Full mind or mindful?

Om “pyt” ..

PicMonkey Collage-7

Repost. Et af mine mest læste indlæg, så her får i det lige igen: 

Jeg så lyskrydset, og det lyste grønt på min vej til skole, straks begyndte jeg at cykle lidt hurtigere, så jeg kunne nå at komme over. Jeg kunne mærke det stikkede i mine armhuler, fordi jeg svedte, da jeg cyklede alt for hurtigt. Jeg havde netop idag taget afsted i god tid, så jeg kunne nå at sætte mig op i klassen med min kaffe og slappe lidt af, inden timen gik igang.. Lyset skiftede til gul, og jeg kunne mærke jeg trådte ekstra hårdt i pedalerne – jeg kom over med nød og næppe. Hvis jeg skulle have fulgt reglerne rigtigt, så skulle jeg nok have stoppet op, men jeg havde “travlt” uden overhoved at have det.
Jamen hvad ville der have sket, hvis jeg havde cyklet i et normalt tempo, og ventet ved lyskurven til det blev grønt for mig? Sikkert ikke en skid. Men vi har så travlt, vi skynder os afsted, for at skynde os igennem dagen, for at skynde os hjem.. Vi skal gerne nå det hele på den halve tid, og vi bliver pisse sure hvis der er mere en 3 mennesker foran os i køen til Netto.

Jeg snakkede med Malte i morges, om ordet “pyt“. Malte og jeg er i fuld gang med at blive bedre mennesker. Vi øver os i at rumme andre mennesker og sige: “vil du ikke foran mig i køen, du har kun et par ting, og vi har ikke travlt” til manden i Netto. Vi prøver at slappe mere af og lade være med at planlægge alt for mange ting. Vi prøver at være gode ved miljøet og købe økologisk og vegetarisk mad. Vi har meldt os ind i Københavns Fødevare Fællesskab, så vi støtter lokalt dyrket grønsager. Vi blev enige om at vi ikke kan “rede” hele verden, men man kan starte med sig selv, og det prøver vi at gøre.

Jeg har så fundet ud af, at jeg har fundet mig en skøn fyr som bare er lige så miljø-nørd som jeg er! kæmpe fan.

Nå, men vi snakkede om at vi skal være bedre til at sige “pyt”. Jeg nåede sgu ikke lige bussen og jeg gad ikke løbe efter den: “pyt med det! jeg tager bare den næste!” Jeg skulle faktisk have trænet idag, men jeg er simpelthen for træt: “pyt med det, der er også en dag i morgen!” Jeg glemte fuldstændig at købe mælk: “pyt med det, 7/11 ligger lidt nede af vejen, lad os gå en aftentur og nyde hinanden!” Jeg har 28 ting jeg skal nå: “pyt med det, jeg gør det løbende i ugen, så jeg ikke bliver stresset!“.. De små “problemer” i hverdagen som vi bruger kræfter på at tænke over, på at være irriteret over, dem skal vi være bedre til at lade gå og sige “pyt!” .. Pyt er et dejligt ord, et semi arrogant og egoistisk ord – men på den fede måde. Sig “pyt” engang imellem, og brug det til at lytte til dig selv, og dine egne behov.. Husk: du er vigtigst! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Full mind or mindful?