INDSEND DIN HISTORIE: “kønssygdomme”

Hvis mine vægge kunne tale..

img_8981Hvis mine vægge kunne tale, så ville de nok spørge: “hvor er du henne?”.. “Hjemme”, er sjældent et svar. De sidste par uger er fløjet afsted, jeg kan dårligt holde styr på dagene og hvad jeg har lavet. Jeg ved at jeg har lavet noget de aller fleste dage – det kan jeg nemlig mærke på min krop. 
Flere mennesker der holder af mig, har kigget mig i øjnene og spurgt: “er du okay?”.. Jeg har svaret: “ja. Jeg ved at jeg har meget om ørene, men jeg har det faktisk godt!”. Hvilket også er den reneste sandhed. Jeg har det godt, jeg har bare kørt mig selv lidt hårdt på det sidste. Det kan også ses på mine manglede indlæg på bloggen og min stille aktivitet på Instagram. Når noget opprioriteres, så bliver andet desværre nedprioriteret.
Jeg har som hovedregel, at jeg skal have én Caroline-dag om ugen. En dag hvor jeg lige falder ned, mærker jorden under mine fødder – gør præcis hvad jeg har lyst til. Når jeg så ser, at der er et hul i min kalender, fordi det er dér jeg skal holde Caroline-dag, så tænker jeg ikke over det, og booker derfor dagen til noget andet. Jeg påtager mig for meget, fordi det der “nej” er ikke eksisterende i mit ordforråd!

Det er jo okay at sige “nej”. “nej, det har jeg faktisk ikke lyst til”, “nej, det kan jeg ikke”. Du behøves ikke have en anden aftale, en løgn om at du skal noget vigtigt med din familie. Det er okay at sige “nej”!..

Det er her, man skal huske på at benytte sig af sine energikilder/åndehuller, så man ikke bliver overstimuleret så ofte.

Når man udskylder mails, aftaler, arbejde og andre “vigtige” ting, så ophober det sig i en lille dum kasse i dit baghoved. Det lægger deromme og pusler og laver ravage, fordi du aldrig helt kan glemme det. Så får man det der jag gennem kroppen, lige igennem den nerve som hedder “dårlig samvittighed”. Men du skubber det længere og længere tilbage i baghovedet, indtil kassen til sidst springer op.
Når man går i seng og det sidste man tænker er: “shit…ej. Det må jeg altså virkelig klare i morgen!”. Når det første man kan mærke om morgenen er maven der slår knuder, samvittigheden der vokser som en betændt klump i maven – så er det på tide at sige: “TIME OUT!” .. Snakker jeg af bitter erfaring her? tjo. Det kan man vidst godt sige. Jeg er så skide god til at skrive at man skal huske sig selv, passe på sig selv og gøre plads til sig selv. Følger jeg så mine egne råd? Ikke godt nok, hvis jeg skal være ærlig. Jeg føler sgu at jeg står inde i en slikbutik, men jeg må kun tage 3 ting. Jeg må dufte til det hele, måske også lige mærke en enkel gang eller to.. Men hvis jeg spiser mere end 3 ting, så får jeg ondt i maven! Hvad gør voksenbabyen så herovre? Hun æder det hele og ligger med mavekramper i flere dage efter.
Se positivt på det: der er så mange ting jeg gerne vil, jeg mangler bare timerne i døgnet til det!

Det er irriterende, men man er vel kun et menneske. Et menneske som åbenbart har brug for at minde sig selv om, vigtigheden ved en selv! Jeg bliver irriteret på mig selv, så jeg laver en masse gule post-it beskeder og hænger dem rundt omkring i lejligheden. Så når jeg skubber mine mails og andre ting tilbage i baghovedet, så kommer de frem igen hver gang jeg kigger på mit køkkenskab.

Så tager jeg endelig modet til mig, og sætter mig foran computeren. Jeg får svaret på mails, jeg får ryddet op i min kalender og planlagt det jeg skal. Elefanterne hopper af skuldrene, kassen i baghovedet forsvinder, mavekramperne er væk. Så kommer overskuddet langsomt tilbage og glæden springer ud i mine blodbaner. Så starter jeg lige forfra og prøver at minde mig selv om at “JEG ER VIGTIG”.. Lad os nu se hvordan det går, jeg skulle måske tage nogle af mine egne gode råd til mig. Lige nu vil jeg spørge mig selv: “hvad gør dig glad?” – også vil jeg gøre det. Noget med chokolade fornemmer jeg. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INDSEND DIN HISTORIE: “kønssygdomme”