"Det her vil jeg!"

Rejseguide: Värmland, Sverige.

img_7808Sponsoreret af VisitVärmland.

I sidste uge kørte Malte og jeg Sverige rundt for at holde ferie, lede efter elge og omfavne kærligheden. Vi blev inviteret derop af Visit Värmland og det fortjener en fin rejseguide, med et udvalg af de 23334 billeder jeg tog deroppe.
Vi kørte afsted mandag og jeg stod for snacks, spil og musik – det tog nemlig omkring 6 timer at køre derop. Vi legede “jeg tænker på”, “jeg kan se en/et…” og fik gættet spørgsmål fra Bezzerwizzer. Vi hørte sange fra 60’erne og skrålede med på ABBA (det skal man jo, når man besøger Sverige).
Vi skulle bo 5 forskellige steder på 6 dage, for at opleve så meget af Värmland som overhoved muligt.

jrjfjrjr
Som det ses på mit meget omhyggelige kort, så har jeg vist hvor Värmland ligger, og hvilken rute vi kørte på de 6 dage vi kørte rundt i Sverige med Visit Värmland. Så nu kommer rejseguiden, med links til alle stederne: 

img_7811


Vi ankom til det første sted mandag aften – Duse Udde Camping. Her skulle vi bo i en lille rød hytte, med køjesenge og træmøbler. Stedet er perfekt til camping mennesker, folk med børn eller par der elsker naturen og vandet. Det ligger lige ud til en stor sø som man både kan bade, sejle og ro kajak i. Området er stort og ligger midt ude i skoven, hvor der er rig mulighed for at gå lange ture. Restauranten på campingpladsen er både gennemført hyggelig og så serverer de lækker simpelt mad. Vi sad med tæpper om os og kiggede ud mod den store sø, mens vi spiste aftenmad og roen.img_7810
På stedet kan man også leje kajaker og seje ude i det naturskønne område. Vi sejlede med Nordic Ecotours (som skal have credit for de to nederste kajakbilleder), som er eget af et herligt ægtepar. Vi fik en masse teori først, inden vi kom ud på vandet. Jeg fik 2 oppustelige puder på hver side af min kajak, da jeg ikke ejer balance. Lidt ligesom børn der får ekstra hjul på cyklen, fordi de ikke har lært at cykle på en tohjulet.. Jeg var nemlig lidt bange for at trille rundt, og lande med hoved nedad i vandet.
Da jeg lige fik styr på teknikken, så faldt roen over mig. Det var utrolig mindfulness at høre havet skvulpe under min kajak og bare nyde klipperne og de utallige nuancer af grøn. Den kvindelige instruktør sagde til mig: “det er ligesom meditation i bevægelse!“. Det havde hun meget ret i. Det skal jeg dyrke noget mere i Danmark!
img_8120img_8116img_8122


Dagen efter kørte vi mod Selma Spa, som ligger lidt længere oppe i Värmland. Det var et helt fantastisk luksus hotel, hvor vi bare skulle komme helt ned i gear og ikke lave noget som helst. Vi tøffede rundt i vores badekåber, sutsko og badetøj det meste af dagen. Så gik vi lidt ind og ud i spaen, som både indeholdt: dampbad, varme sten, 2 saunaer, indedørs pool, udendørs pool, boblebad både indenfor og udenfor. Hvis vi havde haft vejret med os, så ville vi have ligget ude i deres skønne have og slikket sol. Vi sad i stedet i vores hyggetøj og spillede yatzy, så det var helt okay. img_8119Om aftenen fik vi nok turens aller bedste mad (og vin!!), endnu engang med udsigt udover en sø. Langsomt kom regnen og slog på ruden, mens vi sad indenfor og hyggede.
Morgenmaden på spaen var virkelig lækker og rigtig meget af maden var økologisk, hvilket giver en stor stjerne i min bog. Jeg elsker altid at komme til andre lande og opleve deres madkultur, vi fik spist meget knækbrød i den uge! img_7926img_7939img_8121


