En historie om en lille rød ballon.

Spis, se & elsk Barcelona.

img_7019      

Sponsoreret af EF-sprogrejser i udlandet.

Okay, hold tungen lige i munden, fordi det her bliver et lidt langt indlæg. Det er svært at skulle gøre det kortere, da jeg så gerne vil dele mine oplevelser, samt steder jeg mener du/i skal opleve, hvis turen en dag går til Barcelona.

De sidste 2 uger har jeg ”boet” i Barcelona fordi jeg skulle lære spansk med EF rejser i udlandet. Læs mere om det HER og HER. Det har været nogle vilde uger, med så mange indtryk som jeg slet ikke har bearbejdet endnu. At tiden allerede er løber ud, og flyveren skal tage mig tilbage til Danmark igen, det forstår jeg ikke. Jeg ville så gerne være her længere tid og få det spanske sprog og liv helt ind under huden. 2 uger er desværre ikke specielt lang tid til at lære et helt nyt sprog, men jeg er overrasket over hvor meget jeg har lært!
Jeg kom ikke herned med tanker om at jeg kunne snakke flydende spansk når jeg tog hjem igen, men jeg forventede at jeg måske kunne bestille en kop kaffe på spansk og sige “hej”.. Jeg har lært de mest basale gloser og mere til – så langt så godt!
Jeg kom til gengæld herned med tanke om, at jeg skulle komme ud af min boble og lære at himlen ikke falder ned om ørene på mig, hvis jeg bliver lidt udfordret engang i mellem.
Jeg har skulle finde min egen balance og sige fra, hvis jeg lige havde brug for at være alene lidt. Jeg er blevet udfordret, jeg har skulle træde over nogle grænser, som jeg har tegnet for mig selv for år tilbage, jeg har haft hjemve – men jeg har klaret det! Utroligt hvor meget man kan udvikle sig selv, på bare to uger!
Det var aldrig angstprovokerende at rejse med EF, jeg har så mange venner og veninder der har prøvet det. Min kæreste var afsted med EF, 6 uger i Sydafrika og han kunne ikke sætte en finger på skolen eller underviserne. Det har været rigtig rart at EF personalet har været til rådighed døgnet rundt. Hvis man mangler noget inspiration til aftensmaden, eller spørgsmål om bus og metro. Man tager af sted og er i trygge hænder (skal dit selv-fortsæt være at udfordre dig selv? Kan kun anbefale dig at prøve!). Det har mere været min egen personlige grænse som har været angstprovokerende at skulle rykke på. Men smack-my-ass-and-call-me-judyjeg er fandme stolt af mig selv!

At have så intens undervisning hver dag kan være hårdt, men de her underviserer hernede fortjener kram og chokolade, fordi de har godt nok en tålmodighed på størrelse med Skandinavien! Jeg kan godt lige blandingen mellem undervisning og ture med skolen. Dem fra EF der har med udflugterne at gøre sørger for, at vi alle sammen er med, de snakker på både spansk og engelsk så ingen føler sig helt sat af bag en ladvogn.
Forleden dag var vi fx ude og cykle rundt i Barcelona, hvilket var rigtig sjovt. Deres veje er ikke lige så gode som de danske. Cykellister skal ligesom cykle lidt rundt omkring, og man skal være lidt mere opmærk på hvor man cykler hen. Men det er en genial måde at se byen på, Barcelona er en forholdsvis flad by, så det kræver ikke den vilde kondition at cykle rundt. Der kan lånes cykler overalt i hele byen.

img_6912

Jeg skal helt klart udforske sproget noget mere. Der er så vanvittig mange millioner mennesker som taler det, måske burde det også være et fag i skolen, ligesom engelsk? Jeg har fået blod på tanden, jeg har ligesom fået én bid af lagkagen, men jeg vil rigtig gerne smage det hele – chokoladen, cremen, jordbærrene, bananen, den søde krymmel og glasuren!

Jeg har lavet et lille kort over de steder i Barcelona som jeg besøgte/vil anbefale. Mit bedste tip er at gå, bare gå. Gå ned af de fantastiske veje og stiger. Kig op og se på de mange ualmindelige smukke altaner og bygninger. Udforsk byen uden for mange kort og telefoner, se hvor dine fødder følger dig hen. Det gjorde jeg mange gange og jeg oplevede de mest fantastiske parker, cafeer og mennesker. Men her er nogle gode tips, både hvis du tænker at rejse med EF-sprogrejser i udlandet, men også hvis du skal herned alene eller med andre:

048e6b02-bf12-44a2-9a3c-5003344a3661 6fba6a78-a0c9-4f5d-b137-3a2eccbb34cc

1. Det er hvor jeg boede (Residens, EF lejlighederne). Hvis du skal rejse med EF, så kan dette være ret rart at vide. (Hvis du går med en lyst til at rejse med EF, så vil jeg anbefale dig at tilmelde dig deres brochure, på den måde kan du få en masse nyttig information!)
Hvis du bare selv skal til Barcelona, så vil jeg lige råbe lidt højt om dette kvarter. Her er simpelthen så fint. Der er masser af indkøbsmuligheder, der ligger en Mercadona (en kæmpe Bilka) 150 meter væk fra lejligheden. Den har åben 9.15-21.15 mandag til lørdag. Ellers så ligger der en 24 timers åben købmand 50 meter den anden vej, som har alt det vigtige man skal bruge. Lige overfor lejligheden er der en 24 timers åben bager, som jeg har velbesøgt på alle mulige mærkelige tidspunker. Avenida Diagonal er den store vej som løber gennem meget af området. På denne gade ligger Zara & Mango (hvilket er ret farligt!), samt så mange andre fine butikker, cafeer og gode restauranter. På Avenida Diagonal er der også busser, sporvogne og 5 minutters gå gang til den nærmeste metro (2 stop i metroen og du står midt inde i centrum). Avenida Diagonal løber sammen med ”Rambla de Catalunya”, som er den lange gade der til sidst ender ud i den berømte ”La Rambla”.

