Taknemmelighed og skam..

4 år

IMG_7839img_5639

I denne her måned er det 4 år siden jeg sad en kold og mørk nat, for at få denne her blog på benene. Uden overhoved at vide hvad jeg lavede, fik jeg mirakuløst startet en blog op fra bunden. En meget lille bitte blog, hvor der de første mange måneder, var maks 5 mennesker inde og læse hvad jeg skrev.
Bloggen så noget anderledes ud for 4 år siden, end den gør idag. Den har været en masse igennem, den har ændret sig ret meget – til det bedre vil jeg sige. Altså for det første så startede jeg med at hedde www.carolineshealthy.dk, også var jeg var 100% anonym, fordi jeg ikke kunne lide at folk vidste noget om mig. Det kan man vist roligt sige, at jeg er kommet efter. Jeg deler glædeligt ud af “hår i røven“, “kønsbehåring“, “stress“, “kærlighed“, “jalousi” og alt andet derimellem.
Da jeg startede med at skrive ting ned på en gammel computer, så skrev jeg udelukkende kun om træning og sundhed. Det var alt der fyldte i min verden dengang, hvilket gjorde en del skade på mig – jeg er heldigvis blevet klogere.

Bloggen rummer efterhånden mange ting, mange af mine frustrationer og tanker. Den er blevet personlig og lidt mere rodet end den før har været. Jeg holder fri fra den nogle gange, andre gange så kan jeg ikke slippe den.
Jeg var 21 år da jeg startede at blogge, jeg var en usikker pige som havde en masse skår og knæk på kroppen. Jeg er vokset med bloggen, den har været med til at forme mig som kvinde og som et talerør ud til alle jer. Jeg er på rigtig mange måder stolt af det jeg har opnået, og det jeg har fået med bloggen. Jeg har fået de bedste veninder igennem den, veninder som jeg aldrig ville have mødt ellers. Jeg har været ude og rejse sammen med bloggen. Jeg har delt mine sorger, mine glæder, mine sejre og mine nedture. Flere af jer ved at jeg har fået min kæreste igennem bloggen, en kæreste som nok er noget af det bedste der er sket for mig. Vi har bl.a. opfundet “lagkagereglen“, en regel som vi er meget stolte af.
Der er masser af positive og negative sider, når man deler så meget ud af sit liv som jeg gør. Jeg har følt mig internet-voldtaget. Jeg har grædt over nogle grimme kommentarer og dumme mails, folk har været modbydelige overfor mig – gået personligt til mig, og det har gjort ondt. Derfor har jeg også skrevet om “den gode tone“. Man skal lære at gro et ekstra sæt hård hud, som skal fungerer som et skjold, til de dårlige oplevelser og kommentarer, man får med på vejen som blogger.
Men mest, er i der læser med herinde søde og rare, jeg syntes faktisk i skal have ros for at være så seje og modige med jeres kommentarer. Det er rart, det gør at jeg har lyst til at være mere modig med mine indlæg.

Nogle gange er det okay at være stolt af sig selv. Nogle gange er det okay at give sig selv et klap på skulderen og sige: “det har du sgu gjort godt”. Så kan det godt være at mine indlæg ikke altid ligger i toppen, af de mest læste på Bloggersdelight, det kan også godt være at mine læsere svinger lidt – fordi jeg skriver om alt i øst og vest. Men, jeg vil ikke have det på nogen anden måde. Jeg har fundet min stil som blogger – den er ganske forvirrende og meget personlig efterhånden. Jeg er stolt af det jeg skriver, jeg er stolt af jer der læser med. Jeg elsker hver gang i mailer eller kommenterer, det giver mig et større indblik i hvem der egentlig sidder og læser med.
Jeg kan ikke se mig selv stoppe med at blogge, men jeg skal måske være bedre til at prioriterer min tid som blogger. Når man har studie, arbejde, familie og venner ved siden af, så er det ikke altid nemt at finde tiden til at skrive gode indlæg. Jeg tror jeg vil øve mig i at være mere modig i mine indlæg, jeg elsker at skrive om tabubelagte emner og jeg har nogle på tegnebrættet, men de er ret voldsomme. Jeg vil være bedre til at tage fine outfit billeder, selvom jeg nok aldrig bliver modeblogger. Jeg vil være bedre til at skive lidt kortere indlæg, istedet for i tit skal læse sådan en lang roman.

Det har været en vild rutschebanetur de her 4 år. Vognen fortsætter og jeg kører glædeligt med.
Inden for det næste år kan jeg se frem til nogle flere rejser både i in- og udland, sjove projekter og vilde forandringer med bloggen. Jeg glæder mig til det hele, jeg glæder mig til at kunne dele det med jer. Så tak fordi i læser med, også selvom i hopper fra og til – det må man nemlig godt! Det kan også være voldsomt at læse med altid.. Så tak til jer, tak til mig og tak til bloggen. Læn dig tilbage og se en lille buket af gamle og nye billeder gennem bloggens historie:

img_0439 img_0606 img_1026img_7893 img_9428 img_9459IMG_4114.JPGIMG_4588-0.JPGIMG_3963.JPGIMG_5302-0.JPGIMG_4823.JPGIMG_5260.JPGPicMonkey CollageIMG_5791.JPGIMG_5960-1.JPGIMG_6103.JPGfotofoto-3jojojojoimagehoej hoejimg_3617img_4109img_5606

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

4 kommentarer

  • Mette

    Ej hvor er du bare pæn altså 😍 Tillykke med bloggens 4 års fødselsdag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er “sjovt”, for jeg kan slet ikke forestille mig, at der er nogle derude, der ville have lyst til at være grumme mod dig. Caroline, jeg ELSKER din blog og jeg elsker sådan som du sætter tænderne i personlige emner. Der er rigtig mange af os derude, som sidder med præcis de samme tanker omkring diverse emner, som du gør, det er bare ikke altid lige nemt for os at sætte ord på dem – men det formår du bare altid at gøre (og formår også at putte lidt ekstra glimmer på dem). Du får mig så ofte til at få den der “ej, jeg er ikke alene”-følelse og det altså en vidunderlig følelse at få.
    Af hjertet tak for at dele dine tanker, både de sure og de søde, med os. De er mere end sat pris på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor er du bare sød! Tusind tak skal du have. Tak fordi du læser med herinde, det betyder meget for mig.

      ❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Taknemmelighed og skam..