Sandwich brød.

Parforholdstest #1

img_5252

For omkring 5 måneder siden blev min elskede niece født. Før hun kom til verden spurgte min søster mig, om Malte og jeg ville hjælpe med maden til hendes barnedåb. Selvfølgelig sagde vi ja, fordi det er det man gør for sin familie – man hjælper. Vi planlage det i flere måneder, fordi der var så meget der skulle nås. Hvad spiser man til en barnedåb? Hvor mange gæster skal der laves mad til? Hvordan planlægger man lige sådan noget?
Det hele blev sat i gang, vi fandt lækre opskrifter på lækker mad og handlesedlen blev lavet meget præcist. Malte er skøn, fordi han er dedikeret i de projekter han går ind i, derfor blev han udnævnt til primus motor i projektet.
Torsdagen blev brugt på at handle og fredag skulle vi lave alt maden – lørdag var nemlig dagen hvor vi skulle fodre omkring 50 søde mennesker.

Da vi havde handlet alt ind, så skulle slaget stå. Jeg var ikke nervøs for at lave maden, fordi det ved jeg vi kan finde ud af. Jeg er kæreste med et madøre fra en anden verden, vores forhold består af utrolig meget god mad og vin. Nej, jeg var mere nervøs for om Malte og jeg ville kunne holde den gode tone i køkkenet.. Vi er begge to utrolig dominerende i et køkken, vi har vores helt egne måder at gøre tingene på, derfor kan vi nemt gå skævt af hinanden og bølgerne kan gå utrolig højt. Vi har før stået i køkken sammen hvor det er gået helt galt. Derfor er det oftest én af os der laver mad når vi spiser sammen, den anden underholder med quiz spørgsmål og god vin.

Vi kiggede derfor hinanden dybt i øjnene fredag og var begge enige om at vi skulle lave nogle grundregler. Hvis vi to skal være i et køkken sammen i en hel dag, så skal vi altså lige få styr på nogle ting.

1. Vi skal holde den gode tone.
2. Hvis der kommer krager (krager kommer hvis man er sulten, så bliver man forvandlet til et kragemonster.. Derfor skal man undgå kragerne og dem kan man jage bort med mad), så skal man fortælle det og hurtigst finde noget mad.
3. Hvis man glemmer at fortælle at der er krager og derfor kommer til at bide eller hvæse af den anden, så skal man tage 10 armbøjninger.
4. Hav altid chokolade indenfor rækkevidde.
5. Sex er en nødvendighed hvis trætheden nærmer sig.
6. Giv kys og anerkendende ord.

Malte stod i køkkenet i 13 timer, jeg kom efter skole og jeg endte med at stå i køkkenet i 11 timer. Tingene kiksede lidt, fordi det gør det altid. Jeg kiggede ikke ordentlig på en opskrift og det endte lidt galt, men der kom Malte og hjalp en meget frustreret Caroline. Så blev vi også snydt af en grønthandler og jeg tror at jeg var med til, at hjælpe manden med at snyde udenom skat.. Oh well..

Jeg blev pisse stolt af vores forhold og af min mand. Vi endte med at få en skide god dag, selvom vi var trætte og udkørte. Malte var nede og lave 10 armbøjninger 1 gang, men ellers så kørte vi det muntre køkken med høj musik, masser af kærlighed og god sex.

Testen var bestået, eller fredags testen var bestået – så kom lørdagen jo bagefter med nye udfordringer og endnu en parforholdstest og gråd..

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandwich brød.