Lad os snakke om..

Dansk ø-ferie: Fanø.

            img_7504img_7404     img_6867 img_6868
⌊Is på Rindby Strand⌉

I torsdags drog Malte og jeg til Fanø. Læs mere om det her. Turen til Fanø er sponsoreret af Dansk Ø Ferie og Visit Fanø .

Dansk sommer er fantastisk, når vejret bare spiller og bøgen er sprunget ud i fuldt flor – så er der ikke et øje tørt. Når solsikkerne danser i vinden og duften af nyslået sommergræs varmer dine næsebor – så ved man det er sommer.
Vi danskere drager sydpå når sommeren nærmer sig, for at være sikker på sol og varme. Vi rejser væk fra vores smukke land, fordi vi frygter det øser ned i 7 stive uger. Jeg syntes det er synd og skam at man rejser langt væk for at opleve nye eventyr, når man i virkeligheden “bare” kan udforske sit eget eventyrlige land.

Fanø er en lille sød ø som huser omkring 3345 mennesker. Den lille ø ligger lige udenfor Esbjergs kyst, det tager ca. 12 minutter med færgen dertil. Den største by på Fanø er Nordby hvor 2707 af øens beboer bor, det er også i Nordby færgen ligger til, når den kommer fra Esbjerg havn.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af Fanø, jeg har aldrig været der, men dem der har, har kun talt pænt om øen. Generelt elsker jeg Jylland og naturen der hører med dertil.
Hvert år afholder Fanø; Europas største dragefestival. Hvert år kommer der optil 5000 drageflyverer og entusiaster til øen for at opleve den farverige himmel. Det er et syn som man ikke kan forestille sig, før man ser det.

Malte og jeg boede på Fanø Bad, som er nogle ferielejligheder som ligger lige ud til Rindby Strand. Stranden er kendt for sin lange brede, den er nemlig omkring 1 km bred og optil 13-15 km lang. Det er også på den strand man kan opleve de farverige drager 1 gang om året.
Vi besøgte byen Sønderho den ene dag, den ligger på den sydlige del af øen. Jeg følte jeg trådte midt ind i en middelalderfilm, da jeg gik igennem den lille by, med de små farverige huse.
TING AT OPLEVE I SØNDERHO: 
Vi besøgte Fanø Kunstmuseum som har malerier fra forskellige tidsaldre. Der var en god blanding af ældre og ny kunst. Hvis du er studerende kan du komme ind for 20 kr, ellers så koster det 50 kr for voksne.
Vi spiste frokost på Sønderho Kro. Et meget charmerende gammel bondehus, som serverer frisk og lækker fisk, samt udsøgte kødretter. Vi fik frisk Fanø laks, som fik mine smagsløg til at danse glade danse.
Om aftenen blev vi forkælet med lækker frisk fisk på Fajancen, som ligger i centrum af Sønderho. Umanerlig lækker dansk mad, som ikke prøver at være noget det ikke er. Du får hvad du bestiller og du forkæler samtidig dine smagsløg._cat6455img_7489img_7403
⌊Frokost på Sønderho Kro⌉
img_7488
⌊Aftensmad på Fajancen⌉
img_7406
SÆLSAFARI:
Fanø er hjemsted for alverdens dyreliv – sæler deriblandt. På den vestlige side af Sønderho kan man komme på sælsafari. Malte og jeg gik midt ude i Vadehavet, omkring 1,5 km ud til sandbanker hvor masser af sæler lå og slikkede sol, mens bølgerne skvulpede op på deres kroppe.
Når du ankommer med færgen til Nordby på Fanø, er du næsten også sikret på at se sæler. De ligger på de små forhøjninger i vandet og hygger sig. Sæler er ét af mine mange yndlingsdyr og det var virkelig en oplevelse at se dem.

img_7502
⌊Vadehavet⌉

TING AT OPLEVE I NORDBY:
Nordby minder mig om de små byer i Nordsjælland. De små brostensveje med de fine huse som indbyder til hygge og gode stunder med familien.
Vi besøgte den lokale slagter, som er kendt for sine lækre Fanø-pølser. Derudover besøgte vi den lokale glaspuster og det lokale keramikværksted som begge to laver imponerende smukke værker, som man har lyst til at købe på stedet. img_7503
⌊Unikke værker fra den lokale glaspuster⌉
img_7501img_7505
⌊Udpluk af Frk. Tofts smukke butik⌉

Jeg forleksede mig i fine keramiske skæve skulpturer og værker. Kunstneren bag hedder Frk. Toft og hun findes heldigvis også på nettet og på Instagram.
Vi spiste frokost på Rudbecks Ost & Deli, de serverer lækre specaliteter fra Fanø af, og så sælger de også lækre ting i deres butik. Vi fik et overdådigt landgangsbrød, som eksploderede inde i munden af alverdens lækre smage. Vi besøgte også butikken og købte lækker lokalt salt, som jeg glæder mig til at putte på min mad!img_7458
⌊Frokost på Rudbecks ost og deli⌉

Fanø Bryghus er et must, hvis du, lige som jeg, er helt pjattet med øl. Vi fik alverdens lækre lokale øl, som virkelig overraskede positivt! Især en lys hvedeøl var jeg ret pjattet med. Den var jeg nødt til at købe med hjem._cat6506

FANØ DRAGEFESTIVAL: 
Fordi vi var der, nettop i den uge hvor dragefestivalen blev afholdt, så var der selvfølgelig utrolig meget fokus på dette. Vi var ude og se flere hundrede år gamle japanske drager, vi så udstillinger om drager og blev faktisk bare utrolig kloge på hele det der “drageområde”.
Om lørdagen tog vi ned til Rindby Strand for at opleve de farvestrålende drager, som efter sigende skulle være “breathtaking”. Da vi kom over klitterne, forsvandt himmelen og blev i stedet erstattet af tusindvis af farver, som bare fortsatte ud i det uendelige på den lange strand. Det var helt et helt vanvittigt syn, som man slet ikke kan forestille sig til – det er man simpelthen nødt til at se. Drager af mariehøner, drager af heste, køer, elefanter, grise, tegneseriefigurer.. Der var drager af drager. Der var små drager, der var store drager, der var underlige drager.. Der var alle drager. Der var mulighed for at køre i en dragetaxi, man kunne også køre blokart.
img_7500img_6861img_7452img_7456img_7455img_7454img_7506

Det var en helt igennem fantastisk tur, som virkelig sørger for at dit åndedrag og stressfaktor falder nogle slag ned. Det er terapi for sjælen at gå blandt den rå og barske natur, som øen er omringet af. Jeg forelskede mig i øen, jeg forelskede mig på ny i min kæreste og i mig selv. Det hele var lige hvad jeg havde brug for. Jeg vil gerne give Fanø mine aller bedste anbefalinger, det er i særhed en magisk ø, som jeg har i tankerne at vende tilbage til en dag. Måske med nogle venner, eller når jeg en dag får børn.

img_7389
⌊Aftensmad på Kellers Badehotel⌉
img_7507img_7508

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om..