Qué significa … ?

img_6659 img_6660 img_6269img_6661-2

Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet.

Det er en uge siden at jeg landede i dette smukke land! Tanken om at jeg skal hjem på lørdag, den kan jeg ikke lide, derfor så vælger jeg at leve i nuet og nyde dagene fuldt ud. På en måde så føles det som om at jeg lige er kommet, på den anden side så føles det som om at jeg har været her i mange uger. Dagene flyder sammen og jeg følger bare let og elegant med.
Min hjerne tænker på spansk, dansk og engelsk på én og samme tid – det roder sammen og jeg prøver at holde styr på de forskellige ord. Jeg kom herned med én lille notesbog som jeg tænkte jeg skulle skrive alle mine spanske ord i. Efter få timer var den overfyldt med alt for mange rodet udtagelser og svære endelser. Det sværeste ved det her sprog det er alle de her han og hun– køns ord. Hvis der er et O i slutningen af ordet, så er det et hankøns ord, fx. niño (dreng). Hvis der er et A i slutningen af ordet, så er det et hunkøns ord, fx. niña (pige). Udover at der selvfølgelig er nogle undtagelser, som der absolut ikke giver nogle mening. Hvis det er et hunkøns ord, så skal der “la” foran, hvis det et hankøns ord, så skal der “el” foran, udover der selvfølgelig også er nogle undtagelser.. Indtil videre kan jeg: sige mit navn: Me llamo Caroline. Fortælle hvor gammel jeg er: Tengo 25 años. Fortælle hvor jeg bor: Soy de Dinamarca. Sætningen: Qué significa … betyder: hvad betyder … , og den har jeg brugt omkring 25 gange om dagen i undervisningen! Heldigvis har jeg undervisere, som har en tålmodighed på størrelse på Sydamerika!

Forleden bestilte jeg morgenmad på en cafe, hvor jeg kun snakkede spansk, det var udfordrende og svært – men de er simpelthen så glade når man bare prøver! Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så er vi en god blandet landhandlet af studerende. Vi kommer alle sammen med hver vores historie og hver vores niveau af spansk. Men alligevel er der plads til os alle, der er en så stor respekt for hinanden og det man har med. Det varmer mig helt ind i kroppen, at mennesker fra så forskellige steder, kan bevise at medmenneskelighed og almindelig godhed ikke kender farve, køn, religion, kultur, seksualitet mm.

Min livs “to do” liste er lang, der står skrevet alt det som jeg vil opleve inden jeg stiller træskoene. Derpå stod bl.a: besøge “La Sagrada de Familia”. Jeg fik sat flueben på listen forleden dag! Gaudi lavede de smukkeste bygninger og han var fan af naturen og farver – ligesom jeg! Kirken udefra er et syn for sig selv, det er jo voldsomt imponerende at de kan fortsætte og fortsætte med at bygge på den. Det nyeste rygte er at den skal være færdig i 2027, fordi der er det er 100 år siden Gaudis død, så det vil være en form for ære til ham!
Jeg vil sige at min ærlige mening er at kirken er flottere udenpå end inden i. Den er imponerende smuk inden i, ingen tvivl om det. Men den er bare en smule for “ny moderne” for min smag, jeg er også lidt old-fachion når det kommer til kirker! Men når solen skinner ind gennem de farvede vinduer og lyset rammer væggen – så kan jeg godt forstå hvorfor nogle mennesker tror på en gud i himmelen! Det var nemlig nærmest himmelsk.

