DR dokumentarer du skal se

Er vi virkelig blevet meget klogere?

Det her har fandme krævet meget af mig at skrive, det er også grunden til at det er blevet så langt. Mine egne hudløse ærlige meninger om en diskussion som er så betændt. Deltag endelig i debatten, men husk nu at det er et ømt enme for mange, accepter vi har forskellige holdninger og tag nogle ting med et gran salt (generelt god ting at huske på!)

Jeg læser til pædagog, jeg arbejder på et bosted for mennesker med forskellige sindsforstyrret lidelser, jeg skal have en autist dreng i aflastning hver uge, en dreng som jeg forelskede mig i sidste år, da jeg arbejdede som støttepædagog for ham. Det er en gave at jeg får lov til at tilbringe timer med ham hver uge. Taknemmelighed er det rigtige ord at putte ind her.

Jeg ser mange dokumentarer, jeg støder på mange dilemmaer/problematikker/debatter på min skole. Pædagogik er utrolig individuelt, der er ikke én måde at opdrage et barn på. Der er ikke én måde at se på et barn på, vi har alle forskellige briller på.

Med gråd i stemmen spurgte jeg Malte om han ikke ville se en dokumentar sammen med mig, en dokumentar som jeg har ville se længe. En dokumentar om de “åndssvage” mennesker som for ikke specielt lang tid siden, blev placeret på en åndssvageanstalt langt væk fra civilisationen. Mennesker som blev tvangssteriliseret, overlægerne var nemlig bange for, at de åndssvage ville formere sig i hastigt tempo og degenerere hele den danske befolkning, hvis ikke de greb ind. Mennesker som blev stemplet åndssvage, de havde en for lav IQ, de skulle fjernes fordi de var en trussel for “de almindelige mennesker”. Dokumentaren hedder “De åndssvages historie” og er i 3 dele. Den er desværre fjernet fra nettet (hvis du har adgang til mitcfu.dk, så kan du finde den derinde), men du kan læse om den HER.

266270Foto: Arkivbillede Forsorgsmuseet. Mange forældre til udviklingshæmmede fik det råd af lægerne at aflevere deres børn lige efter fødslen, glemme dem og få nogle nye raske børn.” – citat fra dokumentaren.

266260Foto: Arkivbillede Forsorgsmuseet. Nogle patienter var fastspændt alle døgnets vågne timer, andre kun om natten for at undgå uro på afdelingerne.” 

Dokumentaren er i 3 dele, jeg har kun set det første afsnit, det gjorde for ondt at se dem alle sammen på én gang.

Der er ikke nogen tvivl om at det der skete dengang var forkert og grusomt. Det er ikke til at holde ud at tænke på det, det gør ondt i alle dele af min krop. Hvad er et menneske? hvem har lov og ret til at leve sit liv? Er et liv et mindre værdigt liv fordi det tilhører en autist eller en dreng med down syndrom?

“Danmark var forgangsland for anvendelsen af”det hvide snit”, indtil slutningen af 1970’erne blev minimum 300 åndssvage opereret” – citat fra dokumentaren. 

Birgit Kirkebæk, forsker i handicaphistorie fortæller: “idag diskuterer vi meget omkring hvad et værdigt liv er, og det jeg personligt bliver bange for, det er om grænserne for et levet liv bliver snævrere og snæverere. Danmark er det første land som tilbyder alle gravide screeninger for down syndrom, og det viser jo at Danmark igen er i front hvad angår tekniske løsninger på vanskelige problemstillinger. Jeg syntes det er en farlig vej vi går, så kan jeg ikke lade være med at spørge: hvorfor har vi så så travlt med at fravælge dem? og hvem bliver de næste?”  

