Indsend din historie: "stress, angst, depression".

Hvordan bliver man tilfreds med sin krop? #2

img_7612 img_7613

Læs mit tidligere indlæg HER.

Da jeg så de piger i nyhederne, som ikke er tilfreds med deres krop, så tænkte jeg: “du ser da skøn ud! Du behøves da overhoved ikke være utilfreds!” – men hvad ved jeg dog om det? Ingenting. Det er ikke min have, ikke mine blomster at dufte til, ikke mit æbletræ at plukke af. Man skal passe på med at stikke næsen over hækken – den kan blive klippet af!

For ikke specielt lang tid siden fik jeg denne kommentar:

8c8d3c26-73a4-4bd0-8ef4-1357c77fa0c4
Jeg lagde et billede op på Instagram, hvor jeg skrev at jeg var tilfreds med min krop og det var jeg glad for. Overstående kommentar er ikke ny for mig, den har jeg ofte fået – fordi jeg ikke er overvægtig. Problemet er jo, at selvom man ifølge andre er “slank” og har en flot krop, så er det ikke en selvfølge at man selv kan se det, eller selv syntes det. Det er rigtig svært at have det svært i sin krop, hvis alle andre fortæller en, at det må man ikke, fordi man har jo en flot og slank krop.
En tynd krop er ikke lig med en glad krop! Det kan jeg skrive under på. Det handler jo ikke om hvad alle andre ser og mener, det handler om hvad du selv ser. Hvis du selv kigger alle andre steder, end på din egen krop, både udenpå og inden i, så kan jeg godt forstå at “kropsidealet” virker langt væk og uoverskueligt.

Hvordan bliver man tilfreds med sin krop? Det har jeg ikke svaret på, selvom titlen på indlægget måske godt kan virke sådan. Jeg kan kun fortælle dig, hvad der virkede for mig.

Du kan ikke nedlægge “misforståelsen af kropsidealet”, hvis du ikke er villig til at gøre en insats for dig selv. Det handler om anerkendelse og lysten til selvaccept. Hvis du gerne vil have det der åndssvage “kropsideal” nedbrudt og blive glad for den krop du har – så er du nødt til at kigge på din krop og lære den at kende. Du er nødt til at være klar til at kæmpe for dig selv og din egen kropslykke!
Anerkendelse:
Anerkend hvordan du ser ud! Se på dig selv! Brug tid foran spejlet – NØGEN! Kig på den krop du har, mærk dine bløde balder og dine bryster. Anerkend at du er fra top til tå lang, du kan ikke gro længere ben, og ligne damen på catwalken – det dur altså ikke. Anerkend at du er født med tyndt hår og det er pisse irriterende, men sådan er det. Anerkend at det her er din krop og du er faktisk fuldstændig ejermand overfor den! Du kan ikke ændre på noget, hvis du ikke anerkender det. Det er okay at du måske gerne vil tabe dig, men du er nødt til at anerkende hvordan din krop ser ud lige nu!
Tid: 
Invester tid i dig selv og din krop. Mærk efter hvad der gør den glad, mærk efter hvornår den føles tilfreds. Selvaccept kommer ikke fra den ene dag til den anden. Du kan desværre ikke bare læse mit indlæg også kommer det frem, du er nødt til at investere tid til det! Du er nødt til at gøre det dagligt.
I månedsvis stillede jeg mig nøgen foran spejlet, jeg tvang mig selv til at sige én pæn ting om min krop. Det var hårdt, fordi jeg ikke kunne finde på noget pænt at sige. Jeg er stædig som et æsel så jeg blev ved, dag efter dag, uge efter uge.. Indtil der kom noget pænt ud af min egen mund. Jeg vil også sige at med tid, mener jeg også alder. Nu ældre jeg er blevet, nu mere afslappet forhold har jeg til min krop, det er ikke sikkert at det er gældnede for dig, men med årene tror jeg man bliver mere “pyt” omkring dele af kroppen.
Vær ærlig: 
For guds skyld, vær ærlig overfor dig selv. Hvis du lyver overfor dig selv, så lyver du overfor alle. Måske troede du at pigen på Instagram inspirerede dig, men i virkeligheden giver hun dig dårlig samvittighed hver gang du ser hende. Jamen så tryk “unfollow”, det er altså ikke en synd. Hvis du tæsker derudaf i træningscenteret, selvom du hader det – så lad være! Livet er ikke værd at leve, hvis du kun lever det halvt. Det er sundt at bevæge sig, det er sundt at bruge kroppen, men der findes heldigvis mange muligheder. Dans, gå, løb, cykle, sex, linedance.. Find det der gør dig glad. Du må og skal ikke stjæle andre menneskers glæde og lykke – du er nødt til at lave din egen.
Accept: 
For at alle ovenstående punkter skal give mening, så er du nødt til at accepterer det! Acceptere hvordan din krop ser ud, acceptere at du er nødt til at mærke på den, for at lære den at kende. Acceptere at det ikke kommer over én nat, selvkærlighed er en evighedsblomst, som du skal have lyst til at vande og nusse ofte. Acceptere at du aldrig bliver 180 høj, accepter at du måske er født uden en smal talje.. Acceptere at nogle ting gør dig ked af det, accepter at træningen måske ikke lige var dig.