img_6658img_6656img_6655Igår tog vi toget til Taragona, som er en gammel romersk by en times tid væk fra Barcelona i tog. Hvis du har tiden, så vil jeg anbefale dig at tage derhen, hvis du besøger Barcelona. For det første hvis du er historie interesseret, fordi der er en masse gamle romerske ruiner og museer, som virkelig fortæller en 2000 år gammel historie! For det andet, hvis du lige skal have lidt ro for alle de mennesker, biler og scootere i Barcelona! Taragona har lige lidt mere ro over sig, du vil finde de mest charmerende gader, med cafeer og hyggelige butikker! For det tredje, hvis du elsker strand og vand! På Taragona beach, er sandet silkeblødt og du vælter ikke over mennesker som du gør på stranden i Barcelona. Vandet er klart og jeg hoppede i – ja, i know! Det var crazy. Jeg var ikke engang bange for at blive spist af en haj! Af en pige med haj-fobi er det altså pænt godt gået!img_6657

img_6662-2

Idag glæder jeg mig til min første “fridag”. Selvom det ikke føles som om jeg har været i skole hele ugen, så kan jeg godt mærke at jeg er bombet! Jeg tror jeg vil finde et sted jeg kan komme til yoga, måske gå ud til en lækker frokost et sted. Sidde på en spansk café og lege spanier for en dag? ..


NYTTIG INFORMATION: 

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side – de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE: 

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner – så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem – de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!)

img_6663

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

mañana mañana..

img_6167Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet

Jeg har nu været i Barcelona i 5 dage, og den spanske hverdag er ved at gro fast i mig. Jeg frygtede at jeg ville ringe grædende hjem til Malte og have hjemve om natten – det har jeg slet ikke oplevet. Jeg tror godt jeg kunne se mig selv leve ligesom de gør hernede – mañana, mañana (i morgen, i morgen)..

De første par dage har været ret voldsomme for mig. Mest fordi det har været så fantastisk lærerigt – men hårdt! Underviserne hernede ville være de perfekte pædagoger. De er simpelthen så søde, og inspirerende! De snakker kun spansk, fordi på den måde lærer vi sproget hurtigst, men de gør det på en måde så man forstår hvad de siger (sådan semi..Jeg forstår mere nu end jeg gjorde i mandags, det er da en fremgang!).
Jeg har undervisning ca 3,5 time om dagen. Nogle dage møder jeg kl 08.30, andre dage møder jeg først kl 14.00, det er dejlig passende, så kan man nemlig også nå ud i byen og til stranden. Vi bor kun 2 stop med metroen fra Plaza de Catalunya (La Rambla). Vores kvarter er mega meget mig, her er alverdens små butikker, cafeer og spisesteder. Hvis man går i 5 minutter står man ude på en shoppinggade, hvis man går 5 minutter den anden vej, står man midt i en park med fuglesang og fuldstændig ro omkring en.

Jeg bor i en helt nyistandsat lejlighed, her er 4 værelser, 2 toiletter samt et køkken alrum. Her bor jeg sammen med en sød pige (Maya) og to drenge, en fra Tyskland og en fra Chicago.
picmonkey-collage-14 picmonkey-collage-15

Jeg lagde mærke til 3 ting da jeg kom herned. 1. Der er utrolig mange hunde og scootere. 2. Det er åbenbart den højeste mode at gå i højehælede sandaler. 3. vanvittig smukke bygninger. ISÆR deres altaner! Det ligner jo noget fra en Romeo og Julie film overalt! Danske bygninger – go home! 

Som den særlig sensitive person som jeg er, så har jeg haft grænser jeg skulle overskride! Og vide at der ikke sker noget slemt ved en, når man bliver en lille smule udfordret!
Det er mega grænseoverskridende for mig at åbne munden i en time, og ikke ane hvad i al verden jeg prøver at sige. Vi er en klasse på omkring 15 stykker, med unge og ældre fra hele verdenen. Det er som om at vi alle sammen ligesom er i samme båd, så vi kan lige så godt være venner og behandle hinanden ordentligt – hvilket har været en massiv lettelse for mig. Allerede om mandagen var vi ude og drikke drinks med holdet, bare efter et par få timer sammen klikkede vi og grinte sammen. Vores timer sammen er fyldt med latter og spas, der er ikke så meget filter, vi er bare os selv – selvom vi er fra alle mulige steder i verden. Heldigvis er et grin det samme på alle sprog! 

