Søndagsråd: digialt vækkeur.

Jeg er en 02 pige..

img_5679Det slog mig, ret akut og lidt voldsomt forleden. Jeg sad og snakkede med Malte om mine opgaver jeg er igang med at skrive på studiet, vi snakkede om opgaverne, om prøverne og lige pludselig.. karakteren der følger med.
I løbet af skoleåret har vi fået “bestået” eller “ikke bestået” med ned i vores lille pædagogrygsæk. Det har været en glimrende metode for mig, fordi… Jeg er en 02 pige.

Jeg bryder mig ikke om karakterer. Jeg bryder mig ikke om, at jeg kan have 0% fravær på et helt skoleår, jeg kan skrive alle de der noter folk gerne vil have, også bliver jeg bedømt på 25-30 minutter i et svedhelvedet!
Der er mange ulemper ved karaktersystemet, det er en længere snak, som jeg faktisk helst ser mig selv ude fra.

Jeg skal om 2 uger blive bedømt med en karakter. Mit pædagogiske arbejde i de her 9 måneder, skal dømmes med en karakter, som påvirker mit humør og måske min egen opfattelse af mig selv – tåbeligt. 

Jeg har været til eksamen i folkeskolen, i 10’ne klasse og på HF. Jeg er en disciplineret pige og senere er jeg blevet en disciplineret kvinde, med meget lidt fravær og en ret stor deltagelsesevne i klassen. Jeg har fået 02 og 4 for det meste, det har jeg faktisk haft det helt fint med, indtil jeg skulle dele det med andre.
“Hvad fik du så?”
“02”
“nååh øv, men du bestod da!!”
“…..”

Ja, jeg bestod, men jeg faldt også ned samtidig. Ned af stigen. Stigen der repræsenterer mig og mit selvværd, den faldt jeg ned fra – hver gang folk gav mig blikket. Når de gav mig: “åh, hvor er det synd for dig nikket” og de stramme læber, der prøver at fremprovokere et sødt smil!

Jeg er aldrig dumpet noget, jeg har brudt grædende sammen under flere eksaminer, jeg har fået et enkelt 12 tal, men flest 02 og 4 taller. Hvad siger de der tal så om mig? Fortæller det så at jeg bliver en dårlig pædagog hvis jeg får 02? Fortalte det 16 årige Caroline at hun var en dårlig elev, fordi hun fik 4 til kemi i 9’ne klasse? Jeg gætter på et tykt og fedt NEJ! 

“Du kan så meget andet” – den har jeg også fået mange gange. “Du skal bare finde din vej”. Jeg har fundet min vej, jeg står faktisk på min vej, og jeg er temmelig vild med udsigten og beliggenheden. Men hvad jeg godt kunne tænke mig, det er at du bliver på din vej.. Din vej hvor 10 og 12 taller flyder rundt på gaden, så du næsten falder på næsen over dem. Din vej hvor et tal skal bedømme og bestemme, om du er god til det du laver. Hvor den perfekte familie venter på dig, og det perfekte hus står så fint – uden et forkert blad på din fine ligusterhæk! 
Så bliver jeg på min bumpede landevej, med en sløv tipi der står forfaldent i vejkanten, fordi jeg dumpede kurset, der fortalte hvordan man sætter sådan en op. Min krøllede landevej, hvor der flyder perfekte uperfekte genstande rundt. Hvor jeg bruger alle mine fine 02 taller til fine hylder og 4’tallerne bliver brugt på gulvdekorationer. Min vej hvor vin og kaffe flyder i mine bække små, under min meget uperfekte grønne å.

Bitterfisse much? Måske, overdrivelse har det også med at fremme forståelsen..
Men jeg er faktisk lidt (læs: kodylt meget) træt af at en karakter, skal skabe så meget ballade og konkurrence. Jeg er lidt træt af af en sølle karakter, skal fortælle hvor vidt jeg har ret til at være stolt eller ej! Gu’ fandme er jeg stolt af mig selv, og mit perfekte gennemsnit på 5, jeg gik ud med sammen med min flotte blå hue. Det førte mig da til pædagogstudiet – måske fordi jeg muligvis skrev en motiveret ansøgning, fordi mit gennemsnit ikke var højt nok. Men jeg kom ind, fordi jeg er god til det jeg laver, fordi jeg elsker det jeg laver.. Også vil jeg egentlig skide på om der står 02 eller 12 på min prøve om 2 uger. Jeg fejre det på min uperfekte landevej i min faldefærdige tipi med vin og  et lejrbål..

