Indsend din historie: forelsket i den "forkerte".

Kan du se mine mærker?

3e62275c-032e-47e3-aee9-f69a64a9b3ea “Jeg brød mig ikke om at ryge hash, jeg fik det skidt, men han sagde det gjorde mig godt – jeg var fræk når jeg røg.”


Reklame for en kampagne om psykisk vold igangsat af ligestillingsministeren.

Det kan være svært at se på en markblomst, hvor meget modvind den har stået i. Rødderne kan strække sig dybt ned i jorden, bladene kan være stærke og stå imod hårde vindstød. Rødderne kan være i forrådnelse og det kan sprede sig til bladene. Det er ikke til at vide. Med mindre man selv er en markblomst.

Hvis man har oplevet et traume, så vil det sætte sig i dine nervebaner, sætte sig fast med modhager og sidde fast så længe det er muligt. I kølvandet på mine og vores “lad os snakke om” indlæg om vold i et parforhold, så deler jeg nu min historie, igen.. Det gør jeg for at sætte fokus på psykisk vold i et parforhold, for at understrege at selvom du ikke er blevet slået, så kan du stadig være mærket.
Vold er ikke lig med blå mærker og skrammer, der findes også den anden vold, som jeg desværre har været udsat for. Indlægget bliver langt, personligt og ekstremt sårbart, jeg håber dog at du vil læse med. 

Han slog mig aldrig, han sparkede ud efter mig en enkelt gang, men det tror jeg var et uheld. Min krop var fri for blå mærker, udenpå i hvert fald.
Hans taktik var idiotsikker. Jeg var ung, sårbar og opmærksomhedssøgende. Mine forældre var lige gået fra hinanden og jeg følte mig efterladt og alene, jeg var den pæne pige som trængte til at lave oprør. Han fik gjort mig afhængig af hans ros, kærlighed og sex. Mens jeg kiggede væk, så klippede han mine blomsterrødder i stykker. Efter få uger var jeg hans, fanget i et spil som jeg ikke havde troet fandtes. Jeg var afhængig af en løgn som jeg var lykkelig uvis omkring – jeg havde den bedste tid i mit liv, med den bedste kæreste. Mens han kyssede min hals og fortalte mig hvor perfekt jeg var, så puttede han et slør over mine øjne, der gjorde det svært for mig at se klart..

De første signaler ignorerede jeg. Jeg tror slet ikke, at jeg lagde mærke til dem; de underlige opkald og beskeder der tikkede ind på hans telefon. Hans mærkelige opførelse da han pludselig skulle ned med skrald efter han havde fået en besked fra ukendt nummer.
En pige konfronterede mig 2 måneder inde i vores forhold og fortalte, at hun også var kærester med min perfekte kæreste. Jeg troede jeg hende ikke. Billederne hun havde af dem fortalte, at hun havde ret, men jeg ville ikke tro hende. Han fortalte mig, at hun var syg. Hun havde været ude efter ham længe, men det var mig han ville have, det måtte hun ikke ødelægge. Vi skulle i bio, jeg græd under hele Klovn filmen, mens han sagde, at jeg skulle stoppe, jeg var pinlig, han havde forklaret mig sandheden jo!
Jeg lod mig tryllebinde og forsvandt længere ind i boblen af kunstig lykke. Det virkede som en god idé at droppe ud af gymnasiet og gå hjemme sammen med ham, så kunne vi være sammen hele dagen. Vi levede i en rus af sex, dårlig junkfood, åndssvage serier, alkohol og alt for meget hash. Jeg brød mig ikke om at ryge hash, jeg fik det skidt, men han sagde, at det gjorde mig godt – jeg var fræk når jeg røg. Jeg ignorerede mine egne impulser og efterlevede hans.
Ugerne og månederne flød sammen, vi byttede om på nat og dag, han isolerede mig i hans lejlighed nær Istedgade, nær de prostituerede, nær dem som havde det skidt.. Nær afgrunden. Han ville tage nøgenbilleder af mig en dag, jeg var ikke tryg ved situationen, men jeg gjorde det alligevel. Jeg turde ikke skuffe ham.. 
Han fortalte mig, at han elskede, at jeg var hjemme hos ham, mens han var ude. Jeg skulle sidde i hans seng og vente på, at han kom hjem igen. Jeg blev siddende, afskåret fra min familie og venner, mens han hyggede sig ude i byen. De få gange jeg gik ud, blev han vred på mig, han kaldte mig for skældsord og sagde, at han kendte alle dørmænd i København, så han skulle nok få af vide, hvis jeg snakkede med en anden mand.
Min krop reagerede på vores forhold, jeg tog nogle kilo på. Ikke mange kilo, men nok til at han skulle pointere det, nok til at jeg skulle huske på, hvor heldig jeg var, fordi jeg havde ham. “Du skal være taknemmelig for at jeg gider at knalde med dig”. 

