – jeg har selv det samme ur som jeg har vist på billede, og det er jeg mega glad for. Det er så klassisk og fint. Det er desuden sponsoreret af Daniel Wellington.

Indlægget indeholder affiliate links. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Parforholdstest #2

img_5251Læs gårsdagens indlæg HER.

Det er egentlig lige så meget et ”dette har jeg lært om mig selv” indlæg, som det er et parforholds-indlæg.

Jeg har lært at jeg aldrig skal være tjener, det er jeg skisme for sensitiv til. Tjenermennesker har verdens måske mest utaknemmelige erhverv.. De burde tjene mere!

Også var jeg jo ikke engang tjener til min nieces barnedåb, der havde min søster og svoger hyret Maltes søde veninde, som stod for alt det som Malte og jeg ikke kunne nå.

Måske er det fordi at Malte og jeg er to meget pleaser mennesker. Vi går utrolig langt for at andre mennesker er glade, også er vi virkelig dårlige til at bede om hjælp.

Vi kom med maden og folk de elskede den. I skal virkelig have opskriften på nogle af vores lækkerier, fordi hold kæft hvor var vi awesome! Jeg var ikke specielt bloggeragtig, så jeg glemte faktisk at tage nok billeder af maden, hvilket jo er lidt åndssvagt.. Men jeg skal nok finde ud af et eller andet så i kan få opskrifterne. Vi blev rost til skyerne af min familie og det levede vi længe på. Festen var fantastisk, men jeg var rigtig dårlig til at slappe af. Fordi man havde lagt blod, sved og utrolig meget tid i maden, så kunne jeg ikke give slip på den. Jeg havde fuld tiltro til at Maltes veninde nok havde styr på det, men alligevel fandt jeg mig selv utrolig mange gange ude i køkkenet.

Jeg begyndte at skære kagen til folket, jeg ved ikke om jeg gik ud fra at folk havde mistet begge arme i kirken eller hvad. Det var slet ikke meningen jeg skulle skære kagen, men det gjorde jeg – fordi jeg følte det var mit ansvar at alle folk fik et flot stykke kage. Kagen havde vi købt/fået fra Bertels Salon som jeg samarbejder med, de laver uden tvivl Danmarks bedste cheesecake. Jeg havde hjulpet med at skaffe kagerne, derfor følte jeg jo jeg havde et ansvar for at skære dem ud. Men at skære en kæmpe kage til 50 mennesker, det er ikke der min spidskompetence ligger – det kan jeg lige så godt være ærlig at sige. Så stykkerne blev ikke som jeg gerne ville have det og det pressede mig helt vildt. Jeg var nødt til at ligge kniven fra mig og gå ud i køkkenet for at græde.. Jeg ved ikke hvorfor. Hvorfor bedte jeg ikke om hjælp? Hvorfor begyndte jeg at skære den kage? Troede jeg folk ville stå og glo på kagen og ikke ane hvad de dog skulle foretage sig? … Malte krammede mig og sagde: ”selvfølgelig kan folk selv skære kagen. Slap af skat!”. Han havde jo ret, det gik så fint.

Resten af festen gik godt. Min niece blev fejret, folk blev mætte, halvfulde og stemningen var så fin. De blev glade for vores fine gave, vi gav hende dette smykke som jeg forelskede mig fuldstændig i, jeg overvejer selv at købe det.
Så derfor mener jeg at dette indlæg måske mere er et ”dette har jeg lært” indlæg. Fordi jeg lærte at jeg ikke skal klare alt alene, jeg skal ikke stå med alt sammen selv. Jeg har mennesker omkring mig som meget gerne vil hjælpe, men man er sgu nødt til at åbne munden selv nogle gange – det er ens eget ansvar, man kan ikke forvente folk ved hvad du tænker. Man går langt for sin familie, fordi man elsker dem og fordi man ønsker det bedste for dem.

Jeg gik omkuld kl 23.00, selvom festen stadig var i gang, jeg var fuld og utrolig udkørt. Vi hjalp til at vores niece fik den fineste dag, vi hjalp vores familie og det var en mega givende oplevelse både for vores parforhold, men også for os selv. Det er det man gør for familie – man hjælper.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Parforholdstest #1

img_5252

For omkring 5 måneder siden blev min elskede niece født. Før hun kom til verden spurgte min søster mig, om Malte og jeg ville hjælpe med maden til hendes barnedåb. Selvfølgelig sagde vi ja, fordi det er det man gør for sin familie – man hjælper. Vi planlage det i flere måneder, fordi der var så meget der skulle nås. Hvad spiser man til en barnedåb? Hvor mange gæster skal der laves mad til? Hvordan planlægger man lige sådan noget?
Det hele blev sat i gang, vi fandt lækre opskrifter på lækker mad og handlesedlen blev lavet meget præcist. Malte er skøn, fordi han er dedikeret i de projekter han går ind i, derfor blev han udnævnt til primus motor i projektet.
Torsdagen blev brugt på at handle og fredag skulle vi lave alt maden – lørdag var nemlig dagen hvor vi skulle fodre omkring 50 søde mennesker.

Da vi havde handlet alt ind, så skulle slaget stå. Jeg var ikke nervøs for at lave maden, fordi det ved jeg vi kan finde ud af. Jeg er kæreste med et madøre fra en anden verden, vores forhold består af utrolig meget god mad og vin. Nej, jeg var mere nervøs for om Malte og jeg ville kunne holde den gode tone i køkkenet.. Vi er begge to utrolig dominerende i et køkken, vi har vores helt egne måder at gøre tingene på, derfor kan vi nemt gå skævt af hinanden og bølgerne kan gå utrolig højt. Vi har før stået i køkken sammen hvor det er gået helt galt. Derfor er det oftest én af os der laver mad når vi spiser sammen, den anden underholder med quiz spørgsmål og god vin.

Vi kiggede derfor hinanden dybt i øjnene fredag og var begge enige om at vi skulle lave nogle grundregler. Hvis vi to skal være i et køkken sammen i en hel dag, så skal vi altså lige få styr på nogle ting.

1. Vi skal holde den gode tone.
2. Hvis der kommer krager (krager kommer hvis man er sulten, så bliver man forvandlet til et kragemonster.. Derfor skal man undgå kragerne og dem kan man jage bort med mad), så skal man fortælle det og hurtigst finde noget mad.
3. Hvis man glemmer at fortælle at der er krager og derfor kommer til at bide eller hvæse af den anden, så skal man tage 10 armbøjninger.
4. Hav altid chokolade indenfor rækkevidde.
5. Sex er en nødvendighed hvis trætheden nærmer sig.
6. Giv kys og anerkendende ord.

Malte stod i køkkenet i 13 timer, jeg kom efter skole og jeg endte med at stå i køkkenet i 11 timer. Tingene kiksede lidt, fordi det gør det altid. Jeg kiggede ikke ordentlig på en opskrift og det endte lidt galt, men der kom Malte og hjalp en meget frustreret Caroline. Så blev vi også snydt af en grønthandler og jeg tror at jeg var med til, at hjælpe manden med at snyde udenom skat.. Oh well..

Jeg blev pisse stolt af vores forhold og af min mand. Vi endte med at få en skide god dag, selvom vi var trætte og udkørte. Malte var nede og lave 10 armbøjninger 1 gang, men ellers så kørte vi det muntre køkken med høj musik, masser af kærlighed og god sex.

Testen var bestået, eller fredags testen var bestået – så kom lørdagen jo bagefter med nye udfordringer og endnu en parforholdstest og gråd..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts