Hvor tung er din kuffert?

Det bliver et “nej”..

ebbc7383-fc1c-4cb5-9916-3fc942abb3ea

Noget så banalt som et “nej”, kan være ekstremt svært for mange mennesker at sige. Når man egentlig ønsker at sige “nej”, så ruller der oftest alligevel et “ja” ud af munden på en. Hvorfor?

Jeg er igang med at lære mig selv at sige “nej” noget mere. Det er ikke fordi jeg ikke ønsker at hjælpe folk eller være en god medarbejder, men måske er det ved at gå op for mig, at jeg kommer i første række nogle gange. Nogle mennesker vil mene at det er en sen anerkendelse at komme til, taget i betrækning at jeg fylder 26 om 2,5 måned. Der findes sikkert også mennesker som er over 50 år, som stadig siger “ja” til alt for meget.

Problemet for mig er ikke at sige nej, men problemet er at jeg simpelthen bliver fyldt med dårlig samvittighed i hele min krop når jeg siger det. I princippet kan jeg jo godt rykke rundt på nogle aftaler og derfor tage en ekstra vagt, jeg kan også godt sige til min veninde at vi kun kan drikke en kop kaffe istedet for at spise sammen, fordi jeg også skal nå at ses med min søster.. Hvad resulterer det så i? At jeg overhoved ikke er 100% til stede i mine aftaler, at jeg er fraværende og jeg dejser om fordi jeg har kørt for hårdt på. Det fortjener hverken jeg eller mine medmennesker.

For at blive bedre til at sige “ja” til det man virkelig vil og “nej” til det man ikke kan, så er man nødt til at prioritere ordentligt. Tag en samtale med dig selv, find ud af hvad der gør dig glad og hvad der tager på dine kræfter. I princippet kan jeg jo sagtens ses med en veninde eller tage en ekstra vagt på jobbet, men hvis jeg siger ja til det, så siger jeg altså også nej til tid med mig selv. Jeg ved at tiden med mig selv er altafgørende for at jeg ikke bliver over sensitiv og overstimuleret.

For nogle uger siden tog jeg bevidst et valg om at sige “nej” til ting, som jeg ellers altid siger “ja” til. Den dårlige samvittighed bredte sig i min krop og jeg følte mig som en dårlig veninde, medarbejder, blogger studerende mm. “Okay, nu sætter du dig ned og tager 3 dybe vejrtrækninger! Du gør det her fordi du har brug for mere plads i kalenderen til dig selv. Læg dig så ned på den sofa, tænd for Viaplay og spis det du vil kvinde!”. Jeg har nødt til at sige det til mig selv mange gange, fordi jeg ubevidst rejste mig op fra sofaen for at vaske op, vaske tøj, ordne mails eller læse op til studiet. Jeg har hørt at mange mennesker finder ro i at have travlt. Folk får simpelthen stress af at lave ingenting, fordi det lægger så fjernt fra os. ER DET IKKE MEGA SKRÆMMENDE?
Vi har simpelthen et forventningspres hængende over os, som gør at vi er blevet dårlige til at lave ingenting. Jeg kan jo tilslutte mig den gruppe af mennesker, jeg er alt for god til at have mange bolde i luften på samme tid.

Det hele handler jo i bund og grund om et valg du er nødt til at tage. Valget om at lytte til kroppen eller andre menneskers forventninger om dig. Så kan det godt være at deres forventninger til dig bliver sænket, men det er jo nødvendigvis ikke en skidt ting. Hvis folk ikke har så tornhøje forventninger til dig, så kan det være at ud sænker dine egen forventninger til dig selv også. På den måde kan du forhåbentlig slippe din dårlige samvittighed og få slappet mere af.
Jeg tror det er en balance som tager tid at finde. Finde ud af hvad der virker rigtigt at sige “ja” og “nej” til. Stole på sig selv og lade være med at blive så påvirket af andre menneskers holdning, de er ikke dig og du er ikke dem. Selvfølgelig findes der ting du er nødt til at sige “ja” til, selvom du ikke gider. Rodbehandling, vaccine, betale SKAT, stå i kø i 399 minutter i Fakta midt kl 17.00 fx.

Men ved at blive bedre til at sige “nej” til nogle ting og dermed nedprioritere dem, så siger jeg på den anden side også “ja” til andre ting og prioriterer dem højt. Selvom jeg er helt ny i alt det her med at sætte mig selv først, så tror jeg at det her er en skide god løsning for mig.. Jeg er i hvert fald i gang med at sige “ja” til mig selv – fortjener vi alle sammen ikke det?

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Et godt indlæg. Vi er heldigvis alle sammen forskellige. Jeg kan ikke overskue mange aftaler på kort tid, da jeg også går op i alenetid.

    Jeg har læst denne bog “hvordan du siger nej uden skyldfølelse og ja til mere tid og glæde”. En rigtig god bog som jeg kan anbefale 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor tung er din kuffert?