Angstprovokerende eventyr!

Bryd tabuet: menstruation (og sex).

giphy

Det er sjovt hvordan noget er et tabu for nogle, også er det slet ikke for andre. For mig er menstruation ikke er tabu, men det ved jeg, at det er for mange af mine veninder.

Måske syntes man det var mere tabubelagt som yngre – det ved jeg ikke. Mindes heller ikke at jeg syntes det var ulækkert dengang. Alle i min omgangskreds sagde: “ej, jeg har lige fået mit lort” – se, dét er ulækkert. Hvorfor i alverden kalder man det for lort? Hvad jeg husker i de få biologitimer jeg har holdt koncentrationen kørende, så kommer lort altså fra et helt andet sted.. Et andet hul.

Det er ganske almindeligt at bløde, det er faktisk en del af at være kvinde. Tror nok du skal tænke efter en ekstra gang, hvis du lige pludselig stopper med at bløde.
Nogle kvinder bløder som om de er blevet skudt i maven, andre pletbløder en lille smule og opdager det knap nok. Nogle kvinder bruger bind, andre bruger tamponer.. Nogle kvinder har helt valgt, at lade være med at bruge noget.. Mener nok det skal ses som et tegn på “frihed”.. Men det er lige en helt anden snak som jeg ikke vil rode mig ud i.

Den der organic cup er kommet frem! Den er fandme smart! Så undgår du at købe tamponer ind så tit, faktisk så er den cup alt hvad du skal bruge, den kan endda holde i 10 år! Det er godt for pengepungen, miljøet og din wuhaa (tissekone, skede, kusse.. Kært barn har mange navne). Jeg fik faktisk tilsendt en som gave, men den er for stor til mig, så jeg venter på de laver en ny model, til os med lidt mindre tissekoner (første og eneste gang, at den sætning er blevet skrevet på bloggen..).

Jeg snakkede med mine veninder om den der organic cup, de fleste syntes det var “klamt”. Den skal jo tages ud morgen og aften og tømmes, fordi blodet samler sig i koppen, bagefter sætter man den op igen. Kan ikke se det er meget mere anderledes end at tage en tampon ud og stikke en ny en op. Måske hvis du er vant til at bruge tampon med hylster (miljønørden i mig vælger det altid fra!), så finder du det måske ikke så lækkert, at stikke klør fem op i honningkrukken. Det er ikke så slemt, men det er jo en smagssag.

Jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget er “klamt” hos en selv. Det er ikke alt der er lækkert, den er jeg med på – men klamt? Det er et voldsomt ord.

“Jeg kunne aldrig drømme om at have sex med min kæreste, når jeg har min menstruation – både ham og jeg syntes det er mega klamt!”  – det sagde min veninde til mig.
Jeg ville simpelthen blive så ked af det, hvis min kæreste fortalte mig at min “wuhaa” var klam 5 ud af 30 dage om måneden. Jeg kan ligesom ikke gøre specielt meget ved det? Ét er, at jeg måske ikke føler mig specielt lækker, og klar til at forføre ham i mit frækkeste lingeri, når jeg bløder. Men jeg vil da ikke have at han syntes jeg er ulækker.

Jeg var engang sammen med en fyr som nærmest kun ville røre mig i badet, hvis jeg blødte. “Så kan jeg hurtigt vaske det af igen!”.. Følte mig som en eller anden farlig sygdom, som skulle vaskes af i kogende vand for at undgå at han blev smittet.

Okay, i frygt for at få en storm af “ad, hvor er du klam Caroline” – kommentarer i hovedet, så trækker jeg lige vejret ned i maven en ekstra gang… Øhm her kommer det: Jeg har sex når jeg har min menstruation?!
Er det seriøst et tabu? Skal min kæreste og jeg nu føle os klamme og være klar på at blive jagtet ud af Sydhavnen med høtyve? Helt ærligt.. 
Nej, vi snakker ikke oralsex, eller noget fingerpilleri – bare sex. Altså hvis det ikke fosser ud af dig som en stukket gris, så kan jeg virkelig ikke se noget problem i det.

“Skal vi knalde?”
“Jamen jeg har jo menstruation?” 
“Og?” 
“Du syntes ikke det er klamt?” 
“Nej?”

