530 ord..

To nøgne kvinder..

img_8718

Jeg elsker at kigge på kvindekroppe! Jeg elsker bryster, hofter, lår, numser og alt det andet! Jeg syntes at den kvindelige krop er så skide smuk, fordi den er så formbar! Kvindekroppen har så mange forskellige former, størrelser, breder og højder. Det kan ikke siges nok gange: VI SKAL SIMPELTHEN LÆGGE MERE ENERGI I AT ELSKE OG ACCEPTERE DEN, END AT GÅ RUNDT OG ØNSKE AT DEN ER NOGET, SOM DEN ALDRIG BLIVER!! LIVET ER FOR KORT, TIL AT VÆRE I KRIG MED SIG SELV!

Jeg var i Fitness World forleden til en god omgang træning, da jeg var færdig med at svede skulle jeg i bad. Jeg så en kvinde i badet, hun var utrolig markeret, hun havde en sixpack og arme større end mit hoved. Jeg syntes simpelthen at hun var så flot, jeg blev imponeret af hendes styrke og rygrad (fordi det må man fandme have, for at have tålmodighed til at opbygge sådan en krop!) Jeg ønskede ikke at se ud som hende, men jeg syntes hun var smuk. Jeg kunne godt se det smukke i hendes krop, uden at tænke skidt om min egen. Lidt efter, da jeg stod og tog tøj på, så jeg en anden kvinde. Hun havde fyldige former; brede hofter, en stor numse og en talje de fleste af os vil dø for! Jeg blev helt hypnotiseret af hendes numse da hun gik forbi mig, den svingede fra side til side, som en robåd i stormvejr. Jeg vil rigtig gerne have en større numse, men ikke så stor som hendes, det ville ikke klæde mig. Men den klædte hende så flot! Jeg sagde ikke noget til kvinderne, men jeg tænkte en masse positivt om dem og om kvindekroppen generelt, og hvad den er i stand til. Tænk at en krop kan tage så mange former, den kan udvikle sig så voldsomt og være under massive pres. Den kan flytte os fra A til B, den kan give os varme, den kan fortælle os så mange vigtige ting.. Og alligevel kan vi nedbryde den på 2 sekunder, ved at tænke grimt om den!

Må jeg spørge dig om noget? – Inden for det seneste år, har du så set flere delvis nøgne kroppe på din telefon, eller i et omklædningsrum? Hvor mange gange i løbet af denne her måned, har du været nøgen sammen med andre kvinder i et fællesbad eller omklædningsrum?
Har vi det mon så skidt med at være i et omklædningsrum, fordi vi nu er blevet vant til at kigge på “perfekte” kvinder på nettet? Og hvis vi ikke ligner dem, så kan det være ekstremt angstprovokerende at stå nøgen foran andre.

Vi er blevet så vant til at se de “forkerte/falske” kroppe (alle kroppe er skønne, jeg mener bare de kroppe med der er redigeret til ukendeligheder!), at vi har fået angst for at være i samme rum som de “rigtige/naturlige” kroppe. Du er jo nødt til at tage ud i verden og se forskellige kroppe, for at acceptere at vi ikke skal ligne hinanden for at være smukke. Ved at kigge på andre kvinder, ved at se det smukke i andre kroppe, så er du forhåbentlig med til at lære, at du selv er skide smuk.
Om de to kvinder i fitness elskede dem selv, det skal jeg ikke kunne sige. Men, jeg ved at de hjalp mig, selvom de nok ikke ved det. Måske hjalp jeg dem, fordi jeg smilte til dem. Måske syntes de begge to, at jeg var en smule skummel, fordi jeg stirrede på deres røv og bryster?
Anyway, så hjalp de mig! De gav mig en reminder om at skønhed er så individuelt.. Og det er en dyd at kunne se det smukke i andre, uden at tvivle på det smukke i en selv. Jeg øver mig stadig, så ofte jeg kan komme til det – sammen med de smukke nøgne damer.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

3 kommentarer

  • Sarah

    ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tusinde tak søde Caro !
    Wow et fedt indlæg ! Du har så meget ret i de ting du skriver , du sætter ihverfald en masse tanker igang hos mig. Tak for det. Mange knus og smil til dig 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Spændende post! Jeg har det på præcis samme måde. Mangfoldigheden i fællesbade er virkelig fantastisk! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

530 ord..