Lad os snakke om: "strækmærker" #2

Jeg beundrer dig..

img_0574

// Trøjen er fra Weekday og bukserne er fra Urban Outfitters – de findes ikke mere, men har fundet alternativer HER, HER og HER.//

Noget af det sværeste, men også det smukkeste, i vores verden, det er at kunne beundre andre menneskers skønhed, uden at tvivle på ens egen.
Hvis vi ser en smuk kvinde på gaden eller på Instagram, så kan man godt tænke: “ej, hun er smuk! Meget smukkere end jeg er..”. Heldigvis er skønhed individuelt, det kan ikke defineres som én ting.
Der vil altid være nogle der er sjoveste, klogere, smukkere, højere, mere hjælpsom, mere eftertragtet end du er. Det er faktisk helt okay, men det er ikke okay, hvis det betyder at du tænker dårligere om dig selv.

Der er altid hende pigen som bare griner højere og oftere end dig.
Der er altid hende pigen som bare kan spise hvad hun vil, uden at tage på.
Der er altid hende pigen som er naturlig smuk, ALTID!
Der er altid hende pigen som bare har det flotteste tøj på..
Der er altid hende pigen som flirter med alle fyrene.
Der er altid hende pigen som altid ved hvad hun skal sige.
Der er altid hende pigen som alle mennesker bare flokkes om.
Der er altid hende pigen som bare er så skide kreativ!
Der er altid hende pigen som indretter sit hjem så flot.
Der er altid hende pigen som har den PERFEKTE kæreste.
Der er altid hende pigen som har det vildeste sexliv.
Der er altid hende pigen som får gratis drinks i byen.
Der er altid hende pigen som finder de flotteste ting i genbrug.
Der er altid hende pigen som som som som som…

Ja, der er rigtig mange af de piger. Jeg vil næsten vædde min højre lillefinger på, at hvis jeg spørger din bedste veninde eller nogle af dine andre veninder, så vil de sige at DU i hvert fald er mindst én af de ovenstående piger. De piger synes sikkert at du er “pigen”, mens deres andre veninder synes at de er “pigen”, mens hendes veninders veninder synes at hun er “pigen” osv osv.. Det er ekstremt vigtigt at fortælle sine kære at man beundrer dem, at man synes at de er “pigen”, fordi det gør de sikkert ikke selv.

Vi skal være bedre til at rose andre mennesker, vi skal være bedre til at rose os selv.

Jeg synes for eksempel at min roomie er skide god til at snakke med fremmede mennesker, hun er rigtig god til at møde mennesker hvor de er – hvilket jeg beundrer hende for.
Jeg synes at min bedste veninde er jordens sjoveste person, aldrig har nogle fået mig til at falde sammen af grin som hun har! Jeg beundrer hendes humor.
Jeg synes at Malte er pisse god til at spørge ind til mennesker. Han omfavner alle, uanset hvor de kommer fra og hvad deres uddannelse er. Jeg beundrer ham for hans store medmenneskelighed.
Jeg synes at min søster er en fantastisk mor! Jeg beundrer hende for at holde styr på hele vores familie og være der for alle der har brug for det. Jeg beundrer hendes store familiehjerte.
Jeg beundrer min brors hjertevarme og kreativitet. Hvis man har brug for ham, så ved jeg at han vil hoppe på tungen fra Limbuku, for at være her for mig.
Jeg beundrer mine forældre fordi de begge to er igang med at studerer videre, selvom de er over 50 år begge to. Jeg beundrer at de beviser at man aldrig er for gammel til at lære ny viden.

Jeg er klar over at humor ikke er min stærkeste side. Jeg ved også godt at jeg er skide genert, så jeg er ikke den der først tager snakken med fremmede mennekser. Jeg har accepteret at jeg ikke er den, som jeg engang troede at jeg skulle være. Jeg har accepteret at jeg faktisk er den jeg er, og det gør jeg ret godt. Jeg har stadig sider af mig selv som jeg videreudvikler på – men det ser jeg kun som en positiv ting. Jeg er af natur ikke et udadvent menneske ved første møde, men jeg har med årene lært at blive bedre til det. Jeg beundrer min egen vilje til at lære nye sider af mig selv.

Accepten og beundringen kom da jeg stoppede med at ville være alle andre mennesker, og i stedet startede med at ville være den jeg er. Det kan lyde banalt og ligetil, men det er ikke nemt for alle. Det er ikke nemt at anerkende at man er pisse følsom og sårbar. Det er svært at bære rundt på en tung kuffert, men den skal nok blive lettere, den dag du tager øjnene fra alle andre og starter med at se dig selv.

, jeg beundrer dig, “pigen”. Dig som altid får din lejlighed til at se top lækker ud på Insta. Dig som har tykt flot hår af natur. Dig som bare sammensætter tøjet på måder jeg aldrig kan. Dig som bare står frem i undertøj og siger: “HER ER JEG!”. Jeg beundrer jer alle præcis som i ere, men.. Jeg elsker mig selv, præcis som jeg er!

img_0620

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

3 kommentarer

  • Matilde Andresen

    Ej hvor jeg altså bare elsker dine indlæg, har efterhånden været fast følger (og ret stor fan af dig, hvis jeg skal være ærlig!) længe, og intet kan gøre min morgen bedre end at se, at du har skrevet noget lignende det her! Så tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Matilde!! Tusind tak for din kommentar. Hvor er det rart at du kan lide det jeg skriver, så er min morgen også lige blevet meget bedre <3 ..

      Rigtig god dag til dig.

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "strækmærker" #2