Lad os snakke om.. Spiseforstyrrelser #2

Overstimuleret..

img_8414

Jeg er et særligt sensitivt menneske. Det har jeg vidst i mange år efterhånden, men det er noget jeg har haft svært ved at vænne mig til.
Jeg har ligesom en vis portion energi, som jeg skal sprede ordentlig ud på de rigtige prioriterer.. Jeg har mine energikilder flere steder, så dem skal jeg også huske at besøge ind i mellem, så min kropsbenzin kan blive fyldt op igen. Ellers går jeg nemlig ned!
Jeg har nogle prioriterer, som jeg er nødt til at indfri, ellers så går det hele i skuddermudder. Jeg starter en periode igang, (en periode strækker sig over 5-6 uger) med masser af overskud og energi. Jeg fylder kalenderen op med tonsvis af aftaler, jeg blogger derudaf og træner regelmæssigt. Jeg har alverdens glæde i min krop, jeg føler mig en smule uovervindelig. Jeg kører ud i verden med 234 km i timen, indtil jeg løber tør for benzin og energi. Så ligger jeg dér, midt i vejkanten, 1 km væk fra benzintanken. Så starter “reparationsfasen” (den tager oftest 1-2 uger). Det er uger hvor jeg oplader mine batterier, sletter alle aftaler i min kalender, trækker stikket fra bloggen og dropper træningen. Jeg ligger i fosterstilling, ser serier og orker ikke at lave en fløjtende fis.. Når jeg så atter har energi igen, så starter møllen forfra.
Jeg bliver lige irriteret på mig selv hver gang, “hvorfor lytter du ikke til din krop Caroline?”
Det gør jeg nu.. Jeg bliver meget hurtigt overstimuleret og det er vildt frustrerende, men det er min egen skyld. Jeg kan vælge at omlægge nogle dele af mit liv, for at finde balancen, så jeg ikke løber tør for benzin så hurtigt. Men det er valg jeg er nødt til at tage dagligt, præcis ligesom selvaccept! Det kommer ikke over natten.. Jeg kan sagtens være hende pigen der kan klare jobs, blog, skole, familie, studie, kæreste, træning, veninder + det løse.. Men hvis jeg vil være hende, så er jeg nødt til at prioriterer og planlægge hvor jeg finder mine “energikilder”/”tankstationer”.

Hvad er overstimulering? Susanne Møberg skriver: Alle mennesker bliver overstimuleret, udmattet og stresset, men hos særlige sensitive mennesker skal der mindre til, før kroppen begynder at producere stresshormoner. Man når hurtigere et lukningspunkt, hvor man ikke kan tage mere ind, hvor det hele bare bliver for meget, for sent, for højt, for mange, for længe: man har bare fået nok! Det er individuelt hvad der overstimulerer dig. Stimulering er alt, hvad der fanger opmærksomheden og vækker nervesystemet. Det kan være gode ting der gør dig overstimuleret: koncentration, forelskelse, fordybelse, begejstring. Særlige sensitive mennesker har større behov for at trække sig end flertallet. Om det sensitive træk er en glæde eller en pestilens, afhænger af, hvordan man forholder sig til det, og hvor god man er til at forebygge og håndtere overstimulering.

Men hvad kan jeg så gøre? Hvor finder jeg min energi og benzin? Det her er min liste, men hvis du selv er sensitiv, så kan du måske nikke og genkende til flere af punkterne (det kan du sikkert også, selvom du ikke er særlig sensitiv). Skriv endelig også dine “energikilder” i en kommentar, dem vil jeg mægtig gerne læse.

