Indsend din historie: "Kropsbehåring"..

Lad mig komme af!

img_9249De sidste par uger er jeg vågnet med hovedpine. Jeg er vågnet med hovedet fuld af tanker og uforklarlige spørgsmål..

“Jeg står i toget, toget bliver fyldt med mennesker. Menneskerne omringer mig, maser sig ind i min personlige intimsfære. Jeg spørger dem pænt: “er du sød at rykke dig lidt?”.. De reagerer ikke. Jeg skubber til dem, jeg falder selv tilbage i flere mennesker. Jeg skriger, at de skal gå.. Jeg prøver at komme hen til døren, men når jeg går forbi et menneske, så står der et nyt. Døren forsvinder længere og længere væk, og jeg kan ikke komme ud af toget.”

“Jeg går en tur på en trafikeret vej. Støjen er så voldsom at jeg ikke kan snakke eller høre mig selv tænke. Jeg lukker øjnene og finder mig selv på en togstation. Togene stopper ikke men suser forbi, og jeg er den eneste der venter. Jeg lukker øjnene og finder mig selv på en cykel. Der er mennesker overalt, folk råber, at jeg skal flytte mig, jeg skal skynde mig. Jeg lukker øjnene igen og ser, at jeg sidder i en metro. Metroen er tom. Jeg er nede under jorden, men ud af vinduerne kan jeg kun se sort. Lysene i metroen slukker ét efter ét.. Jeg lukker øjnene igen og …”

“Jeg løber op af rulletrappen, jeg har travlt, og jeg skal nå toget. Jeg løber alt hvad jeg kan. Når jeg kommer op på perronen, er toget under mig. Jeg løber hen til den anden rulletrappe. Jeg løber ned af trapperne, lige så hurtigt som jeg kan. Når jeg kommer ned til perronen, er toget over mig. Jeg fortsætter i lige så stor hast op af trapperne igen kun for at se, at toget nu er under mig igen.”

Et udpluk af mine seneste drømme. Mange syntes at drømme er åndssvage, fordi det bare er tanker, man har mens man sover – det er ingenting. For mig er mine drømme meget betydningsfulde. Som regel fortæller mine drømme mig de ting, som jeg ikke har tænkt over i hverdagen, eller som jeg ikke har mærket. Inden jeg gik ned med stress, så kunne jeg mærke, at der var noget i gære i mine drømme. Jeg kan mærke, når jeg vågner, om det har været nogle gode eller dårlige drømme, som jeg har haft – også selvom jeg ikke husker drømmen.

– At drømme om offentlig transport og på den måde, som jeg har drømt, kan ofte være et tegn på, at man har svært ved at finde ro. Det er som om, at uanset hvor hårdt jeg kæmper i mine drømme, så kan jeg aldrig komme frem. Jeg må nok anerkende, at det er en sandhed, som jeg ikke har ville indrømme i noget tid. Jeg er ikke på vej ned med stress igen, men symptomerne derpå har været synlige på det sidste. Min krop er heldigvis så klog, at den siger fra, før jeg falder ned i det dybe hul, som jeg frygter mere end noget andet. Jeg er blevet klogere, jeg lytter bedre efter til min krop, og til de signaler den sender mig.
Jeg har været træt, demotiveret på mit studie og job og er blevet lettere irriteret på Malte end før. Jeg har haft bøvl med maven og ikke meget appetit. Det kan være farligt, hvis jeg ikke stopper op, mærker min krop og lige trækker vejret ned i maven en gang eller to.
Stressede perioder er noget vi alle sammen kender til, de kommer og går. Når de er her, så lad være med at negligere de tegn, som din krop prøver at fortælle dig. Det bliver aldrig farligt, hvis man er opmærksom på sig selv. Det er lettere sagt end gjort, det har jeg erfaret. Du kan tænke: “ej, det er ikke så slemt. Det går over.. Jeg skal bare lige over de næste par uger”. På det her tidspunkt, har du allerede tankerne inde i hovedet, du kan mærke, at noget ikke er, som det plejer. Luk luften ud af ballonen, kom af med dine tanker. Til en kær veninde, søster, mor, kæreste. Lad være med at gå med det alene.
Eftersom at min kæreste er den, der er tættest på mig oftest, så har det været ham min irritation har gået ud over. Selvom det var ubehageligt at indrømme, så var jeg nødt til at være ærlig. “Jeg er inde i en lidt dum periode lige nu” – når først ordene var ude af min mund, kom tårerne løbende derefter.
Du er ikke svag fordi du er presset, du er stærk fordi du kan mærke/erkende det. Betvivl aldrig dine egne følelser, hvis de lever inde i dig, for så er de lige så virkelige som du og jeg.
Jeg har det ikke skidt, jeg ved bare, at jeg lige nu skal passe lidt ekstra på mig selv. Selvom jeg er god til at spørge mig selv: “hvad gør dig glad?”, så skal jeg lige gøre det et par gange ekstra lige nu. Så lige nu prøver jeg at holde min kalender lidt rolig, selvom det er svært. Jeg indlægger tid til mig selv og mine egne behov. Jeg skal lige have en kærlig reminder om, at jeg er vigtigst.

Jeg kan ofte blive irriteret over, at det her altid sker for mig. Hvornår lærer jeg at passe bedre på min krop? Hvordan kan det være så svært at finde den der berømte balance i livet?
Når jeg snakker med veninder om det, så siger de altid: “åh ja. Jeg kender det så godt!”.. Så selvom jeg føler mig alene, så er jeg det faktisk ikke. Jeg er ikke et oversensitivt menneske, eller det er jeg, men jeg er også bare et menneske. Et menneske der rummer store følelser, et menneske som vil det hele og som snubler, og lige skal have hjælp til at rejse sig op engang i mellem. Bare et uperfekt perfekt menneske, som også har skår i kanten og pletter på trøjen. Men et menneske som skal acceptere, at jeg er lige så meget værd, som alle andre – husk det.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

3 kommentarer

  • Anna

    Tak tak tak for at blive ved med at skrive om sådan noget her, som jeg selv har kæmpet gevaldig med. Jeg øver mig gevaldigt på at lytte til min krop, men Nøj hvor er det svært! Held og lykke og kram herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tak for din kommentar <3 .. Tak fordi du deler. Du er sej.

      Kram tilbage!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Åh, hvor jeg kender det. Jeg er også inde i en virkelig hård og utilgivende periode lige nu.
    Jeg har en stålfast tro på at det nok skal blive bedre, smerterne i kroppen bliver mindre og overskuddet større, at jeg bare skal hænge i.. men på samme tid føler jeg mig opgivende og lille bitte. Lille bitte fordi det jeg trænger mest af alt til er sådan et “forælder-kram” og den tryghed en forælder kan give (mine forældre er begge døde)
    Jeg trænger til omsorg i spandevis og at blive taget seriøst i min “dumme periodethed”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie: "Kropsbehåring"..