Jeg får en klump i halsen og tårer løber ned af mine kinder i dette øjeblik. På grund af frygt.. Frygt for den udvikling vi er igang med. Om ganske få år kan vi skabe vores eget lille “perfekte” barn inden det overhoved er født, vi kan skabe den perfekte verden med perfekte mennesker. Det er så skræmmende at jeg simpelthen bliver så indebrændt og rasende på menneskerne, på teknologien og på os. “Hvem bliver de næste?” – dengang så lukkede man dem inde på en anstalt, man steriliserede dem. Idag så har vi det “nemme” valg, at vi simpelthen bare kan fravælge dem før de får lov til at trække frisk luft. Man gjorde det ikke dengang fordi man ønskede dem et dårligt liv, vi var bare ikke klogere.

Det er en diskussion som ikke har nogen slutning. Den rammer folk forskelligt, folk føler sig trådt på, folk har forskellige meninger – det skal der være plads til, den går ind hos de fleste af os, fordi det er sådan en ubehagelig debat.

Du ved ikke hvis du føder et barn med down syndrom, om du giver barnet et godt liv, eller om dette barn går et liv i møde med nederlag, mobning, svigt – derfor fravælger du det og får et “sundt og raskt” barn, et barn der forhåbentlig får et nemmere liv. Du ved ikke om du ødelægger dit liv og dit ægteskab fordi du føder et barn der er slemt autistisk. Faktisk så er der få ting i verden som vi er sikre på.

Men efter alt det her, så står jeg med et spørgsmål tilbage… Er vi virkelig blevet meget klogere?

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

11 kommentarer

  • virkelig godt indlæg <3 Det er tydeligt at mærke, hvor meget det rør dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiki

    Jeg er en af dem der ville få en abort, hvis jeg fandt ud af at det barn jeg bar har down syndrom. Eller et andet handicap, som kan risikere at barnet bliver svært udviklingshæmmet.

    Det lyder måske ret kynisk, men det er en holdning jeg har fået mig efter at være blevet moster til verdens dejligste dreng – men som lider af syndromet FOXG1. Det gør at han som 3årig mentalt ikke er meget ældre end en 7-9 måneders barn, og måske bliver han aldrig mentalt ældre det ved vi ikke.
    Jeg elsker ham selvfølgelig overalt på jorden og jeg vil ikke kunne undvære ham – men jeg vil bare ikke selv igennem det samme. Jeg forstår ikke hvordan min søster har kunne klare det uden at gå psykisk ned, fordi for mig er det SÅ hårdt og jeg er endda ‘bare’ mosteren.

    Derfor ved jeg også nu at jeg ikke er psykisk stærk nok til at kunne håndtere et barn med et svært mentalt handicap. Jeg er nok så forkælet, at jeg helst vil have et ‘normalt’ barn, så jeg ikke skal igennem alle de udfordringer.

    Selvfølgelig er der altid risiko for at man får et barn der kan få det svært i livet, metalt eller fysisk. Og får jeg en dag et barn der er syg, vil jeg selvfølgelig elske det højt og gøre alt for at det barn kan få så værdigt et liv som muligt. Men jeg vil helst undgå det.

    For at give mit personlige mening til dit sidste spørgsmål, så ja, så synes jeg at vi er blevet meget klogere. Jeg synes der er stor forskel på at behandle mennesker som man gjorde den dag, og så at få en abort i dag.
    Jeg tror også det er de færreste mennesker der får en abort hvis deres barn ikke er perfekt, de fleste har nok gjort sig flere tanker om det. Der findes selvfølgelig folk der gerne vil designe deres eget lille perfekt dukkebarn, men mon ikke de er i ekstremt mindretal?

    Puha, jeg tror min kommentar blev lang, men det er som du selv skriver et ret følsomt emne. Og stærkt at du tager det op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Kiki! Tak for din kommentar. Syntes du kommer med nogle fine indvendinger til debatten! Jeg er meget enig med dig og jeg deler også lidt din holdning. Det er værd at tænke over, hele denne her forandring der er ved at ske..

