Sig "APPELSIIIIIN...."

Angstprovokerende eventyr!

img_5780

Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet.

Så for søren, nu kan jeg endelig fortælle jer hvad i alverden, jeg har glædet mig til den sidste månedstid.

Om lidt under 2 uger rejser jeg til Barcelona med EF Sprogkurser og Sprogrejser! Det er jo helt hen i vejret vanvittigt. 

Jeg blev ringet op midt i skolen, hvorefter jeg ret hurtigt skulle koordinere med skole, job, kæreste, familie og venner.. Kan jeg bare lige rive 2 uger ud af min kalender og rejse til Barcelona? Nu har jeg jo verdens skønneste arbejdsgiver samt verdens sejeste studiegruppe og kæreste, som nærmest pakkede min taske for mig. Så jeg takkede pænt: “HELL YEAH!”

EF sprogkurser har 46 forskellige destinationer i hele verden, du kan lære 7 forskellige sprog til alle sprog niveauer – alt afhængig af hvor rustens dit kinesisk er. Det vil sige at der er rig mulighed for en hver, at begive sig ud på et spændende eventyr.

Jeg skal jo lære begynderspansk – sidste gang jeg prøvede at lære det, var i HF. Jeg gav det 2 uger, indtil jeg smed bøgerne på bordet og forlod klassen i frustration..Flot..
Jeg skal bo på et campus med mennesker fra hele verden, jeg skal være i et klasselokale hver dag med en lærer der kun snakker spansk til mig. Spørg mig lige om mine håndflader og armhuler er svedige?!

Da jeg havde takket ja, begyndte mit hjerte at banke – shit! Hvad fanden har jeg lige sagt ja til? Jeg er mega introvert og mit engelsk (for ikke at snakke om mit spanske) er ualmindeligt rustent. Så mange hunderede mennesker omkring mig som jeg ikke kender – det kan jeg jo ikke finde ud af?!

Lige præcis på grund af den tanke, er det ekstra vigtigt for mig at komme afsted. Selvfølgelig kan jeg finde ud af det, det bliver bare mega grænseoverskridende og angstprovokerende for mig – jeg kommer til at leve uden for min comfort-zone i 2 uger. Jeg har godt af at lære at min sikkerhedsboble ikke brister og smuldre, fordi jeg opdager nye sider af verden. Jeg har generelt godt af at lære, at der er en eventyrlig verden ude foran mine fødder og min trygge seng! Det bliver helt sikkert svært de første par dage, og mit sensitive sind bliver sat på en gevaldig prøve – men hold kæft hvor jeg glæder mig.

Jeg takkede “ja”, fordi det er en oplevelse man ikke kan må sige nej til. Jeg takkede “ja” fordi jeg kun har været i Barcalona på studietur (og den husker jeg ikke meget fra). Jeg vil se stranden, bjergene, Gaudi parken, jeg vil surfe. Jeg vil smage maden, jeg vil drikke drinks på La Rambla og snakke med mennesker som jeg ikke kender.

Jeg hørte at vi danskere er nogle af de mest private mennesker i verden. Vi har ikke brug for at snakke med fremmede, vi smalltalker ikke for hyggens skyld. Vi holder os til mennesker vi kender, dem der er trygge og velkendte. Jeg skal ikke være hellig, fordi jeg kan virkelig godt nikke og genkende til de tanker, men det er da ikke et fedt ry at have på sig som land. Verden er så stor, med så mange fantastiske mennesker. Det skal da afprøves og udnyttes.

Jeg tog en test, for lige at teste hvor rustent mit engelske egentlig er, men se lige hvad jeg fik i score! Du kan faktisk også teste hvor international du er, lige HER.
skaermbillede-2017-05-09-kl-10-04-56

Det bliver simpelthen så godt for mig – det er jeg sikker på. Selvom jeg nok kommer til at lide af hjemve de første par nætter. Jeg glæder mig sådan til at udvide min verden og mine grænser, og dele det hele med jer herinde på bloggen og på Instagram.


Se videoen om fantastiske Barcelona, og kig med i EF’s bruchure lige HER.

Hvis du selv går med en lille oplevelsesrejsende mus inde i maven, så kan du få 15% på kursusprisen hos EF, ved min. 3 ugers sprogkursus (kursusstart senest den 25. september 2017). Koden er “EFCAROLINE“, den nævner du bare for dem i telefonen, eller skriver det til de flinke mennesker inde hos EF, så hjælper de dig.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sig "APPELSIIIIIN...."