Vi kan ikke alle være ens, det er ikke det der er meningen med livet.. Du er dig, og du er nok – præcis som du er! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

40 kommentarer

  • Anne

    Jeg er så enig og det er så rart at der bliver sat lidt fokus på at vi ikke alle er 12 tals elever og at det er helt okay 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Dejligt indlæg <3 Du er sej og skøn, og hvor er jeg enig i, at der er alt for meget fokus på et ligegyldigt tal.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak <3 ..
      Ja, det er lidt uhyggeligt faktisk.. Det er jo bare et åndssvagt tal!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Olsen

    Jeg er på præcis samme måde. Jeg er næsten altid kommet hjem med hele skalaen. For det meste på de lavere trin. Jeg ved mine forældre er stolte af mig, men jeg har en storebror som bare hiver lutter 12 taller hjem. Jeg er ALDRIG blevet sammenlignet med ham, men alligevel ligger der altid et vist pres på én. Jeg hader eksamen! Jeg ville forbande det langt væk, hvis jeg kunne. Mit første og eneste 12’tal jeg har fået, var på min uddannelse som fys. Vi havde eksaminer hver 10. uge – jeg blev aldrig vant til det!
    Med andre ord: I know where you’re coming from, sweetie. OG SKID HUL I DET TAL!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Skøn kommentar <3 .. Jeg tror det vigtigste er at man ikke selv tillægger det dumme tal for meget værdi! Det skal sørme ikke definerer hvem du er som person. Jeg syntes du er sej. Tak fordi du deler, så føler jeg mig ikke alene i min frustration!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kikki

    Karakterer er heldigvis ligegyldige.. aldrig har jeg vist mit eksamens bevis for at få et job (og har vidst også smidt det ud ved en fejl), og har nu en ganske godt lønnet stilling. Personlighed og livserfaring er efter min erfaring det eneste der betyder noget, heldigvis. .Min søster var en 02 pige og hun er en fantastisk pædagog i en skøn børnehave. Så hul i karakterer som absolut intet siger om en som person og ingen betydning har i den “virkelige” verden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Du har uendelig ret! Du har nogle fine pointer 🙂 .. så dejligt at høre! Tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sirid

    Fantastisk indlæg! Jeg er præcis som dig og jeg har samme holdning til det! Den karakter er så ligegyldig og den skal ikke afgøre om jeg bliver en god sygeplejerske eller om du bliver en god pædagog! Held og lykke med din eksamen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak ❣️.. den karakter er skide ligegyldig. Du bliver en kanon sygeplejerske ! Tak tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Gymnasiestuderende

    De helt rigtige ord til denne konklusion – og jeg kan følge dig langt hen af vejen. Men hvis du er stolt af 02 eller 4, hvorfor så blive “fornærmet” af folks kommentare? Jeg kommer selv af en familie bestående af læger, hele bundet, undtagen min mor og far. “Ida har heldet med sig, hun er så dygtig i skolen og får gode karaktere” ja, i de fag jeg er glad for = god til. Da jeg så afsluttede engelsk i 2.g og fik det flotteste 4-tal, var jeg pisse stolt og ignorerede min fordomsfulde familie, samt samfundet for den sags skyld, fuldstændig. Det er kun mig der kan stå til herre over min præstation og det handler selv om at være tilfreds og hvis du bliver så påvirket af samfund, familie, venner og kæreste, var det så dit bedste?
    Ellers virkelig fedt indlæg til debatten, elsker din altid så åbne indgangsvinkel :))))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Ida.
      Jeg bliver heller ikke fornærmet, det er nok ikke det rigtige ord at bruge. Jeg er bare ked af af at en karakter skal fylde så meget. Jeg er ked af at folks første kommentar når man kommer ud fra en eksamen det er: “hvad fik du?”.. Jeg er ked af at det for rigtig mange mennesker betyder så meget.

      Jeg er nok bare en person der tænker og mærker alting utrolig meget, så jeg kan ikke undgå at føle ting. Ville ønske jeg kunne afskærer det helt og bare være monster stolt af mig selv uanset hvad, fordi jeg altid gør mit bedste – men det er noget jeg er igang med at øve mig i 🙂 ..

