Lad os snakke om: "kropsbehåring" - min historie.

Isolation..

img_9796

Jeg har de sidste 2-3 dage sat mig selv i en frivillig, men nødvendig, isolation. Når jeg isolerer mig, som sker et par gange om året, så er det fordi min krop har brug for hvile – ro!
I mange lande går de med sørgebind, når de har mistet nogle af deres kære. På den måde, så ved andre at de stadig er i sorg. Det gør vi ikke heroppe, vi lader faktisk helst være med at snakke om det. Når tingene gør ondt, når det kommer for tæt på, ind under ens private sfære, så ved vi ikke rigtig hvad vi skal gøre af os selv.
Ingen af os mener det på nogen ond måde, vi ønsker ikke at døden skal være et tabu. Jeg tror bare ikke, at vi har fået nok viden om hvordan vi skal takle den. Vi er bange for at vi siger noget forkert og gør den pågældende person rigtig ked af det. Man ved jo aldrig om den der lige har mistet, har lyst til at tale om det, eller om han/hun bliver ked af det hvis man bringer det på banen. Jeg tror at det bliver det næste “lad os snakke om” emne.

Jeg har ikke bare mistet min morfar. Jeg har også haft så meget andet om ørene, som har gjort at jeg har kørt på nogle batterier som min krop ikke har haft godt af i længden. Jeg har været en blæksprutte som alligevel har manglet en eller to ekstra arme.
I tirsdags bisatte vi min morfar, i onsdags afleverede vi vores eksamensopgave. Derudover har vi også afleveret modulopgave og været til fremlæggelse i den.. Det har gjort at jeg faktisk har været nødt til at “planlægge” min sorg. Jeg har været nødt til at være tilstede med min opgave, jeg har også skulle være tilstede hos min familie, når vi har skulle planlægge bisættelsen. Ja, døden kommer jo desværre aldrig belejligt.

Da min studiegruppe forlod min lejlighed i onsdags, så rullede jeg gardinerne ned, lukkede døren, slukkede lyset og lagde mig på sofaen i mit mest behagelige tøj. Jeg har talt minimalt i telefon med mennesker, jeg har indtaget meget lidt mad, den mad jeg har spist har haft utrolig meget fedt, sukker, kalorier i sig. Jeg har set samtlige sæsoner af Robinson og dårlige tøseserier. Jeg har set så mange tøsefilm at jeg forventer at Malte løber ned af gaden med blomster (i regnvejr selvfølgelig) og tager mig op i hans arme, mens jeg svinger rundt i min perfekte plisseret kjole, også synger vi sammen til nattens stjerner.

Det er kulminationen af det hele som har ført mig hertil. Min krop har hjulpet mig utrolig meget, den har fundet styrke og kræfter, steder hvor jeg ikke troede der var mere tilbage. Først når alt på programmet var klaret, først dér falder den sammen og det tillader jeg den. Jeg tillader mig selv at ligge i fosterstilling, spise 1 kg M&M’s, få firkantede øjne, sige “nej tak” til tilbud om sociale sammenhænge.

Der findes ikke én kur mod sorg og overstimulering. Der findes kun følelser som du skal lytte til. Min kur har været at ligge på langs, ryge smøger, drikke cola, fjerne så mange SoMe væk fra mig som muligt, spist fedtet mad, popcorn og chokolade. Jeg har et døgn tilbage af min isolation inden virkeligheden rammer mig. Det her døgn skal bruges på lige præcis dét som jeg ønsker og lyster. I morgen starter jeg på en juice”kur”/yoga uge (mere om det senere) og jeg har arbejdsweekend. Men ikke lige nu, ikke idag.. Idag lytter jeg til min krop!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

6 kommentarer

  • Nikoline

    Kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver helt glad og lettet efter at have læst dit blogindlæg – fordi jeg kan relatere så meget til det. Vi har allesammen engang imellem brug for at isolere os og lytter til vores krop. Det er seriøst det bedste <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Er glad for du kan lide det! Du har så ret, vi skal lytte til vores krop og dens signaler.

      Vh
      Caroline ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Beyer

    Du er så skide sej og inspirerende caro! 👌🏼
    Intet lyder bedre end at trække stikket.. håber du nyder det, for det fortjener du i den grad ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Sødeste Cami ♥️♥️.. tak.

      Du får krammer på mandag.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "kropsbehåring" - min historie.