Lad os snakke om: "sved" #1

utilstrækkelig..

Som et lyn fra en blå himmel. Som en mavepuster der sætter dig helt tilbage til middelalderen og du glemmer hvilke ben du skal stå på.. De negative tanker har den effekt på dig. De tager ikke hensyn til om du har overskud til dem eller ej. De er ligeglade med om du kan rumme dem og få dem til at forsvinde – de kommer bare. Kravlende op af rygsøjlen.. Du kan med små vrid, prøve at kaste dem af dig, men de små sataner kan sgu sidde fast med modhager. Når de sidder på rygsøjlen, så har de endnu ikke fået lov til at slå rødder. De er opstået af et eller andet du har set, hørt, oplevet eller læst. Først mærkes de mest som en ubehagelig klump i maven, en klump man ikke rigtig kan definere.
Nu bedre du kender dig selv, nu nemmere er det at ryste dem af dig. Selvom du føler du kender dig selv, så sker der alligevel noget nogle gange.. De slipper forbi dine barierer af små maskotter og sætter sig fast i hjernen, lige dér hvor de gør aller mest skade.
Med små spidse rødder sætter de sig fast, æder dine gode tanker om dig selv, får dig til at tvivle, misforstå og undres. Nu sidder de der, de negative tanker. 

“Jeg er bange for at hoppe i en bikini om under en måned” – nogenlunde de ord sagde jeg til Malte forleden dag. Jeg skammede mig over mine ord, jeg skammede mig over mine tanker om min egen krop. De negative tanker havde sat sig og jeg forbandede mine tanker om mig selv og min krop. Hvordan kan jeg inspirere andre til at få det bedre i sin krop, hvis jeg ikke acceptere min egen? Hvordan jeg kan kaste om mig med hashtag #duernok, #sammenkanvibrydetabuet og #elskdigselv – hvis jeg ikke selv kan leve op til dem?

Jeg blev faktisk rigtig ked af det. En følelse af utilstrækkelighed brede sig i min krop og jeg kunne ikke stoppe den. Som forårsblomster i marts, så bredte min negativitet sig og pludselig var alt galt. Jeg kunne da heller ikke klare at starte i praktik i et halvt år, det bliver jo alt for hårdt for mig. Hvorfor er jeg ikke bedre til at komme op og klatre? Det er da dumme penge jeg har kastet efter det, hvis jeg ikke kommer derop 1-2 gange om ugen.
Jeg inviterede ligefrem elefanterne op på mine skuldre. Tungere og tungere blev min krop, mens jeg kunne mærke at tankerne løb gladeligt op ad min rygsøjle, uden nogen af mine maskotter gjorde det mindste for at stoppe dem.
Kan det være rigtigt at jeg har arbejdet med selvaccept i så mange år, men alligevel rammer utilstrækkeligheden mig til tider? Når man snakker om at vejen til selvkærlighed er en evighedsvej, så er det altså ikke for sjov.

Det er ikke nemt at gå på den vej altid. Hele tiden er der medier, blade, bøger, samtaler og holdninger som prøver at trække dig tilbage – hive dig ud på en sidevej hvor tvivl og negativitet bor i træerne.

Balancen mellem at have de negative tanker, men ikke lade dem slå sig ned med modhager – den arbejder jeg på. Gør jeg det hele godt nok? Kan jeg ikke gøre det lidt bedre? Vil mennesker ikke kunne lide mig lidt mere hvis jeg nu bare var mere… ?

Måske skal jeg vende mit hashtag #duernok den anden vej, bare for en stund #jegernok.. Indtil mine maskotter igen er kampklar.

img_0818

Den fineste trøje er modtaget som en gave! Du kan finde den HER. “Love your body, respect your body”. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

8 kommentarer

  • Du er så fantastisk skøn Caroline, men Ihhhh hvor jeg kender det <3
    #duernok #jegernok <3

    Kram fra Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, hvor er det bare et fint skrevet indlæg. Du er simpelthen så kreativ og talenfuld med dine ord. En masse positive tanker og kampklare maskotter i din retning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Mange tak for endnu et skønt og ærligt indlæg.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det var så lidt! Tak fordi du læser med!

      Vh
      Caroline ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Lige i aften ramte dine ord også mig….. føler der sidder 1000 elefanter på mine skuldre……. Håber jeg med dine ord kan hjælpe dem allesammen ned på jorden…. TAK for din evige inspiration kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "sved" #1