Onsdag havde Malte fødselsdag! Jeg vækkede ham med flag og gaver. Jeg havde sparet sammen til en dyr og lækker retro pladeafspiller til ham. Jeg havde glædet mig i flere uger til at give ham den, så jeg kunne dårligt sove natten til onsdag af ren spændning. Heldigvis blev han lige så glad for den, som jeg vidste han ville blive.
Vi kørte videre op i Sverige, hen til Valbergsängen, som er et sportshotel. Vejret holdt heldigvis ret tørt, så vi kørte ud i skoven og cyklede på mountainbikes! Hvis du er til en aktiv ferie, så er det her stedet for dig. Der er masser af grønne områder som blev udnyttet til alverdens forskellige aktiviteter. I vinterhalvåret er det også muligt at stå på ski deroppe, om sommeren kan man gå hen til byens skitunnel og stå på ski indenfor.
– Vi sørgede selvfølgelig også for at få en lokal svensk “kanelbullar” nu når min mand fyldte 25 år! img_8117


Onsdag morgen kørte vi nedad i Värmland igen. Vi skulle overnatte på en gammel herregård fra 1700 tallet. Hennickehammars Herregård  er et sted, der er taget direkte ud fra en af mine drømme. Det var som at træde ind i en gammel film, hvor kvinderne sad i selskabsstuen og drak te, mens mændene sad inde i den mørke stue og drak cognac og røg på deres cigarere. Da vi havde spist frokost sagde tjeneren: “ja, så er der jo kaffe og kage inde i selskabsstuen”, jeg elskede det! img_8111img_8112img_8381Vi boede på det mest charmerende værelse, som var helt i stil med resten af herregården. Alt var gammelt og meget fint, mine prinsessedrømme fik virkelig lov til at komme til live for en stund.
Rundt om Herregården ligger der en stor sø, som man kan gå rundt om, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Vi mødte ingen andre mennesker (desværre heller ikke en egl), vi mødte bare naturen og alt det den kunne byde på. img_8124
Vi spillede kongespil i haven og tog en lur i prinsessesengen, inden vi klædte os fint på til aftenmaden, som igen bød på rigtig lækker mad (og vin!). Det var en helt utrolig oplevelse som gav mig en ro, helt ind i knoglerne. Det er nok det smukkeste sted, med den smukkeste natur jeg nogensinde har set. img_8113img_8115img_8114


Rejsens sidste destination var på Kristinehamns Herrgårdscamping. Vi boede i en sød lille hytte ned til endnu en smuk sø. Vejret var med os, og vi gjorde det som man nu skal gøre på en campingplads – spille minigolf! Jeg førte bigtime over Malte, men selvfølgelig kunne jeg ikke få den i hul på den sidste bane, så jeg tabte med 5 point.
Efter mit pinlige nederlag, kørte vi ind til den lokale by og fandt nogle genbrugsbutikker, hvor jeg købte søde mælkekander og Malte fandt gamle plader til hans nye pladeafspiller. Senere spiste vi is, slikkede sol og læste bøger, mens børn legede på græsset og familier tændte op i deres gril. Det er et kæmpe campingområde hvor du både kan komme med din egen campingvogn, eller telt eller du kan låne en af de mange hytter. Til aften fik vi lokal øl og campingmad – det var lige præcis som det skulle være! Vi sad på terrassen og så på den smukkeste solnedgang, mens vi spillede yatzy. Det var på alle måder en meget perfekt slutning på en god ferie. img_8380img_8379


Det var en meget anderledes måde at rejse på. På seks dage har jeg set så mange ting, at min krop troede at vi havde været afsted i flere uger. Jeg forelskede mig voldsomt i Sverige, jeg forelskede mig i naturen og den ro der er omring hvert et menneske. Det var meget beundringsværdigt! Dagen efter tog vi selv på eventyr i sverige, det har jeg skrevet om tidligere, det kan i læse om lige HER, hvis det lyster.
Nogle gange behøver man altså ikke, rejse om på den anden side af jorden for at finde ro, sommerferie behøver ikke være i 35 graders varme og langt væk fra Danmarks grænser. Det her var en meget unik og rar sommerferie som jeg gemmer helt inde i hjertet. Jeg fik både sol, god mad, kærlighed, nye oplevelser, anderledes natur og masser af afslapning. Senere på sommeren skal vi til Bornholm i en forlænget weekend, det glæder jeg mig også rigtig meget til.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Det her vil jeg!"