Igår tog jeg til stranden med Maya og pige fra vores hold, det var mega hyggeligt (udover jeg blev stegt som en krebs!). Alle folk kommer med forskellige historier. Nogle vil lære spansk, fordi de skal bruge det til deres job, andre gør det for kærlighed. Nogle er afsted i 2 uger, andre i 5,6,8 uger. Jeg mødte en på skolen der har været afsted i snart 8 måneder! Det er så fine historier jeg får med i tasken.

I dag skal vi til La Sagrada Familia (den store kirke af Gaudi, der aldrig bliver færdig), har hørt at vi skal helt op i toppen, der skulle være en mega fantastisk udsigt så jeg glæder mig.
I morgen skal vi på en heldags tur til en lille romersk by lidt ude fra Barcelona, har hørt at det minder om en Harry Potter landsby! Tror da nok lige at jeg pakker min tryllestav med i tasken!

Det er sådan en maga, fantastisk, kæmpe oplevelse for mig! Mit nye motto er: mañana, mañana! Rolig nu, vi når det nok i morgen, lad være med at stresse over det, lev i nuet! Spis aftensmad kl 22.00, køb en masse retter og del dem imellem jer, køb noget vin på en hverdags aften og oplev nuet. Jamen, jeg er så solgt (skal så nok lige indfører at vi så lige møder lidt senere på studie og job, hvis den tradition skal komme til DK).

Jeg har min telefon på flytilstand, jeg tjekker den i ny og næ når der er internet – imellemtiden får jeg en på opleveren og kommer virkelig ud af min tryghedsskal – på den absolut fedeste måde!


Rabatkoder og mere info om EF-rejser i udlandet! 

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side – de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE: 

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner – så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem – de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!) img_6266 img_6269 img_6097  img_6170

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Beundring rimer på misundelse..

 img_6167Jeg er på sprogrejse i Barcelona med EF-rejser, som har været så søde at inviterer mig herned. Mere om dette bliver udpenslet i et indlæg snart, der kommer så mange fine billeder og masser af andet godt. 

Dette indlæg skal som sådan ikke handle om Barcelona, men mere om den måned vi så småt bevæger os ind i. Om lidt er der juni, det vil sige at det er sommer (selvom man nu aldrig rigtig kan regne med det danske vejr).. Men i følge kalenderen er det S O M M E R!

Nu kommer den evige reminder fra hippimoster herover lige: prøv nu at lade være med at lytte til de åndssvage dameblade!
De blade kender ikke til dig og din krop. De kan ikke garanterer dig, at du taber 4 kilo på 2 uger, de har ikke været inde og målt og vejet dig. De kender ikke til din krop og til de behov den har brug for – kun du (burde) ved/(vide) det!

Skønhed er ikke noget man kan veje, det er ikke noget der er en definition på – husk det! Hende pigen på Instagram som jeg syntes er så mega skøn, fordi hun bare er sig selv, det er nødvendigvis ikke den pige som du syntes er skøn. Det på min krop som jeg finder skønt, det er måske noget som du ikke ville vende hovedet rundt på gaden efter.

Hvis skønhed for dig er at træne 5-6 gange om ugen og spise sundt – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er af træne et par gange om ugen og spise balanceret – så er bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at træne sjældent og have en evig craving for burger – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at være meget tynd, fordi det er det du syntes er flottest – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have lidt til gården og gaden, fordi det syntes du er flottest – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have langt hår, fordi det syntes du er pænest – så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have langt hår, fordi det syntes du er pænest – så er det bare helt i orden..

And so on. You get the point. 

