lately..

1 år siden..

img_0376 img_0380

Nogle gange så må man bare tro på skæbnen og lade sig flyve med vinden. Tro på at vinden er i din ryg for en grund, den prøver at fortælle dig noget, alt du skal gøre det er at følge med og lade tingene ske. “Lade tingene ske?”.. Hvad nu hvis tingene allerede ved hvad der vil ske og det vil vælte dig bagover, som 100 vilde heste på en bar eng?

Den 19/4-16 startede dagen helt normalt, arbejde og et event om aftenen – det var ret almindelig for mig. Men der var noget med det her event, fordi af en eller anden grund var jeg tæt på at aflyse det – men det kunne jeg ikke. Jeg stod faktisk med mailadressen foran mig og jeg skulle jo bare skrive: “jeg er desværre blevet forhindret, så jeg kommer ikke”, men det gjorde jeg ikke. Jeg tog med, selvom jeg ikke kendte nogle og selvom jeg kom en time for sent.

Jeg kommer ind og ser ham, jeg prikker en pige på skulderen og spørger: “er det der ham Malte?”, mens jeg henkaster mit hovedet i retningen af manden, pigen nikker jeg jeg fortætter imod ham.
Jeg kan tydeligt huske mine første tanker om ham, da jeg sneg mig forbi de andre mennesker: “høj, flot og alvorlig” tænkte jeg. Hvis jeg vidste at vi bare om under 2 uger ville befinde os nøgne i hans seng, så var jeg nok faldet ind i de stakkels mennesker.. Nej. Nogle ting er bedst at lade ligge i fremtiden hvor de hører hjemme, indtil man er klar til at åbne den gave.

Jeg betragtede ham på afstand og ønskede sådan at han satte sig ved siden af mig, men det gjorde han ikke. Jeg ønskede sådan at han ville følge efter mig ud på toilettet og kysse mig op af døren, hårdt og lidenskabeligt – det gjorde han heller ikke. Jeg ønskede inderligt at han ville bede mig om at blive, fortælle mig at jeg ikke måtte gå – det gjorde han heller ikke. Hvorfor skulle han også det? På den anden side, hvis han havde gjort det, så var jeg nok blevet skræmt og syntes at han var en smule pervers! Så var jeg nok ikke endt nøgen i hans seng, efter lidt for mange shots og lidt for mange søde blikke 2 uger efter.

Jeg gik ikke derfra og var forelsket i ham, men jeg gik derfra og havde ham i mine tanker. Han cirkulerede rundt i mit hoved og jeg kunne ikke gøre noget ved det, det havde jeg heller ikke lyst til. Jeg var i et stadie som jeg aldrig har været i før, han fyldte mine tanker, selvom vi dårligt havde udvekslet 3 ord sammen, han fangede min opmærksomhed og det var vildt sexet og voldsomt skræmmende. Da jeg dagen efter fik en mail og der stod “Malte” i afsender feltet, så vidste jeg at jeg var nødt til at igangsætte: “projekt-få-en-date-med-ham-den-høje”. Læs alt om det i vores kærlighedshistorie HER, HER, HER og HER.

Nu sidder jeg her et år efter og skriver mine erindringer ned, mens jeg til venstre for mig har en lige så høj, lige så flot og lige så sexet mand liggende ved min side. Så man kan roligt sige at det var det bedste event jeg nogensinde har været til, en bedre goodiebag findes nok ikke.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lately..