      Tak for din kommentar.

      mange hilsner fra
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie B

      Jeg undre mig lidt over det sidste i din kommentar: “hvis du bliver så påvirket af samfund, familie, venner og kæreste, var det så dit bedste?”. Jeg personligt bliver meget let påvirket af andres mening om mig, men det betyder ikke for mig at jeg ikke har gjort det bedste jeg kunne. Det handler om at jeg ved at der ligger nogen forventinger bagved som jeg ikke lever op til og det påvirker mig i højt grad. Det nemmeste ville selvfølgelig være at kunne sige skidt pyt, sådan er der så meget der lyder nemt, men i virkeligheden er meget svært. Du har også været heldig tænker jeg med støttende forældre, i forhold til mange andre inklusiv mig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Caroline. Jeg kender det så godt. Jeg har også altid lagt i bunden af karakterskalaen. Været bange for eksamen og bare haft det træls med det. Men når det er sagt er der håb. Selvom jeg lå i bunden alle andre steder, så gik det bedre på pædagoguddannelsen for mig. Mon det er noget med man har større interesse? Ved det ikke. Uanset hvad, så skal du bare bestå, jeg valgte tit ikke at sige karakteren til nogle fordi jeg er så meget imod det med at det handler om at være bedre end osv. Du er god nok lige præcis som du er, og kan du komme videre, altså bestå, så er tallet total ligemeget…… Alt det bedste til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Henriette. Tusind tak for din kommentar, den er virkelig rar og vigtig. Den kan virkelig bruge ❣️.. dejlige og vigtige pointer du kommer med. Tusind tak for det.

      Mange hilsner fra
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Godt de kan bruges:-) Er stensikker på du bliver fantastisk pædagog- og hvor har du mange ting at sparke ind med, erfaringer som sindsyg mange folk har brug for at høre! Glæder mig til at følge dig videre;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Hvor er jeg glæad for du skriver om det. Min familie er så stolte over at både mig og min søster har/ er igang med at tage en videregående uddannelse. Min mor er altid blevet en smule skuffet og næsten sur over vores resultaterne/karakterende. (Ja, både mig og min søster har fået stemplet 02 og 4 i panden og kan ikke komme af med dem. Vi hænger bare på dem og kan ikke komme væk fra dem.) men både mig og min søster er bare glade og stolte over at have bestået. Jeg har heller hverken ondt i røven eller andet over folk der får 12 på stribe og aldrig kommer ned fra de tocifret karaktere. I den høje ende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Alberte.
      Det handler om at være stolt af sig selv – god karakter eller ej. Det kan selvfølgelig være svært hvis ens families forventinger til en er lidt pres. Men hvor er både dig og din søster seje – i gør jeres bedste og mere kan man ikke forlange!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den nervøse HF'er

    Årh Caroline. Det er så rart at vide at selvom man er en 02 pige, så kan man stadig opnå succes i livet og finde sin rette vej og opnå det. Jeg har mit sidste år på HF og jeg er så nervøs for eksaminerne. Især fordi at folk har opstillet en forventning til mine karakter, fordi de ser mig som en klog pige. Det er utrolig hårdt at leve under det pres, at folk forventer jeg kommer ud med 10 og 12 taller, når realiteten ligger på 4 eller 7. Det er barsk. Og især fordi jeg føler ikke jeg har fundet min vej, min ting der gør mig ekstraordinær og en ting der kan gøre mig succesfuld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Selvfølgelig kan du opnå succes i livet uden høje karakterer. Du skal bare gøre dit bedste og mere kan man ikke forlange af dig. Jeg kan godt forstå det pres du har, det er ikke en rar følelse.
      Du skal nok finde din vej, med eller uden 12 taller. <3 Jeg tror på dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skide fedt indlæg Caroline! Hatten af for det og jeg er fuldstændig enig i alt hvad du siger. Selvom man ikke er en 12’er pige, så kan man fandme godt blive til noget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Selvfølgelig kan man det. Tak for din kommentar og for ros <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Som en 12-tals pige elsker jeg at se dem som kæmper og selv kan være stolte over at få et 02 eller 4. Herhjemme snakker vi sjældent om karakterer, da begge mine søskende for det mindste ligger i den anden ende af karakterskalaen. Men vi fejrer nærmest deres 4 eller 02’er mere end mine 10 eller 12’er, fordi de har gjort alt hvad de kunne, hvor for mig falder det bare naturligt. Så vær stolt over jeres 02! Du forhelvede gjort alt hvad du kunne, og det er det eneste nogen kan forlange af dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Dejlig kommentar du kommer med Karina og hvor er den vigtig!! 🙂 Dejlig familie du har dig.