Der kan stå 20480 mennesker rundt om dig, skrige dig ind i hovedet og fortælle dig hvor smuk og dejlig du er.. Men hvis du ikke selv kan se det, så nytter det ikke noget. Du kan være din egen aller største støtte, men du kan sørme også være din egen værste fjende og hårdeste dommer. Når du vælger at kæmpe for dig selv, istedet for imod dig selv, så opdager du alle de sider som du ikke så før.
Skønhed handler ikke om BMI, vægt eller omkredsen på din talje – skønhed handler om så meget mere end det. Skønhed er noget vi alle sammen ejer og har, det er de små ting som gør os til os. Det er dit modermærke på venstre arm, det er dine knyster på foden, det er dine fregner, det er din bløde mave, det er din piercing i navlen, det er din tatovering på benet.. Det er alt det som du og jeg har – fordi skønhed er individuelt.

Det er forkert at folk bliver sure på andre folk, fordi de tror at de bedst ved, hvordan man har det. Hvis den 17 årige pige har det svært med sin krop, selvom hun i mine øjne absolut ikke behøves det, så er det stadig vigtigt at lytte til hende. Hendes følelser er reelle, der er noget inde i hende som har ondt. Det er til dels vores skyld.. Samfundets. De digitale medier og måden at unge mennesker hele tiden får “KROPSIDEALET”, “TAB DIG 4 KILO PÅ TO TIMER”, “SPIS MAVEN FLAD!” kastet ind i hoved hver eneste dag!
.. Nu siger jeg lige noget.. FUCK damebladene, fuck medierne, fuck reklamer på busserne med de “perfekte” bryster! Damebladende og medierne kender ikke dig. De kan ikke love dig at du vil tabe dig, fordi det handler om meget mere end blot at læse en artikel. Det er latterlige salgstrick som kun handler om penge og om at få os mennesker til at få det skidt med os selv.

Hvordan bliver man tilfreds med sin krop?
Du starter med at se på den. Du starter med at zoome ind på dig selv og lad alle damebladene, medierne, reklamerne, menneskerne blive slørret. Du bliver aldrig tilfreds med din krop, hvis du ikke ser den. Du er skøn, lige så skøn som jeg er, lige så skøn som min nabo er, lige så skøn som din kusine er. Skønhed er det der gør os til os, fordi meningen med livet er ikke at vi skal ligne hinanden. Skønhed er individuelt og kan og skal forhelvede ikke måles og vejes! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Line

    Tusind tak! Det er ikke altid at man selv anerkender eller forstår de ord; Jeg er god nok, lige som jeg er. Så mange tusind tak fordi du skriver det, det var lige det jeg havde brug for at høre! At man skal være med sig selv i stedet for at være imod <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie: "stress, angst, depression".