Jeg har fulgt piger på de sociale medier, som fik mig til at tvivle på min egen skønhed, fordi de forvirrede mig. De der piger som er så evig smukke at det halve kunne være nok. De sætter sig i mit sind med 2 forskellige fornemmelser. Den ene fornemmelse er: “beundring/inspiration” a la: “ej, sikke en smuk stil, hun bærer bare den kjole sååå flot! Jeg burde gå mere i gul, det vil jeg gøre fremover.”
Den anden fornemmelse er: “gid det var mig/misundelse” a la: “ej, sikke en smuk stil, hun bærer bare den kjole sååå flot, gid det var mig. Jeg får aldrig mine overarme til at være så tynde som hendes.”
Der er stor forskel på de to følelser, men alligevel læner de sig ret meget op ad hinanden. Det er okay at blive inspireret og se det smukke i andre, men det er ikke okay hvis det smukke i andre, tager din egen skønhed fra dig. Du må aldrig nogensinde lade andre mennesker få dig til at tvivle på din skønhed – det er i hvert fald ikke mennesker du skal følge/ være venner med/ læse om.. Du har brug for mennesker som ser det smukke i dig, som ser din skønhed. Men vigtigst af alt – så har du seriøst brug for selv at se den.
Du har brug for at anerkende at din skønhed er præcis lige så fin og helt okay, som alle de andres. Nu siger jeg “du”, men jeg skal vist ikke sidde her og pudse min glorie, fordi det er da også noget jeg selv skal huske på. Jeg kan også godt syntes, at alle andre bare ser lige lidt bedre ud, og på den måde tvivle på mig selv. Men de aller fleste dage kan jeg slå de tanker ud af mit hovedet, fordi jeg ikke syntes min krop og sind fortjener sådan noget negativitet!

Livet er simpelthen for kort til at være i krig med sig selv – tro mig, jeg har prøvet det! Du kan ikke slutte fred med din krop på én dag, men du kan vælge at starte med at omtale din krop på den måde, som du gerne vil have andre omtaler den. Du er skøn! Lige så skøn som jeg er, lige så skøn som min mor er, lige så skøn som din kusine er, lige så skøn som din underbo og min skøre tante.

Lige så skøn som hende her “cigar-rygende-livsbekræftende-skønherligheds-kvinden” som jeg forelskede mig da jeg så hende i en butik i Barcelona. Hun ligner en der ikke giver en fuck, hun nyder livet, ryger en uhyggelig stor cigar og ligner en million. Vær mere som “cigar-rygende-livsbekræftende-skønherligheds-kvinden” hun ligner fandme en der har knækket koden til evig lykke!
img_6171

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Den der kropsbehåring?

img_6019Annonce for Philips Lumea IPL

Jeg har før skrevet om kropsbehåring her på bloggen. Det er en naturlig del af kvindekroppen (og mandekroppen) at have hår, det er til for at beskytte os og holde på varmen. Jeg har et meget afslappet forhold til kropsbehåring, jeg har en veninde som ikke barberer sig nogle steder, hun lader det hele stå til. Det er ikke fordi jeg finder det ulækkert, jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget på sin krop er klamt eller ulækkert. Men når det så er sagt, så barberer jeg mig tit, især nu hvor sommeren er inde over os.

img_6023
Hvad er Philips Lumea IPL?

Jeg har fået lov til at teste den nye Philips Lumea Prestige IPL (Intense Pulsed Light). Det er et mega smart apparat, som laver en lysbehandling som går ned i hårsækkende og bringer hårsækkende i en hvilefase. Det lyder en smule teknisk, men hæng lige i, fordi det er faktisk utrolig simpelt.
Maskinen reducerer hårvæksten med op til 92%, allerede efter 3 behandlinger.