      Du er også pisse sej. Tusind tak fordi du deler!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Elizabeth

    Hej Caroline. Det jeg har lært af at gå på pædagoguddannelsen, er at processen er så meget vigtigere end resultatet. Jeg var selv til den samme eksamen, som du nu skal til – i oktober. Aldrig har jeg lært så meget af at skrive en opgave, fordi det er den perfekte kobling af praksis og teori – Og det er det man lærer noget af! Jeg har kun gode erfaringer med at gå til eksamen på pædagoguddannelsen, fordi man kan få lov til at vise så meget af sig selv og sin personlige faglige vinkel <3 Fuck tallet og du skal nok klare den!

    Hilsen en fellow pædagogstuderende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Nanna tusind tak for din kommentar, den er rar at læse. Dejligt at vide at man ikke er alene <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hep, hep! Fedt indlæg. Og hvor er jeg enig i, at det karakterræs er tåbeligt og fuldstændig unødvendigt. Et tal vil aldrig kunne definere mennesket bag det. God vind med eksamen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Godt skrevet! Jeg har det på samme måde som dig, jeg er fik på mit studie udviklet en regulær eksemsangst, som påvirkede min præstation hver gang. 02 piger/kvinde kan bestemte være ligeså godt til sit fag som en 12-tals pige. Eksamen er sølle 20 min. Det er dejligt du skrivemer om det, fordi der er mange som har det som dig, inkl. mig selv, det er bare ikke dem, der taler højest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Dejligt du deler, tak for det <3 .. Det er altid rart at vide at man ikke er alene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Dejlig og meget vigtig læsning. At få 10 og 12 er så langt fra det vigtigste i livet. Du er så sej, Caroline. Og inspirerende!! 🙂 Virkelig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karla

    Fedt indlæg! Jeg var heller ikke fan af gymnasiet og kom også ud med et snit på omkring de 5. Men det stoppede mig ikke fra mine drømme og efter en lille omvej, læser jeg nu min kandidat i Statskundskab på KU med folk, der har stort set alle har et snit på over 11. Men jeg er kæmpet mig op og mærker ingen forskel mellem os nu, og jeg scorer mindst ligeså høje karakter som dem. Så intet er umuligt og karakterer skal ikke begrænse en!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor er du bare pisse sej! SÅDAN <3 .. Tak for din skønne kommentar

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Caroline

    Tak for dit fine indlæg. Jeg kan kun tilslutte mig din holdning mht. karakterræs og den stress, der følger med.
    Du har måske læst Rane Willerslevs artikel om det danske uddannelsessystem og karakterræs, men jeg tillader mig lige at linke den til dig – han har nemlig fat i den lange ende: http://politiken.dk/debat/art5621941/Danmark-har-ikke-kun-brug-for-12-tals-piger-og-drenge

    Tak for din blog og din ærlighed, bliv ved med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak for ros! Og tak for linket, det må jeg lige læse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fuldstændig enig i at jeg synes hele det her karakter system er lidt for dumt.
    Det virker sikkert for nogen og motivere dem, men det har altid virket helt modsat på mig.

    Derudover synes jeg også at en god karakter er noget individuelt.
    F.eks. har jeg et 4-tal i min hue, som jeg er møghamrende stolt af! Fordi det var en eksamen i Historie, som for det første slet ikke er mit fag, og så kom jeg op i noget af det mest forvirrende emne (Irak/Palestina..).
    For andre ville det have været forfærdeligt, hvis de ved de kan hive bedre karaktere hjem.

    Og desværre så ser systemet ikke på det som en høj karakter, selvom det egentlig er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Kære Caroline. Faldt over dit indlæg og synes det var rigtig spændende at læse. Jeg var typen der i gymnasiet altid lå godt i midten, selvom jeg gjorde mit bedste blev det ikke bedre. Det fortsatte også på uni, indtil den dag jeg mødte lige det fag/linje der skulle være mit speciale og så kom de forbandede 10 og 12 taller flyvende. Men, det gav mig selv et pres, som jeg aldrig havde følt før og jeg var nærmeste ved at knækken halsen i specielt og forventninger til mig selv. Hvad vil jeg sige med det her, det ved jeg ikke helt. Måske bare at jeg har prøvet både den ene side og den anden og skulle jeg vælge den dag i dag vil jeg nok helst være hende der havde ligget i midten og ikke følt det press fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg plejer at sige at det der gør at jeg ved at jeg er god til mit arbejde er når der står en flok vuggestuebørn med glade ansigter og vil kramme når jeg træder ind af døren. Når børnene kommer til mig for trøst og tryghed og når jeg hjælper børnene videre i deres udvikling. Det er ikke chefens ros, underviserens ros eller en høj karakter. Du kan være nok så god teoretisk og så være virkelig dårlig til dit arbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsråd: digialt vækkeur.