1. En kalender. Ikke den på telefonen, men en rigtig kalender. Det giver mig en ro at jeg kan ligge den væk fra mig, det kan jeg også med min telefon, men det er anderledes. Jeg skriver alle dagens aftaler ned i kalenderen, på den måde er der mere plads i min hjerne til andre ting, så holder min kalender styr på resten. Jeg har en hel uge foran mig og der skal være én dag (mindst), hvor der er timer til mig selv. Der skal være tid til at jeg kan tage til spontan salsadans, hvis jeg lige lyster det.
2. Musik og ordentlige høretelefoner (jeg bruger DE HER, dem er jeg meget glad for. De er modtaget som gave skal jeg lige sige!). Jeg bruger musik til rigtig meget, men især til at slappe af med. Hvis jeg er fuldstændig overstimuleret og intet dur, så lytter jeg til “mindfulness musik”. Lyden af regnen mod ruden, havet, skoven, eller et klaverspil, det er “balsam for sjælden”, som min mor ville sige det.
Jeg kan bruge timer på at lede efter ny musik på Spotify og bare fuldstændig fordybe mig i det. Lige for tiden er det musik fra 60’erne jeg lytter meget til.. Men når jeg skal fra A til B, så lytter jeg altid til roligt musik, så mit åndedrag og puls lige falder på plads.
3. Natur. “Jeg går lige en tur!”. Det siger jeg ret ofte, især hvis jeg er frustreret og irriteret. Jeg får ro i hovedet og kroppen, når jeg får frisk luft ned i lungerne. Skoven og havet er klart dér hvor jeg finder aller mest ro. Det er som om jeg synker ned i jorden og falder på plads.
4. Alenetid. Jeg elsker ikke bare at være alene, jeg har simpelthen brug for det! Det er vigtigt for mig, ellers så fungerer jeg ikke ordentligt. Hvis jeg har været for meget sammen med mennesker, så kan jeg blive decideret sur, hvis jeg ikke får lov til at være alene. Jeg har brug for at pille mig selv i navlen og være alene med min tanker, uden nogle forstyrrer mig.
5. Samtaler med mennesker der kender mig. Jeg er ikke altid god til at sige, hvis jeg er ked af det eller er overstimuleret, men jeg er god til at snakke. Jeg er god til at sætte en masse forskellige ord på de følelser jeg har inden i, på den måde opfanger mine mennesker som regel hvad der er los.
6. Selvforkælelse! Det er virkelig ikke for sjov, når man siger at chokolade hjælper hvis man er trist. Jeg elsker at tage et langt godt fodbad, så det husker jeg at gøre en gang om ugen. Jeg elsker lange bade og god mad, så det sørger jeg for at få. Jeg elsker at få massage og sortere i mit tøj, så det sørger jeg for at gøre. Generelt noget med “de små glæder”. Bliver du et bedre menneske, hvis du hver fredag skal have 569 g bland selv slik? Jamen så gør det!
7. Fordybelse. Jeg har en mega stor kreativ åre, som har brug for at blive brugt – ofte! Det kan være at fordybe mig i en god bog (for tiden hitter denne her serie), blogge, tegne, ompotte alle mine planter, bage boller, rykke rundt i stuen, samle vilde blomster og sætte dem flot sammen. Faktisk bare være tilstede i det jeg laver, være tilstede i det som jeg er fordybet i – det er en skøn følelse.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

9 kommentarer

  • Laura

    Jeg er selv særligt sensitiv og jeg har vidst det i mange år. Men fra tiden før jeg selv erkendte det, der forstod jeg det ikke og jeg tog på ingen måde hensyn til det. Det har sat dybe spor på mange måder og jeg øver mig stadig i at tage en pause, før det er for sent. Jeg erkendte det ikke selv, før en psykolog så på mig og fortalte, at det for hende var ret åbentlyst. Jeg skammede mig over det. Jeg følte, at det var en moderne betegnelse for svage mennesker og at “særligt sensitiv” var noget at alle kunne gå rundt og bruge som undskyldning for sig selv. Første gang, jeg følte mig “okay”, var faktisk, da jeg læste dit blogindlæg om emnet. Jeg var ikke helt alene alligevel og det var måske okay at være særligt sensitiv. I dag har jeg anerkendt det. Anerkendt og accepteret det, og jeg ved, hvor mine grænser går. Jeg ved, hvad der koster energi, jeg ved, hvad der giver mig energi. Jeg ved, hvad der overstimulerer mig.
    Jeg bliver overstimuleret på lyd. Jeg kan ikke klare at have tv’et tændt, mens min kæreste ser noget på sin computer. Jeg kan blive helt rundt på gulvet af at høre musik for længe. Jeg kan ikke klare lyden af folk der tygger ( jeg hader at jeg har det sådan) eller andre lyde, der gentager sig selv for længe. Derudover bliver jeg overstimuleret på følelser. Jeg føler alt, hvad mennesker omkring mig føler, og jeg føler det x100. Jeg er lynhurtig til at aflæse folks sindsstemning og mærke den helt ned i maven. Det kan være ret udmattende i længden.
    For mig, virker kalenderen også + den ugentlige mig-dag. Derudover har jeg brug for at min morgen starter ud i stilhed uden stress og jag, uden musik og uden for mange indtryk.

    Det sværeste var faktisk for mig (og er stadig) at forklare min kæreste det. For jeg skammer mig nok stadig lidt over det og jeg føler mig til tider lidt for.. anderledes.. af den grund. Samtidig er han simpelthen så sky, når det kommer til at tale om følelser, og selvom jeg elsker ham og ved at han elsker mig, så gør det det bare ikke lettere.
    Hvis du engang skulle få lyst til at skrive om, hvordan du har fået dine nærmeste til at forstå din sensitivitet, så vil jeg med glæde læse med i hvert fald ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mulle

    Jeg er også særlig sensitiv og har jeg vidst i mange år, jeg kan huske det var helt befriende første gang jeg læste om det, fordi jeg nu fandt ud af hvorfor jeg måske var lidt anderledes. 🙂
    Jeg sørger for ikke at ligge for mange planer lige efter hinanden. Da jeg var yngre synes jeg det var sejt når man hele tiden skulle noget, men det ved jeg nu at jeg slet ikke kan holde til. Jeg har brug for at komme hjem til mig selv og være sammen med min familie og hunde og katte 🙂
    Derudover er jeg er også meget sensitiv over for varme/kulde, lyde og lugte. Det kan være en lidt større udfordring, da det ikke altid er noget man kan gøre noget ved.
    Godt indlæg og dejligt at læse hvad du gør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Kan genkende de ting du skriver. Især lyde – jeg er ekstrem lydfølsom, særligt når jeg skal sove! Det kan virkelig være en udfordring! Men tak for dit input, det er rart at læse om andre sensitive ♥️