Men hvordan virker den?
Det skal jeg fortælle dig. Inden du går igang med at bruge dette her vidunder, så skal du lige sørge for at barberer/vokse dig på de områder du ønsker at reducerer din hårvækst. Jeg barberer min overlæbe, samt mine armhuler og ben ofte, så det var de områder jeg ønskede at afprøve. Når du har barberet dig, så skal maskinen lige teste din hudtype, for at sikre at man får det ønskede resultat og det ikke skader din hud, derefter er man faktisk klar til at bruge den. Når maskinen lyser, så er den klar til at sende lyspulser til hårrødderne. Lyset absorberes af melanin (pigment) i hår og omdannes til lysenergi (varme), som et resultat forhindres hårgenvækst. Træk langsomt maskinen hen over huden, samtidig med at du holder knappen nede. Det gør ikke ondt at bruge maskinen, du mærker bare en blid varme mod huden. Med 3 forskellige lyscensor hoveder, så passer den til alle områder på din krop. Det kan lyde lidt kringlet, men det er faktisk nemmere end man lige tror.

Hvor ofte skal man så bruge den, og hvor må man bruge den?
De første  to måneder, skal du bruge den hver anden uge, derefter hver fjerde til seks uger. Den kan give hårløs hud i op til 8 uger. 
Du kan faktisk bruge den på stort set hele kroppen, fra kindbenene af og ned. Så det vil sige at overlæben, benene, armhulerne og bikinilinjen står frit til afbenyttelse.
img_6021

Hvor kan den købes? Hvem må bruge den?
Maskinen kan købes hos Elgiganten, Webhallen og diverse internet forhandlere. De anbefaler at personer med alt for mørk hud, samt personer med rødt eller lyse hår ikke anvender maskinen.

Så det vil sige?
Altså, jeg har aldrig prøvet andre behandlingsformer end den gode gamle barberskraber. Mest fordi at jeg ikke bryder mig om at en fremmed person skal vokse mig mine private steder, også fordi at den gode gamle skaber bare virker. Jeg har ikke specielt mange hår på benene, men det har jeg under armene – der barberer jeg mig hver dag. Det har før irriteret mig fordi mine hårsække er mørke, så jeg syntes ikke det er pænt at jeg permanent er mørk under armene. Jeg håber at jeg om kort tid vil kunne se en forandring, hvilket jeg selvfølgelig nok skal dele med jer herinde. Jeg er en teknisk idiot, jeg er stadig overrasket over at jeg overhoved fik denne her blog op og køre i sin tid. Men jeg kunne finde ud af at bruge Philips Lumea IPL, så det siger altså den del.

Jeg skal nok lave et indlæg om noget tid for at vise “efter” effekten af brugen med Philips Lumea IPL. Jeg er indtil videre fan af denne her nymoderne teknologi.

img_6020img_6022

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Bryd tabuet: menstruation (og sex).

giphy

Det er sjovt hvordan noget er et tabu for nogle, også er det slet ikke for andre. For mig er menstruation ikke er tabu, men det ved jeg, at det er for mange af mine veninder.

Måske syntes man det var mere tabubelagt som yngre – det ved jeg ikke. Mindes heller ikke at jeg syntes det var ulækkert dengang. Alle i min omgangskreds sagde: “ej, jeg har lige fået mit lort” – se, dét er ulækkert. Hvorfor i alverden kalder man det for lort? Hvad jeg husker i de få biologitimer jeg har holdt koncentrationen kørende, så kommer lort altså fra et helt andet sted.. Et andet hul.

Det er ganske almindeligt at bløde, det er faktisk en del af at være kvinde. Tror nok du skal tænke efter en ekstra gang, hvis du lige pludselig stopper med at bløde.
Nogle kvinder bløder som om de er blevet skudt i maven, andre pletbløder en lille smule og opdager det knap nok. Nogle kvinder bruger bind, andre bruger tamponer.. Nogle kvinder har helt valgt, at lade være med at bruge noget.. Mener nok det skal ses som et tegn på “frihed”.. Men det er lige en helt anden snak som jeg ikke vil rode mig ud i.

