Indsend din historie om: "strækmærker"

Doris Dørmåtte.

img_0157Jeg ved ikke hvor jeg har navnet “Doris Dørmåtte” fra, jeg tror det er fra min folkeskole, fra en tekst jeg læste dengang.
Der var nogle forskellige navne i en tekst, bl.a. Doris Dørmåtte, Aggressive Astrid, Ironiske Irene og Dominerende Dan samt nogle andre personer som jeg desværre ikke kan huske. Det handlede om hvilket karaktertræk/stempler vi hver især gik rundt med, uden måske at vide det. Jeg tror også man kan komme til et kursus med ens arbejde, hvor man kan lære at spotte de forskellige karaktertræk hos sine kollegaer, for at få en mere harmonisk arbejdsplads..

Dengang jeg læste om Doris og hendes venner, så snakkede vi om i klassen hvem der var hvem. Rigtig mange af pigerne grinte og snakkede om at Sofie helt klart var Aggressive Astrid og Carl var Dominerende Dan. Ingen snakkede om hvem der var Doris, ingen ville nævne nogle navne fordi vi godt vidste at det ikke var fedt at være en dørmåtte. Selvom ingen nævnte det, så følte jeg det alligevel. Jeg vidste godt at der måske var nogle stykker i klassen som kunne være en Doris, og jeg var helt sikkert der i blandt.
Jeg er ikke 100% sikker på hvad definitionen af en Doris Dørmåtte er, men måske er det en person som ikke siger sin mening højt. En person der er bange for at råbe højt og derfor tit lader andre mennesker “træde” oven på sig. Den lidt “svage” type vil nogle nok mene! Typen man nemt kan dominere til at gøre ting for sig..

Jeg var klar over det dengang, og jeg ved det også nu. Jeg var en Doris Dørmåtte da jeg var teenager, fordi jeg var så konfriksky og bange for høje stemmer. Jeg ville hellere tage skylden på mig og stille og roligt feje diskussionen under måtten, så alle fortsat kunne være gode venner. Jeg var bange for at folk blev uvenner, jeg var bange for hvad det kunne skabe af problematikker, så hellere forebygge det og frivilligt være hende som folk kunne tørre deres fødder af i.
I mange år har jeg undgået konflikter, fordi var er angst for at jeg blev uvenner med mennesker. Jeg var ekstremt sensitiv som ung, så jeg mærkede jo alle menneskers følelser på min krop. Jeg ville hellere æde 8 kameler istedet for at fortælle hvordan jeg virkelig havde det. Jeg turde ikke tage tyren ved hornene, fordi jeg ikke er god til at diskutere, så jeg blev jo sikkert overrumplet af Dominerende Dan eller Aggressive Astrid, så hellere bare holde sin mund og smile sødt, selvom man faktisk blev ked af det. Hvis jeg blev rigtig vred og ked af det, så gik jeg min vej, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige.
I mange år ønskede jeg at jeg var en anden den den jeg var. Jeg ønskede at jeg var Aggressive Astrid eller Sjove Søren, men det kunne jeg ikke rigtig finde ud af at være. Når jeg prøvede at være en jeg ikke var, så blev jeg ked af det – det var simpelthen for udmattende for mig.

Med årene har jeg lært at acceptere hvem jeg er, jeg har fundet mig til rette i min krop og sind. Jeg har lært at stole på mine følelser og stå ved hvordan jeg faktisk har det. Det har været en kamp at komme hertil, men det hele starter hos dig selv! Har du ikke ret til lykke? (retorisk spørgsmål, selvfølgelig har du det!) Kæmp for den!
Det er sundt at diskutere en gang i mellem, det betyder ikke at man bliver uvenner og aldrig ses igen. Det er okay at sige til en anden person: “det der gør mig faktisk ked af det!”. Hvor skulle personen vide det fra hvis du ikke siger det? Men du må ikke regne med at den anden person ved hvad du tænker.

Jeg er stadig ikke god til at diskutere, jeg får stresssved under armene og røde øre når jeg gør det. Jeg er stadig, og vil altid være, en pleaser! Jeg går rigtig langt for mange mennesker, måske lidt for langt nogle gange. Men jeg har fundet min grænse. Jeg har fundet ud af hvornår det gør ondt på mig og hvornår jeg skal rejse mig op og sige det. Jeg sveder stadig når jeg skal tage tyren ved hornene, men jeg gør det alligevel. Jeg er nok stadig en Doris vil nogle mene, men jeg ser mere positivt på det nu. Doris viser omsorg over for andre mennesker, hun ser dem og vil gå rigtig langt for at de har det godt.
Jeg finder mig ikke i at folk træder på mig, jeg har fravalgt en del mennesker på den konto, men jeg har en kærne af mennesker som betyder alverden for mig, dem går jeg gerne til Timbuktu for.

Vi er nok alle sammen en lille procentdel af alle vennerne. Lidt Doris, Astrid, Dan, Søren og Irene – det kommer an på hvilke mennesker vi er sammen med.
Men andre mennesker skal ikke fortælle dig at du er noget som du ikke ønsker at være. Det er dig selv som styre det! Lad da bare dem have din mening om dig, men du må aldrig hakke kanterne af dig selv, for at passe ind i en kasse du ikke hører hjemme i.
Så igen, det hele starter hos dig selv! Har du ikke ret til lykke? (retorisk spørgsmål, selvfølgelig har du det!) Kæmp for den!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Katja

    Jeg er vild med disse indlæg! Nok mest fordi jeg virkelig kan se mig selv i dig! ❤️❤️❤️ Tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er jeg mega glad for at høre! Tak fordi du læser med ♥️..

      Vh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie om: "strækmærker"