Indsend din historie: "den svære kærlighed"

Så forstå mig dog…!

img_8546Er det en selvfølge at man kan snakke om tingene sammen?
Vi himmelvender øjne af vores mænd, fordi de ikke forstår os. De skal helst kunne læse vores tanker og servere chokoladen, inden vi beder om det. Vi snakker med vores veninder om det, de siger: “ej, det burde han altså kunne se. Du har jo været SÅ åbenlys!” .. Men har vi også det? Eller er det noget vi selv går ud fra at vi har?

“Det her er logik for burhøns! Når jeg smækker med døren og tramper op ad trapperne, så burde du kunne regne ud at jeg er sur!” .. Måske.. Men det er ikke en selvfølge.

Jeg har været i forhold, hvor jeg ikke følte mig forstået. Det var utrolig energitappende og frusterende. Jeg havde brug for at snakke om tingene, men når man ikke føler at modtageren forstår en, så løber man panden mod muren. De har snakket i firkanter, mens jeg har snakket i cirkler. Uanset hvad jeg gjorde, så blev det aldrig bedre – følte jeg. Mine daværende kærester har måske ikke følt det sådan. De sagde at de forstod mig, for dem stod det helt klart på lystavlen. Men de følte ikke at jeg anerkendte dem nok, hvilket jeg følte jeg gjorde! Vi snakkede forbi hinanden, vi mødtes aldrig på midten, fordi vi stod aldrig på midten samtidig. Kunne jeg have gjort noget anderledes? Skulle den der pegefinger måske ikke vendes rundt, ind mod mig selv?
“Kan du ikke bare være glad?” – det har tidligere kærester sagt til mig. Jeg har et humør der er utrolig skiftende til tider, min sensitivitet kan være ret voldsom, mine “down-perioder” kan være slemme, og jeg kan være meget nedtrykt. Jeg følte ikke at der var plads til mine “down-perioder”, fordi jeg skulle jo altid være glad, for at tilfredsstille min partner og hans behov. Det var udmattende at føle sig forkert, være noget som ikke lå naturligt til mig. Havde jeg så haft færre “down-perioder”, hvis jeg havde følt mig forstået? Måske. Men var jeg god nok, til at stille stolen for døren og virkelig forklare, hvordan jeg havde det? Måske ikke. Jeg følte jo jeg snakkede i de klareste farver og størrelser, men hvis min partner snakkede i nogle andre farver og størrelser, så er det jo klart vi aldrig forstod hinanden.

Hvis jeg bliver virkelig vred, så går jeg. Jeg smækker med døren og går langt væk fra problemet. Det er ikke mit fineste træk, men jeg er dårlig til at være sur og dårlig til at diskutere. Når jeg når til mit lukningspunkt så er jeg ikke behagelig at være sammen med. Jeg bryder mig ikke om mit temperament, men jeg kan ikke løbe fra at jeg har det. Jeg kan acceptere det og prøve at styre det, så der ikke bliver ødelagt glas og vaser dagligt. Måske handler det om at jeg er blevet ældre, måske handler det om at jeg føler mig forstået i mit nuværende forhold. Måske er jeg blevet bedre til at udtrykke mig. Måske ikke? Men jeg er ikke så vred mere. Jeg ødelægger ikke mit glattejern og græder i frustration længere.. Malte så mig, ikke fordi jeg prøvede at snakke i firkanter når jeg faktisk mente cirkler – nej. Han forstod det jeg sagde, eller det gjorde han måske ikke.. Men han var villig til at lytte til det jeg sagde, eller det jeg sagde uden at åbne munden. Pludselig kunne jeg tale frit fra leveren, uden at skulle pakke det hele ind i bobleplast. Når noget så ligepludselig er så nemt, så er det jo for godt til at være sandt. Hvad gør man så? Man flygter og ødelægger alt på sin vej. Jeg fandt skænderier som ikke eksisterede, jeg opdigtede historier som ikke passede – for at kunne løbe væk. Jeg ledte efter min exit-dør. Så får jeg endelig det som jeg gerne vil have, og så er der alligevel noget galt.
“Du forstår det alligevel ikke” – hørte jeg mig selv sige.
“Jamen så forklar det for mig!” – sagde han.