Den der organic cup er kommet frem! Den er fandme smart! Så undgår du at købe tamponer ind så tit, faktisk så er den cup alt hvad du skal bruge, den kan endda holde i 10 år! Det er godt for pengepungen, miljøet og din wuhaa (tissekone, skede, kusse.. Kært barn har mange navne). Jeg fik faktisk tilsendt en som gave, men den er for stor til mig, så jeg venter på de laver en ny model, til os med lidt mindre tissekoner (første og eneste gang, at den sætning er blevet skrevet på bloggen..).

Jeg snakkede med mine veninder om den der organic cup, de fleste syntes det var “klamt”. Den skal jo tages ud morgen og aften og tømmes, fordi blodet samler sig i koppen, bagefter sætter man den op igen. Kan ikke se det er meget mere anderledes end at tage en tampon ud og stikke en ny en op. Måske hvis du er vant til at bruge tampon med hylster (miljønørden i mig vælger det altid fra!), så finder du det måske ikke så lækkert, at stikke klør fem op i honningkrukken. Det er ikke så slemt, men det er jo en smagssag.

Jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget er “klamt” hos en selv. Det er ikke alt der er lækkert, den er jeg med på – men klamt? Det er et voldsomt ord.

“Jeg kunne aldrig drømme om at have sex med min kæreste, når jeg har min menstruation – både ham og jeg syntes det er mega klamt!”  – det sagde min veninde til mig.
Jeg ville simpelthen blive så ked af det, hvis min kæreste fortalte mig at min “wuhaa” var klam 5 ud af 30 dage om måneden. Jeg kan ligesom ikke gøre specielt meget ved det? Ét er, at jeg måske ikke føler mig specielt lækker, og klar til at forføre ham i mit frækkeste lingeri, når jeg bløder. Men jeg vil da ikke have at han syntes jeg er ulækker.

Jeg var engang sammen med en fyr som nærmest kun ville røre mig i badet, hvis jeg blødte. “Så kan jeg hurtigt vaske det af igen!”.. Følte mig som en eller anden farlig sygdom, som skulle vaskes af i kogende vand for at undgå at han blev smittet.

Okay, i frygt for at få en storm af “ad, hvor er du klam Caroline” – kommentarer i hovedet, så trækker jeg lige vejret ned i maven en ekstra gang… Øhm her kommer det: Jeg har sex når jeg har min menstruation?!
Er det seriøst et tabu? Skal min kæreste og jeg nu føle os klamme og være klar på at blive jagtet ud af Sydhavnen med høtyve? Helt ærligt.. 
Nej, vi snakker ikke oralsex, eller noget fingerpilleri – bare sex. Altså hvis det ikke fosser ud af dig som en stukket gris, så kan jeg virkelig ikke se noget problem i det.

“Skal vi knalde?”
“Jamen jeg har jo menstruation?” 
“Og?” 
“Du syntes ikke det er klamt?” 
“Nej?”

Det her er ikke et indlæg, hvor jeg nu opfordre jer alle sammen til at gå hjem og knalde med jeres kæreste, mens i har menstruation, hvis du ikke har lyst! Jeg har prøvet at sætte nogle ord på de tanker jeg har haft omkring “tante rosa”. Jeg skriver om selvaccept og om at vi alle sammen er smukke og fantastiske – derfor så bliver jeg ked af det, når nogle syntes noget på/i deres krop er klamt. Det er okay at det ikke er verdens lækreste, men kan vi ikke lade være med at kalde det “lort”, dét finder jeg virkelig ucharmerende.

Uden at lyde for rødstrømpe agtigt, så håber jeg at dette indlæg har hjulpet dig med at føle dig mindre alene. Det er jo bare blod? Godt nok lidt ildelugtende og snasket blod (det lød faktisk lidt klamt!), men det er jo det der er med til at gøre os til kvinder. Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor det skal være et tabu – det er jo bare menstruation.

GIRLPOWER, GIRLPOWER! 

hohoh

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
Older posts