Ved at have gjort en pige så afhængig af sig og afskåret hende fra virkeligheden, så har man nærmest formet en marionetdukke, styret af ham, hans lyster og impulser.
Jeg kunne ikke blive, men jeg kunne heller ikke flygte. Jeg blev syg af jalousi over de kvinder, han var sammen med, kvinder som han ikke orkede at skjule fra mig længere – jeg gik jo alligevel ingen vegne. Jeg endte med at undskylde, lægge på mine blødende knæ og tigge ham om at være sammen med mig. Jeg godtog at han var sammen med andre, det var jo fair, han fortjente mere end bare mig.

Når han bad mig om at afklæde mig, så gjorde jeg det. Jeg sagde aldrig nej, jeg stoppede aldrig.. Hvem ville være sammen mig med udover ham? Jeg var jo heldig, at han gad mig.

Hvad der startede med at være en gul frodig markblomst, stod nu tilbage 1,5 år efter som en vissen kvist. Min krop havde sagt fra, jeg kørte på autopilot.

Jeg fik et arbejde på et fritidshjem som pædagogmedhjælper. Han brød sig ikke om det, udover at jeg nu fik flere penge om måneden, vi kunne bruge på Christiania. Mit liv blev vendt rundt igen, jeg havde en mening med at stå op om morgenen, der var nogle mennesker som forventede noget af mig. Jeg fik ros, jeg blev anerkendt for mit arbejde med børnene, jeg gjorde det godt! Langsomt voksede der stærkere rødder frem og mine blade begyndte atter at blomstre. Når man oplever glæde, hvor der før var afmagt, så ser man sit liv fra en ny vinkel. Jeg elskede den mand jeg var sammen med, men for første gang følte jeg mig stærk nok til at se klart. Det var en lysning, som jeg vidste ville vare kort tid, inden han ville sløre mit syn igen og manipulere mig til at tro, at vores forhold var perfekt. Jeg vidste, at jeg måtte handle NU. Min krop rystede, jeg var bange for, hvad han ville gøre ved mig, men det var nu eller aldrig..

En kold forårseftermiddag mødtes jeg med ham på Christianshavn. Jeg fortalte ham, at vores forhold måtte slutte, han reagerede som jeg havde forventet – han blev vred. Han kaldte mig sørgelige tillægsord og sammenlignede mig med hans andre knald, hvor jeg selvfølgelig scorede den laveste karakter. Hans ord føltes som spyd mod mit allerede ødelagte skjold – det havde han for længst hullet. Han ændrede taktik og begyndte at smigre mig, manipulere mig. Rosende ord om hvor fantastisk jeg var, hvor meget han ville savne mig og vores forhold. Hans ord gjorde min krop blød som smør igen, jeg fortrød straks alle mine handlinger og ønskede kun at være hans for altid. Han fejede mig af banen og sagde, at det var for det bedste, at vi ikke var sammen mere. Han frarøvede mig mit mod, og det endte med, at han gik fra mig. Han forlod mig på en kold bænk, han kyssede mig og sagde: “vores kærlighed er meget længere, dette var kun et kapitel, vi har mange flere endnu – senere”.. Hans ord tryllebandt mig igen, og jeg følte mig verbalt voldtaget på den kolde bænk, på den kolde forårsdag. Jeg var stadig hans marionetdukke, jeg havde ingen frie valg tilbage.

Det var sidste gang jeg så ham. Ugen efter hentede jeg mine ting i hans lejlighed. Jeg besluttede mig for at slette alle billeder, han havde af mig på sin computer, han skulle ikke se min nøgne krop en eneste gang mere.
Det er 5 år siden snart, mine sår er helet, mine ar vil altid være der. Jeg stod tilbage som en ung pige uden noget selvværd. Hans ord sad fast inde i min sjæl, han har fyldt alt for meget i mit liv, alt for meget i mine forhold efterfølgende.. Der gik mange måneder inden jeg ville lade en mand røre mig, bare et kys på kinden kunne få min krop til at reagere. Efterdønningerne var voldsomme, mistillid, lavt selvværd og angst sad klistret på min krop. Mange måneder efter bruddet, kunne jeg ikke se en lyshåret mand på gaden, uden alle organer inde i min krop vendte sig. Jeg blev panisk bange og mine hænder rystede..

Det er ikke alle former for vold der giver blå mærker! Jeg troede ikke, at man kunne kategorisere min fortid som psykisk vold, fordi han aldrig har sagt, at han ville slå mig. Men han kontrollerede, manipulerede og tvang mig til ting, jeg ikke ville have gjort ellers. Han vidste, hvad han gjorde, og det er uhyggeligt, at sådan nogle mennesker findes.
Jeg har efterfølgende fundet ud af, at han havde lange forhold til andre kvinder, mens han var sammen med mig. Han flyttede endda sammen med en kvinde, mens jeg var på ferie med mine veninder, mens jeg praktisk talt boede hos ham. Han havde selvfølgelig sendt nogle venner ned til mit feriested for at holde øje med mig, han beskyldte mig for at være ham utro. Tyv tror hver man stjæler. 
Der er altid signaler, som man kan tænke over efter skaden er sket, signaler som man burde have set eller hørt. Hans vredesudbrud, hans jalousi og humørsvingninger som gjorde mig bange. Han havde et stort behov for at kontrollere mig, mit tøj, væremåde og omgangskreds. Hvor sørgmodigt det så end er, så ønskede han ikke, at jeg var den jeg var, han ændrede på min personlighed og mine meninger. Jeg hjalp til, jeg lod ham gøre det.  Han så mig som en klump modellervoks, som han selv kunne forme, ændre og ødelægge.

