Historien om grænsen..

Ultra Nemme Butterdejssnacks

img_5527  img_5529 Denne her opskrift er fra min nieces barnedåb, da Malte og jeg stod for at lave alt maden. Vi fandt en basisopskrift på nettet, som vi legede lidt med og udviklede den til vores egen. Men det gode ved denne her opskrift, det er at den kan varieres i uendeligheder. Det tager ingen tid at lave dem og kræver utrolig få ingredienser.

Butterdejen kan du købe færdig i de fleste supermarkeder. Der er til 8 horn i én pakke, så kan du selv lige se hvor mange du har brug for.

Du skal bruge: 
Butterdej.
Svigermors hjemmelavet pesto (du kan også bare købe pesto i butikkerne)
Parmaskinke/serranoskinke. Alt pålæg og former for skinke kan faktisk bruges i de her.
Ost – vi brugte både feta & revet ost. Du kan bruge alt slags ost.
1 æg (til pensling)

Hjemmelavet pesto (ca. opskrift): 
2 store håndfulde basilikum.
En halv håndfuld solsikkekerner.
En halv håndfuld pinjekerner.
1 dl færdigrevet parmesanost (eller frisk)
2 hvidløg
En halv til en hel dl olie, det kommer an på hvordan du vil have konsistensen.
Bland hele balladen sammen i en blender.

Sådan: 
Rul dejen ud og del den i 2 kvadrater. De 2 kvadrater deler du så i 8 trekanter, 4 trekanter pr. kvadrat Altså skær fra hjørne til hjørne, som vist på øverste billede. (Jeg skærer det så meget ud i pap, fordi jeg gjorde det helt forkert første gang jeg selv arbejdede med dem!)
Smør trekanterne godt med pesto ca. 1 tsk pr. trekant.
Kom skinken på og top med ost.
Rul dem til små horn, start fra den brede ende og slut med spidsen.
Læg dem på bagepladen og pensl dem med et sammenpisket æg.
Tænd ovnen på 180 grader og bag dem i 18-20 minutter, til de er gyldne.

Nu har jeg spist dem både varme og kolde og begge dele fungerer fint. Serveres til aftensmaden med andet mad, eller bruges til madpakken.

img_5528
img_5530

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Historien om grænsen..