8 om Frk. Thorsfelt.

Hvorfor lyver du?

img_0718

Jeg er begynd til coach hos Lykke. Skønne Lykke!
Lykke skrev til mig og tilbød mig og bloggen et forløb hos hende, det takkede jeg pænt ja til. Lykke er 33 år, mastercoach, foredragsholder og underviser og så hjælper hun kvinder med, at få et afslappet forhold til deres krop og slippe forventningsræset. Læs mere om lykke HER.
Jeg har aldrig været til coach, jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af Lykke. Jeg skal, i samarbejde med Lykke, blive bedre til at mærke efter inden i – bl.a. Til at starte med skulle Lykke og jeg lige blive enige om, hvad der rører sig inde i mig, hvilket er en hel del.

Vi snakkede om en masse ting, men vi snakkede blandt andet om “den hvide løgn”. Den der løgn som ikke skader nogen, den der løgn som faktisk er til for de andres bedste. Jeg tror vi alle sammen har sagt en lille hvid løgn i ny og næ, fordi det bare er nemmere. Eller hvad? 

Men hvorfor? Hvorfor kan vi ikke bare sige sandheden? Hvorfor skal vi overdrive eller pynte på sandheden? Jeg har tænkt meget over det, fordi jeg gør det også selv. Jeg er ekstremt dårlig til at sige nej. Hvis nogen spørger mig om noget, så rykker jeg ofte rundt i mine aftaler, for at kunne tilfredsstille så mange som muligt. Hvis nogen jeg holder af spørger mig om noget jeg ikke kan indfri, så bliver min krop fyldt med dårlig samvittighed.

Hvis en veninde spørger mig om jeg på torsdag kan ses, men jeg har aftalt at torsdag er min “Caroline-dag”, så kan jeg godt finde på at stikke hende en hvid løgn. Jeg kan godt finde på at sige: “jeg skal studere” eller: “jeg skal spise med min familie”, selvom det er en løgn. HVORFOR? for at lindre min egen dårlige samvittighed og sørge for at min veninde ikke synes dårligt om mig. Men vil en god veninde tænke dårligt om en, hvis man siger: “på torsdag? Ej, det kan jeg desværre ikke, den dag har jeg sat af til at være lidt mig selv. Det trænger jeg til. Hvad med i næste uge?” – det tror jeg ikke hun vil! Ellers skal man måske søge efter nye veninder.
Det er underligt.
Det er mærkeligt at man ikke kan finde ro i sin egen beslutning og stå ved den. Nu skriver jeg “man”, fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste der sidder med de her følelser og tanker. Hvorfor kan man ikke indrømme at man ikke har trænet i flere måneder? Hvorfor skal man komme med dårlige undskyldninger og hvide løgne omkring det. Hvad er det vi er så bange for skal ske, hvis vi faktisk siger sandheden?

Jeg er bange for at andre mennesker jeg holder af, tænker dårligt om mig. Det ved jeg godt de ikke gør, men det tror min dårlige samvittighed at de gør. Derfor skal jeg enten køre derudaf med 345 km/t, eller stikke dem hvide løgne for at finde tid til at være mig selv. Det holder jo ikke en meter? Hvorfor lyver du Caroline? Måske ikke så meget overfor andre, men hvorfor lyver du overfor dig selv? Hvorfor vil jeg ikke anerkende at jeg faktisk ikke er det powermenneske, som jeg tror andre mennesker tror om mig?

Min mor sagde til mig: “det er ikke svært at vise sine sårbare sider. Det er svært hvis man ikke bliver mødt i dem!”. Hvis jeg åbner mig op overfor min kæreste og virkelig serverer mit hjerte på et fad, og han så spytter på fadet, så står jeg tilbage med en følelse af “skam” og “pinlighed”. Jeg er bange for at mine mennesker spytter på mit fad, hvis jeg fortæller den hudløse ærlige sandhed, derfor lyver jeg! Det er måske de odds der lægger i at være en “pleaser”, eller ikke tro på den man er.

Min øvelse til næste time hos Lykke er at skrive ned i en bog når jeg får dårlig samvittighed, og undgå at sige nogle former for hvide løgne. Det er indtil videre dag 3 og der står 2 dårlige samvittigheder og 0 hvide løgne.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

4 kommentarer

  • Malene

    Ej den vil jeg også øve mig på! Det er jo mildest talt genialt, for hold nu op det kræver meget energi med alle de små “løgne”, og endnu mere er det jo som at fortælle sig selv, at det man gør ikke er godt nok..! For ikke at nævne samvittigheden! Helt 100 jeg skal ha gang i en lille notesbog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej hvor dejligt at jeg ikke er den eneste der tænker det 😄..

      Håber du får gavn af den! Det sætter virkelig nogle tanker igang 🙌🏻..

      Vh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Hold nu…op! Caroline altså, der ramte du bare plet – det er nu ikke første gang, men lige netop dette fylder rigtig meget i min hverdag! Så tusind tak, fordi du siger det højt. Det er så dejligt (omend også lidt trist) at vide, at man ikke er alene! Det kan være så svært at anerkende sine egne behov (og sig selv generelt), men hvorfor er det sådan? Hvorfor er andres behov vigtigere? Jeg vil også begynde at skrive mine bekymringer ned og øve mig i IKKE at please andre hver gang, men lytte til mine egne behov og blive bedre til at sige fra.
    TAK fordi du minder mig om, at det er ok at sige fra. Og TAK for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hvor er det skønt (og selvfølgelig midt sørgeligt, men vi er jo bare mennesker) at høre at man ikke er alene 🙌🏻♥️..

      Jeg har virkelig haft glæde af bogen, den har sat tingene lidt i perspektiv, det har været rigtig rart! Håber også den bliver brugbar overfor dig ☺️..

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 om Frk. Thorsfelt.