Salad on point..

Full mind or mindful?

giphy

Kan du huske hvornår du sidst tog 5 dybe vejrtrækninger helt ned i maven? Prøv lige at gør det. Lad stjernen ovenover hjælpe dig.

Aldrig før har vi haft så mange sygemeldinger som vi har nu. Folk falder om som dominobrikker, stress, depression, angst.. Listen er lang fordi vi er pressede. Vi presser vores krop, vi presser vores kærlighedsliv, vores privatliv, vores økonomi, vores børn – vi presser os selv, til sidst siger kroppen fra.
Hvorfor bliver vi så stressede? Hvorfor sker det for flere og flere, hvad er det vi gør forkert? Kan vi give alt skylden til regeringen og staten, eller kan vi faktisk vende den der pegefinger ind mod os selv?
Uden at lyde for: “Jeg-bor-på-Femø-og-laver-min-egen-kjole-ud-af-korn” -hippie-agtig, så tror jeg at en stresset krop kan forekomme, hvis man ikke snakker med den. Tænk dig lige hvis du stod med armene i vejret, råbte og skreg for at blive hørt, men alle gik forbi dig, på en trafikeret vej midt i myldertiden. Tænk dig så lige at stå sådan i flere år, råbt alt hvad du kan, skreget på hjælp.. Du vil jo falde om til sidst – fordi du er udmattet, træt og sur.
Min krop var sur på mig, fordi jeg ikke lyttede til den. Faktisk så var jeg pisse ligeglad med den, jeg havde alt andet i hovedet end mit eget helbred(!!) Jeg ignorerede alle de signaler den viste mig, jeg tog en pille og cyklede videre med smerter i kroppen – fordi det er det vi gør. Vi fortsætter, selvom der står “ADVARSEL”, “STOP”, “VEJARBEJDE, KØR TILBAGE” – vi bliver ramt, vi tager en dyb indåndning og fortsætter.

“Hvis du ikke kan give dig selv 30 minutter om dagen, til bare at være dig. Så har du brug for 60 minutter” – Det sagde en klog dame til mig for et år siden, det er noget der står skrevet bag mit øre nu!

Back to basics: hvad gør dig glad? saml tankerne, tænk dig godt om – hvornår er du aller mest dig selv og helt rolig?

Mindfulness er ikke at sidde i skrædderstilling og sige: “ooooommmm” i timevis. Det handler om at være tilstede, lige nu, lige her, i det du laver. Din krop er her muligvis, men hvor er dine tanker?

Det er ret enkelt faktisk. Hvis jeg vil være tilstede på mit arbejdsplads, sammen med mine veninder og kæreste, på bloggen og i skolen – så er jeg nødt til at få min energi et sted fra. Jeg er simpelthen nødt til at investerer i mig selv. Det kan være at tegne, at male, at gynge, at cykel, gå en tur.. Det skal bare være noget hvor du kan mærke, at du er tilstede i det og det får dig til at blive fodfæstet. Giv dig selv tid til bare at være dig. Så enkelt og dog så svært.. 
Jeg fandt roen i musik og natur. Faktisk så lytter jeg til musik af naturlyde – jeg har været en skovalf i mit tidligere liv. Jeg mærkede mit anker, jeg mærkede roen i bare at være til, mens jeg lyttede til musik. Sid behageligt, lig i sengen og luk øjnene og lyt (min playliste på Spotify hedder “mindfulness – relax”) Prøv at vær til stede, prøv at lade handleseldeen og vasketøjet blive og bare nyd nuet. Det kræver øvelse, men jeg lover dig at det er det værd.

Måske er lige dette forslag ikke vejen frem for dig, fordi vi er heldigvis alle sammen forskellige mennesker. Måske har du brug for at bevæge dig og svede for at føle et anker inden i dig, måske har du brug for sex med din kæreste eller et kram fra din bedste ven. Det vigtigste er at du ved at livet ikke er værd at leve, hvis det skal foregå på andre folks primisser. Det er aldrig for sent at arbejde med sig selv og opdage nye sider. Jeg håber dette indlæg har givet dig lidt ro, eller lidt mod på at finde det – fordi det fortjener du.

gggg

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salad on point..