spring feeling

Jeg beundre dig. Tak!

img_5269

Det kan være tabubelagt når man fortæller at man er ked af det. Folk ved ikke altid hvad de skal sige til det, folk bliver akavet og underlige. Jeg er ikke længere bange for at fortælle eller skrive om at jeg har det skidt, fordi de er en del af mit liv, livet er ikke altid solskin og kvidrende fugle. Det er jeg også utrolig glad for – hvis der ikke var nedture, så var der heller ikke nogle opture.

Jeg priser mig ikke lykkelig for at jeg har stående ”stress”, ”angst” og ”depression” i min livsbog. Men nu er de et kapitel i mit liv og jeg kan ikke rive siderne ud, de sidder godt fast. Jeg har heller ikke lyst til at rive dem ud, de er en del af mit liv, en del af min livshistorie som er med til at forme mig.

Jeg tror heller ikke det er sundt at pakke de dårlige perioder væk, og undgå at tale om dem. Man skal ikke skamme sig over den man engang var. I den situation man var i, gjorde man måske det som man troede var det bedste for en. Man er blevet klogere, det bliver vi hele tiden.

Da jeg havde stress helt inde på livet og i alle kroge af kroppen, så virkede alt umuligt – det gjorde ondt. Jeg følte ikke jeg nogensinde skulle trække vejret ordentlig igen, jeg troede ikke på at solen igen ville skinne på mig. Men det gjorde den, varmen kom ud i min krop, smilet kom frem og dagen blev atter lysere. Med en nedtur kom der er optur, jeg mærkede lykken i min krop på en måde jeg aldrig havde prøvet før, fordi jeg aldrig havde været så langt nede før.

Det er ligesom ”Memento Mori” som kort betyder: ”du skal dø”. Det kan være en skræmmende tanke, men den skal forestås positivt, fordi når vi ved vi skal dø, så husker vi at leve.

Min krop er klogere nu, jeg er klogere nu. Jeg ved nu at jeg skal gribe hurtigere fat i hjælp, hvis jeg begynder at få nogle symptomer som jeg ikke kan lide. Mine advarselssignaler er blevet skarpere, det betyder at jeg forhåbentlig aldrig når i ud samme situation igen – fordi jeg lytter til min krop.

Min historie og min fortid er en del af mig. Uanset hvad, så er jeg stolt af den, jeg kan ikke se nogle grund til at være andet. Det nytter ikke noget at banke mig selv oven i hovedet over det.

Jeg har lært mange ting de sidste par år, men vigtigst af alt så har jeg lært at jeg ikke er et svagt menneske. Jeg var ikke svag fordi jeg knækkede sammen, jeg var stærk fordi jeg kæmpede for det jeg troede var rigtigt. Jeg er ikke svag fordi jeg nogle gange har dårlige dage og øv perioder, jeg er et almindeligt menneske..

Dårlige perioder skal ikke være et tabu. Der er intet galt i at være dig, du har intet at skamme dig over. Du er stærk og unik fordi du kæmper. Tak. Tak til dig der lige nu kæmper, jeg ved godt det er hårdt og uoverskueligt. Jeg ved godt at himlen er grå, jeg ved godt de mørke tanker trækker mere i dig. Jeg ved godt det er “nemt” fordi mig at sige, men nu gør jeg det alligevel – fordi jeg beundre dig. Jeg beundre det mod du har, jeg beundre de valg du troede på og de kræfter du lagde i projektet. Du skal vide at du ikke er alene, du er aldrig alene.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Nana

    Kære Caroline. Kære skønne, smukke og dejlige Caroline – tak! Tak for et velskrevet og begavet indlæg.
    Jeg er selv i en situation hvor jeg desværre er sygemeldt pga. Anoreksi, angst og depression. Men dit indlæg her, har sat nogle lidt lysere og positive tanker igang! Og tak for det! 🙂
    “Memento mori” – det vil jeg huske, så jeg husker at leve.
    Kæmpe knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor er det fint, Caroline! Jeg er så glad for at have fundet din blog, fordi du simpelthen skriver de fineste og mest dyrebare tanker, som rammer plet hver evig eneste gang.
    Jeg kæmper selv med stress, og derfor er jeg så glad for, at jeg kan følge med et sted, hvor der faktisk er forståelse for tingene – en oprigtig forståelse!
    Så af hjertet tak for dine fineste ord – tak tak tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

spring feeling