Fordi du er god nok!

Du bliver hvad du tænker..

img_9017

Kan i huske de gamle Wasa reklamer? “du bliver hvad du spiser”.. Jeg sad og tænkte over ordsammensætningen, så kom jeg frem til: “Du bliver hvad du tænker!”.
De sidste par dage har jeg været ekstremt oppustet, jeg ligner lidt en kvinde der er gravid i 4 måned..
Jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor, men jeg tænker det har noget med min menstruation at gøre. Efter jeg er begyndt at bruge minipiller, så har min cyklus haft sit eget liv. Det er pisse irriterende, fordi jeg ved at jeg altid skal have tamponer med i tasken, hvis tante rosa lige pludselig skulle melde sin ankomst.
Min mave reagerer også ret kraftigt, hvis jeg indtager for meget kød. Det har jeg nok været slem til at gøre inden for de sidste par uger. Der har været arrangementer hvor det er blevet serveret ,og jeg ikke har været god nok til at sige nej.. Story of my life.
Anyway… 
Uanset hvad, uanset hvorfor jeg er er oppustet, uanset grunden til det – så påvirker det mit humør. Jeg skrev det ud på Instagram for nogle dage siden, og har heldigvis fået masser af søde beskeder retur. Jeg tænkte skidt om min krop, fordi min mave var større end den plejer at være! Jeg ville gå ned i fitness centeret kl 22.45 for at træne, i håb om at det hjalp?! Det var en desperat kvinde der havde de tanker..
Heldigvis blev den desperate kvinde, erstattet af den lidt mere fornuftige kvinde og hendes tanker. Men da den fornuftige kvinde fik nedbrudt jerndøren og kom ind, så var det for sent. Tankerne var placeret der. De ubehagelige tanker om min krop, var såret i jorden og planten var på vej op, stor og stærk – desværre.

Jeg blev sgu en smule sur på mig selv. Det kan jo forhelvede ikke være rigtigt, at jeg kun tænker godt om min krop, når den ser flot ud! Min krop og mit sind, har da også brug for mine rosende ord, på de dårlige dage.
Du kan ikke elske hver en cm af din krop ALTID. Eller måske kan du, det kan jeg ikke. Tror heller ikke at det gør noget. Fordi vi har alle sammen dårlige dage. Vi har alle sammen dage hvor alt bare er i minus, og der intet er at gøre ved det. Men prøv! Prøv nu for søren at overvinde de dårlige tanker. Tænk dem til ende og begrav dem i baghaven. Lad dem ikke slå rødder og vokse sig større og udvikle torne.. Mørke avler mørke, men glimmer avler fandme også glimmer. Der skal 12 positive tanker til at opveje 1 dårlig. Selvom du har en dårlig kropsdag, så lad være med at gøre det værre end det er. Det har vi kvinder måske en lille tildens til at gøre..

Kroppen er fantastisk. Den får os fra A til B og den er stærkere end man tror. Vi har jo alle sammen hørt om de kvinder der får superkræfter, når de bliver mødre! GIRLPOWER GIRLPOWER! 
Men kroppen er også sårbar og skrøbelig. Den har brug for omsorg og en hel bunke kærlighed for at fungere.

Du bliver hvad du tænker! Det er din krop og det er 100% dine regler som gælder. Så er spørgsmålet bare: hvordan skal dit regelsæt se ud?..img_9216

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

3 kommentarer

  • Anonym

    Jeg har oplevet præcis det samme i de her dage hvor jeg er startet på mini-piller. Det er super irriterende. Først i dag – 5 dage efter, er min mave lige så stille begyndt, at falde ned igen. Rart endelig, at kunne komme ned i sine yndlingsjeans. Må man spørge om hvilket mærke du bruger?
    Du ser skøn ud!
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker det her indlæg, og dine tanker omkring kroppen!!

    Nanna Freving // http://www.visimple.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordi du er god nok!