8 forslag til en bedre hverdag..

Lad os snakke om: “sex i et parforhold”

img_8125Vi er igang med en ny runde “lad os snakke om” på bloggen. I har indsendt en masse nye gode forslag, som jeg er igang med at kigge på. Indsend gerne dit forslag til et tabubelagt emne lige HER. Indtil videre har vi snakket om “ensomhed”, “stress angst og depression”, “spiseforstyrrelser”, “den svære kærlighed”, “pinlige toiletbesøg”, “kønssygdomme”, “onani og porno”, “kropsbehåring” & “utroskab”.

Lige nu skal det handle om et andet tabubelagt emne, som jeg selv vil skrive lidt om. Jeg snakkede med en veninde forleden, som har været sammen med hendes kæreste i nogle år og der er begyndt at gå lidt hverdag i den. Hun er en god veninde, vi kan snakke om alting, hvilket vi også gør. Vi snakkede om sex med vores partner og hvor mange gange om ugen vi havde sex. Hun syntes det var rigtigt svært at snakke om, fordi hun “skammede” sig over at hendes kæreste og hende, ikke var lige så seksuelt aktive nu, som de var før i tiden. Hvis nogle spørger om sexlivet, så kan man godt digte lidt på det, fordi man ikke vil lyde som et kedeligt og usexet kærestepar.

I starten af et forhold så banker glæden og liderligheden jo rundt i alle kroge af kroppen. Man knalder som kaniner på viagra i parringssæson, alt imens at man aldrig kan sidde ned, fordi man dårligt har noget hud tilbage i skeden… Gylden tid.. At have meget sex hører klart den nyforelskede fase til, en super dejlig men skide irriterende tid i ens forhold (læs mere om min oplevelse med der HER).
Jeg syntes det var underligt den første nat Malte og jeg sov sammen, uden at have sex. “Hvorfor vil han ikke have sex med mig mere?” “åh, er vi allerede kommet hen i den fase?”, “ej, jeg har jo lige barberet hele kroppen!!”. Man tillægger det alt for meget værdi. Sex er vigtigt i et forhold, det er sundt at være nøgen med sin partner ofte, men det er også okay at det ikke er altid. Mennesker kan godt lide at måle ens forhold med sine venners, ved at regne ud hvor meget sex hver især har på en uge. Hvilket er dybt latterligt! Sexlysten er individuel og det er meget forskelligt hvad der fungerer fra par til par. Jeg fik af vide af en veninde, at hende og hendes kæreste kun havde sex max én gang om måneden. Hun skammede sig sådan over det – hun påtog sig hele skylden. “Jamen, han lægger jo op, men jeg har ikke lyst – hvad er der galt med mig?”. Hvis man har været i et forhold i nogle år, så skal der nok nogle nye teknikker på bordet. Det der virkede sommeren 2005, det virker altså bare ikke længere. Problemet er hvis man ikke fortæller det til sin partner, så tror han jo at hans urgamle teknikker bare skaber ” våd sommer i Sunny Beach” i dit underliv.
Et stort tabu i mange forhold er sex. Det kan være så svært at snakke om, fordi der lægger så meget intimitet, sårbarhed og ekstremt meget tillid i det. Drengen kan jo rynke lidt forkert på næsen, også tror vi at det er fordi at vi er tykke. Man går ud på en mark fyldt med skjulte landminer, når man begynder at diskutere ens sexliv. BANG! ups.. Så hellere lade være med at sige noget, hellere bare blive ved med at bruge de gamle kedelige teknikker og fake sin orgasme – så kan man også komme i seng inden kl. 22.00.

Jeg har før været i forhold hvor min sexlyst forsvandt efter kort tid. Det drengene gjorde fungerede simpelthen ikke på mig.. De kørte de samme teknikker af, som de havde brugt på deres tidligere piger, men HALLO – hver en honningkrukke er sgu da forskellig! Lad være med at lade som om at jeg er en fuckning græsslåmaskine som skal tændes manuelt – du forstrækker jo en muskel i din arm og i min skede!
– Men hvor skal de vide det fra, hvis jeg ikke fortæller dem det? Igen, så kan man ikke give drengene hele skylden – der skal to til tango. TAL SAMMEN!

