1 år siden..

Vegetarburger med selleribøffer

img_5577 img_5578

Jeg prøvede forleden kræfter med selleribøffer. Knoldselleri har aldrig været min største svaghed, fordi den er så kraftig i smagen. Med alderen har jeg lært at kunne lide det en lille smule, men jeg var stadig ret skeptisk da jeg kastede mig ud i selleribøffer til min vegetarburger!
Malte og jeg var overdrevet tilfredse med resultatet, burgerne blev meget lækre og jeg savnede slet ikke koen i min bøf.

For en uges tid siden fik jeg en bøf – sådan en rigtig lækker rød og saftig bøf, til aftensmad. Jeg havde ikke spist en bøf i over et halvt år, men det tænkte jeg ikke meget over, den skulle bare nydes. Min mave reagerede dog fuldstændig voldsomt, jeg fik de vildeste mavesmerter og jeg kunne ikke være i min egen krop i en halvanden time. Det var en vild ubehagelig oplevelse.
Var ret skræmt over hvordan min krop reagerede på ko, efter jeg er begyndt at spise meget mere vegetarisk.

Nå, nu til en virkelig lækker opskrift:
Selleribøffer ca. 8-10 stk.

1 knoldselleri – ca 400-500 g.
Godt med persille/purløg eller basilikum (eller lidt af allesammen)
2 fed hvidløg
4 æg
Ca. 2 dl mel
Ca. 4 spsk rasp
1-2 dl Revet ost
Salt og peber
Olie

Sådan: 

– Skræl knoldselleriet og skær det i mindre stykker.
– Hak og klargør urter og hvidløg.
– Kom knoldselleri stykkerne og æg i en foodprocessor, lad den kører og tilsæt urter, hvidløg og revet ost. Tilsæt mel og rasp lidt efter lidt sammen med krydderier og lidt olie.
– Form bøfferne og steg dem i olie. Jeg gav dem ca. 10 min på hver side, indtil de blev gyldne. Pas på når du vender dem, de kan godt være lidt skrøbelige.

Jeg serverede dem i en burger med lækre boller jeg havde købt fra en Emmerys bager. Også var der ellers bare masser af ost, avocado, peberfrugt, salat, ketchup, hytteost og hjemmelavet pesto i.
Bøfferne kan også laves som små minibøffer, perfekte til madpakken!

img_5579

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 år siden..