      Rigtig god dag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg har ikke set den dokumentar, men det lyder jo forfærdeligt. Bliver også altid helt grundked når jeg ser eller læser om den slags fra vores fortid – ligesom artiklerne om drengene fra Godhavn. Et børnehjem hvor den stod på arbejde, tørre tæsk og sadistiske medarbejdere – og det blev først ændret i 1970’erne.. 🙁

    Hvad angår hele diskussionen om, hvorvidt man skal screene for Downs osv, synes jeg der er rigtigt mange ting at have in mente. Læste for nyligt denne kronik, skrevet af en søster til to udviklingshæmmede:
    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9298473/livet-med-handicappede-er-belastende-berigende-og-sorgfyldt/

    Og har også en god veninde, hvis bror er lettere udviklingshæmmet, hvilket bare har påvirket hele deres familie og familiedynamik rigtigt meget, på en negativ måde. Hvor forældrene har taget sig kærligt af ham, men hvor det også bare er gået ud over de andre søskende.. Så jeg synes det er et rigtigt stort dilemma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er et mega dilemma!! Tak for din kommentar. Jeg må lige læse kronikken når jeg får tid, det lyder spændende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sissel

      Hold nu op en stærk kronik. Den giver stof til eftertanke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda

      Det synes jeg nemlig også, Sissel. Og den beskriver meget godt alle udfordringerne for resten af familien.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg kan godt forstå, du fik tårer i øjnene over det faktum, at mennesker blev behandlet på den måde. Og ja, det er jo ikke særlig længe siden, de stoppede med det hvide snit.
    Du beskriver lidt omkring Down syndrom og man kan fravælge fostret. Ja, og det er jeg glad for. For jeg vil ikke have et børn med Down syndrom og det er bestemt ikke fordi, jeg mener nogen er mindre værd. Men alle er altså ikke ligeså velfungerende både psykisk og fysisk, som dem vi ser i tv. Jeg ville vælge fostret fra pga de store risici der er fysisk. Ligesom jeg ville vælge et foster fra, der ikke kunne leve et liv udenfor hospitalet (eks mangler nyrerne). Det er altså mit perspektiv på det. Men jeg synes absolut ikke det er forkert, at andre tilvælger deres fostre – uanset hvad!
    Du spørger, er vi blevet klogere? JA! Så meget klogere. I dag har vi for det første et etisk råd, der diskuterer alt muligt – blandt andet sådan noget som ovenstående.
    Vi ser psykiske lidelser som en del et menneske, ser også indeholder mange andre facetter (det må du også opleve?). Eller vi bevæger os da ihvertfald derhen. Vi har foreninger som SIND. Du skriver, vi er foregangsland for disse scanninger. Ja, men vi er vel også foregangsland for homoægteskaber? 🙂
    Jeg synes, det er så fint, du er kritisk og jeg håber, du bevarer den gennem din uddannelse og videre i dit professionelle liv.
    Jeg selv drømmer om at arbejde med udsatte børn (overgreb; psykiske lidelser) og her vil jeg helt klart arbejde på at gøre en forskel. For ja vi er jo blevet klogere, men der er jo brug for forbedring. For vi skal vel arbejde henimod det bedste for mennesket.
    Hilsen Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Trine.
      Tak for din kommentar og jeg respekterer virkelig dine holdninger og meninger. Dette emne er svær at blive enig og klog på. Da der er så mange sider og holdninger. Syntes du har nogle gode pointer 👍🏻.. tak for input!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har haft mange diskussioner med mine veninde omkring lige netop dette emne, og der er bare så svært at blive klogere på. Jeg har slev arbejdet på en skole med fysisk og psykisk belastede børn, og faldt med det samme pladask for børnene med downs! Jeg er bekymret for den udvikling, at det er så let at vælge fra, og om vi til sidst kommer til helt at udrydde denne form for mennesker. Jeg er bekymret for om folk i virkeligheden er for uvidende omkring syndromet, når de vælger fosteret fra. Og så er jeg bekymret for at man gør det af egoistiske grunde (fordi det er lettere at have et normalt barn). Jeg har ikke mødt en eneste med downs som ikke var så fyldt med livsglæde, så det halve kunne være nok, og derfor skræmmer denne tendens mig virkelig. Jeg savner hver dag at omgåes alle de dejlige børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DR dokumentarer du skal se