Det her er ikke et indlæg, hvor jeg nu opfordre jer alle sammen til at gå hjem og knalde med jeres kæreste, mens i har menstruation, hvis du ikke har lyst! Jeg har prøvet at sætte nogle ord på de tanker jeg har haft omkring “tante rosa”. Jeg skriver om selvaccept og om at vi alle sammen er smukke og fantastiske – derfor så bliver jeg ked af det, når nogle syntes noget på/i deres krop er klamt. Det er okay at det ikke er verdens lækreste, men kan vi ikke lade være med at kalde det “lort”, dét finder jeg virkelig ucharmerende.

Uden at lyde for rødstrømpe agtigt, så håber jeg at dette indlæg har hjulpet dig med at føle dig mindre alene. Det er jo bare blod? Godt nok lidt ildelugtende og snasket blod (det lød faktisk lidt klamt!), men det er jo det der er med til at gøre os til kvinder. Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor det skal være et tabu – det er jo bare menstruation.

GIRLPOWER, GIRLPOWER! 

hohoh

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

9 kommentarer

  • Virkelig godt indlæg. Jeg tror nogle gange vi kvinder bliver påvirket for meget af mændene omkring os. Jeg mener, de har jo ikke menstruation, så de forstår det ikke. Og det man ikke forstår bliver tit stemplet som forkert eller klamt. Jeg synes det er vildt fedt, du tager emnet op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med, at din tone er inkluderende og støttende til alle slags kvinder og piger, som skal gøre hvad vi hver især har lyst til – mega fan herfra søde Caro!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk emne du har taget op her! Synes det er vigtigt at vi alle bliver mere afslappede omkring noget så naturligt.
    Jeg blev selv ret afslappet med min på efterskolen 🙂
    – Kan dog også sagtens huske i folkeskolen, hvordan ingen måtte se at man havde bind med! Heller ikke pigerne, puha nej… xD
    Personligt har jeg dog ikke sex når “Mona” er på besøg (efterskole lingo.. xD), men det er fordi jeg synes det føles super ubehageligt!

    Men er enig i at vi skal have spredt en mere positiv og afslappet stemning omkring det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg købte mig en menstruationskop for et år siden og det er det BEDSTE køb, jeg længe har gjort mig! Jeg købte en fra MeLuna (fra kopperiet.dk), fordi de laver dem i rigtig små størrelser samt i 3 forskellige hårdheder alt efter alder og hvor stram din bækkenbund er. Senere fik jeg overtalt min veninde til at købe en (hun købte en af et andet mærke, hvor 50kr gik til en pige i et u-land, så hun også kunne få én – pisse nice formål!) og min veninde er lige så begejstret som jeg. Jeg har også hørt den der “amen det er ulækkert at skulle røre ved det” et hav af gange, men jeg synes at det er væsentligt mindre ulækkert end en tampon. Du slipper for den “fiskede” lugt, som menstruationsblod nu engang kan få og du ophober ikke farlige affaldsstoffer. Derudover er der ikke grund til bekymring, når kæresten ikke liiiige har fået anskaffet sig en toiletspand og skulle du glemme at tømme den en enkelt gang, så er det hverken farligt eller med risiko for at bløde igennem. Jeg kunne fortsætte længe med at liste pro’s op, for jeg er virkelig kæmpe fan! 👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    jeg forstår ikke helt sammenligningen med lort? Er det ikke netop også en naturlig del af dig? Men det må man godt synes er klamt? 🙂 jeg synes det er et rigtigt relevant emne og et godt budskab. Jeg synes bestemt heller ikke at der bør være noget tabu over menstruation, men jeg synes nu stadig at det er træls, besværligt og ja, klamt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Kære Caroline
    Hvor er det fedt, at du italesætter både menstruation og sex, når man har menstruation.
    Jeg forstår heller ikke det klamme i det; det er jo bare blod! Hvad er det klamme eller farlige i det? Derudover synes jeg, at sex hjælper på smerter under menstruation.
    Igen: bare sejt du skriver om det.
    Kh. Monica
    P.S. venter spændt på et indlæg om analsex og “uheld” 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Monica!
      Fedt du kan lide indlægget! Tak fordi du læser med. Det er jeg glad for.

      Hahaha… Jeg ved ikke lige om der kommer et indlæg om analsex lige pt. men skal nok skrive det bag øret! 😉

      Kærlige hilsner herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Angstprovokerende eventyr!