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er selv særligt sensitiv og fandt først ud af det da jeg var 28 år, hvilket nu er næsten 4 år siden. Jeg forsøger stadig at lære min grænser at kende.
    Jeg kan nikke genkendende til alle dine punkter. Noget af det der har hjulpet mig meget er at begynde på bullet journal princippet. Det er kalender, dagbog, habbit tracker og kreative lister i ét. Det giver mig SÅ meget ro! Jeg kan bruge timer på at sidde og være kreativ i min bullet journal og det giver så meget ro i mit hoved at jeg ikke skal huske alle de her lister og ting op i hovedet eller huske hvor jeg lige lagde den der liste med ditten eller datten henne. 🙂 Hvis nogen vil have inspiration så søg på ‘bullet journal’ eller ‘bujo’ på Instagram eller pinterest. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej! Tusind tak for det tip! Har aldrig hørt om “bullet journal” men det ser da super kreativt ud! Det vil jeg da prøve af! Tak for din kommentar og god dag til dig.

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Hej Caroline,
    Jeg er også selv særligt sensitiv. Jeg fandt ud af det for et år siden cirka, da jeg var i en stor “livskrise” og jeg var helt stresset ud, det var det jeg dengang troede, nu ved jeg at jeg var dybt overstimuleret og overmandet af de stresshormoner du selv nævner. En veninde sagde til mig dengang “er du ikke bare særligt sensitiv?” Og så tænkte jeg: hvad er det? Jeg begyndte at undersøge mere omkring det og købte i december en bog omkring at være særlig sensitiv. Jeg græd og græd og græd da jeg læste denne bog. Det hele gav mening, men det var også vildt overvældende. Jeg delte derefter mine tanker med min mor og hun valgte at tage kontakt til en Psykoterapeut med speciale i Særligt sensitive, da jeg stadig var helt nede som i sommeren. Jeg begyndte et forløb og har netop afsluttet det for 3 uger siden og det var det bedste jeg gjorde for mig selv, for jeg fandt nu ud af at det ikke var en sten om anklen, men en personlighed, som jeg måtte passe på og nære for at få det bedste ud af mig selv. Jeg er lidt i en konflikt med mig selv nogle gange, fordi at jeg er ekstrovert og SS, men jeg balancerer det og har det jo helt fint med at være alene, netop fordi at jeg ved hvor vigtigt det er at lade mine batterier op. For jeg har måske kun 70% energi ud af 100% om dagen, så det går ikke at fyre 50% af fra morgenstunden. Det er en balancegang, som tager tid at lære og få inkorporeret i sit liv. Jeg kan kun spejle mig i det du siger. Jeg er glad for at jeg begyndte at følge dig på Instagram fornyligt, da jeg faktisk ikke vidste at vi havde dette tilfælles, det er kun dejligt at kunne lære og dele med andre.
    Jeg bruger selv princippet “dagbog” i disse dage; hvor jeg de fleste aftenerne skriver mine følelser ned. Derudover får jeg meget ud af at se serier. Så ser jeg et afsnit af en god serie for at lade op. Jeg elsker også at tegne, male og at være kreativ. Jeg har faktisk fundet en mindfulness bog i Bog og Idé, hvor man kan male Mandelaer og ved siden af er der en blank side man kan skrive på. Den bruger jeg til at male i, og skrive ved siden af billederne. Jeg skriver om det jeg er stolt over at jeg har gjort den pågældende dag, jeg roser mig selv, for vi har en tendens til at være utrolig hårde mod os selv, derfor er det godt at minde sig selv om alle de gode ting vi gør for os selv og andre i løbet af en dag.
    Tak fordi at du skriver om dette, det er dejligt at blive mindet om at man ikke er alene.
    Varme hilsner fra en 21 årig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Puha, det var rart at læse! Jeg er loge nu på hygge ferie med kæreste og familie, men jeg vil bare være alene med Netflix og penut M&m. Det så øv for har glædet mig i over en måned og nu kan jeg ikke overskue det.
    Jeg er også ekstrovert, men særligt sensitiv, hvilket kan være så svært at forklarer folk.
    Jeg plejer, når jeg er alene hjemme, at tage et langt varmt bad med ansigtsmaske, hårmaske, samt alt hvad der ellers hører til. Så bag efter ligger jeg mig helt nøgen ind under min dyne, med list slik, og ser en serie. Det er bare det der skal til, man skrupper alt stressen væk og lader op 👌🏻😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nicole Mikkelsen

      Jeg er også ekstrovert og særligt sensitiv. Du er ikke alene! Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marte

    Tak fordi du deler dine energikilder, Caroline!
    Mine er:
    Alenetid
    En analog kalender
    Yoga
    Gåture
    Natur
    Mest sommerhusture, men også andre rejser
    Hele dage uden aftaler (dem er der ikke ret mange af…)
    Søvn

    Knus <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om.. Spiseforstyrrelser #2