For første gang mit liv, skulle jeg lære at åbne mig. Jeg skulle lære at forstå min kæreste og forstå mig selv. Det tog virkelig mange måneder, med virkelig mange samtaler. Samtaler om en lagkageregel og om kærlighedssprog. Måske kunne jeg havde opnået det samme i mine tidligere forhold, jeg tror bare ikke at jeg vidste det dengang. Måske føler man ikke at ens kæreste 100% forstår en, hvis man ikke forstår sig selv. Det er ikke en selvfølge, at man kan sætte ord på sine følelser, det er faktisk overraskende svært. Det kræver en del træning at kunne vide hvad man føler, jeg ved stadigvæk ikke altid hvad jeg føler.
Kærlighed er en investering som man sjældent kan blive klog på. Måske er det ligegyldigt om du snakker i firkanter eller cirkler, måske er det ligegyldigt om dit sprog er grønt eller gult. Måske handler det om at acceptere den man er, acceptere at man er mere sensitiv end flertallet – og det er helt okay. Acceptere at man har brug for at få tingene skåret ud i pap engang i mellem. Acceptere at man selv kan blive bedre til at lytte og forstå, acceptere at skænderier høre med. Acceptere at kærlighed ikke kun er én form eller farve.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

10 kommentarer

  • Emilie Fiona

    Rigtig godt skrevet og generelt en meget inspirerende ting og emne du berører på din blog. Jeg kan se mig selv i meget af det og særligt det med at være sensitiv som person. Bliv endelig ved som du gør 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak skal du have! Er glad for at du læser med ♥️

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Hansen

    Hej Caroline!
    Jeg har godt nok fuldt din blog længe som den stille læser, men nu kan jeg ikke dy mig for at give dig en kommentar!
    TAK!!! fordi du netop sætter ord på det, som jeg selv har så svært ved lige nu. Er simpelthen ved at lære mig selv at kende, og særligt når der også er en anden i ens liv, man rigtig gerne vil noget godt. Det er så rart at høre hvordan du sætter ord på noget så simpelt, men samtidig også meget besværligt.
    Du er helt fantastisk til at skrive, og dejligt du tager så mange gode emner op! Igen tusinde tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Marie.

      Jeg sætter sådan pris på når man kommenterer på mine indlæg! Tusind tak fordi du skriver. Er glad for du kan genkende dig selv i det jeg skriver – det er så rart at høre! Det er rart at nogle andre har det ligesom en selv engang i mellem, så føler man sig ikke så alene 🙂 ..

      Tak fordi du læser med.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Af hjertet tak ! ❤️ Jeg havde virkelig brug for at læse dette indlæg flere gange, fordi du bare rammer plet med dine ord ! Du har lige kastet lidt nyt lys over nogle af de kærlighedsdilemmaer jeg har/har haft.. jeg er også en temperamentsfuld person, og tænker hurtigt “det er min skyld , du forstår mig ikke ” etc, men det er nok mere, fordi jeg ikke accepterer min egen sensitivitet og mine reaktioner, at jeg stempler mig selv som besværlig og derved ikke formår at kommunikere mine tanker ud til min partner… så tak for at sætte ord på det ! Du er fantastisk 🙌🏻🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej! Er så glad for at du kan relatere til mit indlæg! Så får man virkelig fornemmelsen af at man ikke er alene ♥️!! Der er absolut ikke noget galt med dig. Som sensitiv, så har man bare en hel stormflod af følelser at arbejde med! Det kan være meget svært til tider!

      Tak for din kommentar, tak fordi du læser med.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja Stobberup Winther

    Jeg kan relaterer SÅ meget til dine indlæg, og det er så rart at føle sig en del af noget, hvor man bliver forstået. Bliv ved med det du gør! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Storm

    Tusind tak for at skrive dette indlæg! Det er virkelig dejligt at vide man ikke er alene! Jeg kan genkende mig selv i det, og hjælper med at lærer mig endnu bedre af kende. Og så skal man huske på, at man er perfekt som man nu er! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Selv tak! Tak fordi du læser med <3 .. Er rigtig glad for du kan lide det jeg skriver.

      Du er nok, præcis som du er.

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie: "den svære kærlighed"