2. EF skolen. Det tager omkring 5-7 minutter at gå fra lejligheden og hen til skolen. I det område er der også masser af mad og shoppemuligheder, samt 5 minutter til bus og metro (1 stop, også står du inde midt i centrum). Jeg spiste meget på den biks der hedder BON (adresse: Carrer d’Enric Granados, 135, 08008 Barcelona, Spanien), der var økologiske salater, veganske tærter og utrolig lækre supper. Derudover besøgte jeg også Boldú (Adresse: Carrer de Balmes, 149, 08006 Barcelona, Spanien), de har salater, sandwich, pizzaer, kaffe og alverdens lækre kager! Rigtig fair priser og så skønt et personale.
Lige ved siden af skolen fik jeg verdens lækreste morgenmad. En lille café der hedder Cup & Cake (adresse: Carrer d’Enric Granados, 145, 08008 Barcelona, Spanien). De har overdårdige smoothies og morgenmads tallerkender. Så flot mad at man nærmest ikke ville spise det!
img_7043img_6661-2img_7047img_7048

3. La Rambla. Den meget kendte gade i Barcelona som har alt hvad hjertet begærer. Der er diskoteker, mad, tøj, drikkelse og utrolig mange mennesker. Jeg vil nu anbefale dig at gå ned af nogle af sidegaderne, der er 80% færre mennesker og lige så skønne butikker. Tag metroen til ”Placa de Catalunya”, så står du midt i butikkerne og den hyggelige stemning der følger med.

4. L’illa Diagonal. Et kæmpe stort shoppingcenter 10-15 minutters gå gang fra min lejlighed. Den rummer alt fra Primark til madmarkeder. Hvis du ikke orker alle de mennesker inde på La Rambla, så hop derhen! (adresse: Avinguda Diagonal, 557, 08029 Barcelona, Spanien)
img_7045img_6825

5. Vamos a la playa! Barcelona er en fantastisk storby, især fordi den også har en strand! Barceloneta er nok den mest turistet strand i byen, der er virkelig mennesker! Men hvis du lige går 10-20 minutter til venstre, så kan du finde en lige så fin strand med 50% færre mennesker! Rigtig fin strand med masser af spisemuligheder og diskoteker langs strandpromenaden. Vi spiste på en restaurant/diskotek som hedder Shôco (adresse: Passeig Marítim, 36, 08005 Barcelona, Spanien), vi sad udenfor under åben himmel og fik virkelig lækker mad, i mens der blev danset flamingo og spillet hyggelig spansk musik. Når vi havde spist gik vi direkte ind på diskoteket. Lige deromkring ligger der de mest populære diskoteker i Barcelona – det er helt sikkert en oplevelse at prøve. img_6960

6. La Sagrada Familia. Den mest berømte kirke i hele Barcelona, måske i hele Spanien. Jeg har skrevet lidt om vores tur der lige HER. Den er klart et besøg værd og husk at bestille billetten på nettet, så slipper du for den lange kø ude foran.
img_6656

7. Parc de la Ciutadella. En meget stor og meget smuk park som klart skal opleves. Du kan ro i både i søerne inde i parken og ligge på græsset med et koldt glas rosévin. Parken er delt op i 2, den ene del er gratis og ganske magisk, den anden del er en zoologisk have, som jeg har fået af vide skulle være rigtig fin. (Jeg besøgte ikke selv den zoologiske have, da jeg er imod dyr i fangenskab, men hvis du ikke er, så skulle det være en rigtig fin oplevelse).

img_7044

8. Park Güell. Gaudis meget berømte park. Jeg nåede desværre ikke i parken, men da jeg var i Barcelona for 3-4 år siden, der fik jeg lov til at opleve den. Farverne, mønstrene, skulpturende og stemingen derinde er fantastisk. Jeg var blæst bagover af begejstring da jeg gik derinde, så mange farver og smukke bygninger. Hvis du har tid, så skal du helt sikkert vende næsen forbi.

9. Casa Vicens Gaudí. Gaudis værker kan ses utrolig mange steder i Barcelona. Hvis man ved hvad hans byggestil er, så kan man se det næsten overalt rundt omkring i byen. Så kig op fra telefonen, kortet eller what ever og nyd udsigten. Casa Vicens Gaudí er Gaudis første hus, jeg var ikke derinde, men jeg har hørt fra flere at det virkelig skulle være en oplevelse.


NYTTIG INFORMATION:

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side – de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE: 

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner – så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem – de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!)

img_7049img_7046

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En historie om en lille rød ballon.