Jeg tror på at ens forhold er sundest hvis man har sex regelmæssigt. Hvornår det er, det må i som par blive enige om. Jeg tror også, at mange mennesker føler sig presset til at have sex uden at have lyst men for at tilfredsstille en eller anden dum idé om “et perfekt forhold”. Det behøves ikke være, at man har mindre sex nu efter 6 år sammen, end man havde i starten af ens forhold. Det kommer an på hvad der tænder en, hvor meget man går op i det og hvor meget energi man vil lægge i ens sexliv. Jeg går hele tiden med en frygt om at min sexlyst til Malte vil forsvinde, og derfor er det meget vigtigt, at vi snakker om sex ret tit. Snakker om hvad vi kan lide, hvad vi ikke kan lide, hvad der skal gøres bedre og hvad man er god til. Hvis i/du er tilfredse med jeres sexliv, så er det skide ligegyldigt hvor tit i gør det. Hvis han ønsker det mere ofte end dig (eller omvendt), så tænk over det med kærlighedssprog. Kun os og delfinen er de eneste pattedyr som har sex for andet end parring. Vi gør det fordi det er en rar følelse, og det skaber ekstremt meget kærlighed mellem to (eller flere, jeg dømmer ingen) mennesker, frigiver glædeshormoner og giver ro.

“Hav sex for at leve, lev ikke for at have sex” – det sagde min mor engang til mig. Dagens opfordring: forfør din kæreste i aften, fortæl din partner hvor meget du sætter pris på ham/hende. Tænk tilbage på starten af jeres forhold, mærk den indelige lyst du havde efter ham/hende førhen, vil du ikke godt have den tilbage? Så bryd tabuet og kæmp for det!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

6 kommentarer

  • K

    Man skal også passe på med ikke at snakke for meget om sex. Det ødelægger noget, synes jeg. Det er helt fint at snakke om sex med sin partner, NÅR der er behov for det og ikke fordi man er nervøs for sexlivet daler på et tidspunkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er jo meget individuelt. For mig er det rigtig vigtigt at snakke en del om det, men hvert et forhold er forskellige. Så det der fungerer for mig og min partner, det fungerer jo sikkert ikke for dig og din!

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg synes det er en smule unuanceret engang imellem, når vi taler om lange parforhold, da der ligger nogle implicitte forventninger i den beskrivelse af hverdagens rutine: nemlig at man bor sammen, hvis man har været kærester længe. Det er jo ikke altid tilfældet, og det er altså en vigtig faktor at have in mente. At man ser hinanden hver dag, også på alle de tidspunkter, hvor man faktisk ikke aktivt har lyst til at se hinanden, vil påvirke hvordan man har det sammen. Hvis man derimod ikke bor sammen, og skal gøre en indsats, hver gang man har lyst til at være sammen, og tilsvarende kun ER sammen, når man har aktivt lyst, så skaber det en anden dynamik. Og misforstå mig ikke!! Det ene er ikke bedre, end det andet, men jeg synes det er ærgerligt at formode at det at bo sammen, skal følge med, når man har været kærester længe. For mig handler det om at gøre alting på mine præmisser. Sex en gang om måneden, eller tre gange hver gang man ses, either one. Det skal bare være det, man har lyst til. Og hvis man ikke har lyst til at se sin kæreste hver dag, så snak om DET. Selvom det er skide svært. Men lad os forsøge at brede lidt op for, at der er mange måder at være kærester på. Og at hvis man flere gange har opdaget, at ens sexliv eller parforhold generelt lider afsavn pga. ting, der sker, når man flytter sammen, så synes jeg man bør overveje pros and cons for at bo sammen. For jeg forstår det praktiske og hyggelige, og økonomisk fordelagtige i det. Men jeg synes også der kan være noget værdifuldt at finde i ukonventionelle måder at være sammen på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Wow! Vigtig pointe – og der bryder du virkelig også et tabu. Skal man nødvendigvis se sin kæreste, hver gang man har tid?
      Jeg er ikke i et fast parforhold, men jeg kan godt nikke genkendende til det, du skriver 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Nej det behøver man absolut ikke. Hvert et forhold er jo meget forskelig. Tak fordi du læser med.

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Karen.

      Tak for din kommentar. Jeg er helt enig med dig. Alle forhold er forskellige, de vigtigste er jo at man er tilfreds i sit eget. Så er alle andres meninger jo fuldstændig ligegyldige. Det er jo heller ikke alle der syntes det er “lykken” at bo sammen med sin partner. Jeg kender en del, som har valgt at bo hver for sig, fordi det fungerer bedre for dem. Det handler om at lytte efter til sig selv og sine egne behov.

      vh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 forslag til en bedre hverdag..