Jeg er kommet langt siden da, men det vil altid sidde i min krop. Jeg kæmper med tillid til hankønsvæsner, hvilket er svært nogle gange. Jeg kæmper for at acceptere min krop og elske den, selvom det ikke er nemt alle dage. Jeg har kæmpet i terapi, både hos mig selv og hos en professionel for at finde ud af, at det ikke var min skyld. Jeg har lært at elske, både mig selv og mænd generelt. Jeg har fjernet tapen fra min mund, stået frem og fortalt min historie, for at vise, at du ikke er alene. Mine rødder er igen stærke, mine blade er flotte, og jeg har stået imod hårde stød og barske forhold, men jeg er her endnu – fordi det fortjener jeg.

5e642db1-e3e0-4412-b097-b6df297118d3

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

24 kommentarer

  • Line

    <3 <3 <3 til dig allerbedste, stærkeste, skønne Caroline! Du fortjener så meget godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    sender en masse kram. det påvirker virkelig en når man læser din historie ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Theresa

    Rigtig godt skrevet! Har selv være ude for psykisk vold i et tidligere forhold! Det hårdt at være i, det hårdt at slutte og det hårdt at komme videre, så godt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Er ked af at høre at du også har historie inde for dette emne, det gør sgu ondt! Men er rigtig glad for du læste mine ord om det ♥️♥️..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Stærk historie, stærkt skrevet, stærk pige. Du er fandme sej, og jeg har den dybeste respekt for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Af ♥️ tak! Tak fordi du læser med! Det betyder meget for mig.

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har længe tænkt om mit forrige forhold indeholdte psykisk vold … Først efter et par måneder efter bruddet, som jeg måtte stoppe pga jeg vidste noget var galt med vores forhold fordi jeg græd så meget hele tiden, fortalte mine venner mig, at det ikke var et sundt forhold jeg havde været i. jeg begyndte lidt efter lidt at samle brikkerne – og efter at jeg har læst din beretning, kan jeg kun nikke genkendende til rigtig mange ting og bekræfte, at det bestemt ikke var et normalt forhold .. Tak fordi du står frem ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er så svært at vide det i øjeblikket. man ser det ofte først “for sent”, men det er okay. Er glad for at du er kommet fri fra dit forhold. Håber du kæmper for din egen lykke, den fortjener du <3

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega stærk historie! Og din måde at fortælle den på, kravler ind under huden. ❤️ Kæmpe respekt fordi du deler den og fordi du var stærk nok til at bryde ud. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ronni

    Hej Caroline
    Det er rigtig godt skrevet og kan ‘desværre’ genkende rigtig mange af dine oplevelser og føelser omkring din historie…
    I maj kom jeg selv ud af et meget turbolendt forhold, der det sidste års tid var rigtigt hårdt at være i, faktisk rent overlevelse til sidst i mit indre..
    Er stadig mærket af det og kæmper meget!!
    Men god læsning, hvis man kan sige det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Er ked af at høre at du genkender mine ord fra din egen krop. Det er så flot at du er kommet ud af det og arbejder dig videre og stærkere.

      Du fortjener at være glad!!

      KH <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martina

    Har selv prøvet… det er ved og være 17 år siden og varede i 2,5 år… kan nikke genkendende til alt du siger❤️ Er kommet godt på den anden side, men stadig ar og de vil være der for evigt… og det er sgu okay. De gør mig stærkere. Fantastisk skrevet👌🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tror altid det vil sidde i en, uanset hvor mange år der går. Men man lærer at leve med det. Det er virkelig med til at gøre en stærkere, det er dét man skal huske på, når det rammer.

      Du er sej!

      KH <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Så smukt skrevet! Jeg har været i et forhold hvor det både var fysisk og psykisk vold. Det er det psykiske der bliver længst og er sværest for mig at komme af med. Du har sat ord på min smerte ved at snakke om din. Tak! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Ida.

      Er ked af at du hat gennemlevet noget der gør så ondt. Det er så flot og vigtigt at du er kommet videre..

      Tak fordi du læser med <3

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hold nu op en fortælling! Jeg har læst din historie før, men den rammer ligeså hårdt 2. gang! Av hvor gør det ondt at høre – og slet ikke til at forestille sig – for du er virkelig pisse sej og for mig et kæmpe forbillede!
    Godt kæmpet!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Den gør ondt hver gang, men har også lært at leve med den og være stolt af mig selv. Stolt af at jeg er kommet videre.

      Tusind tak fordi du læser med <3

      KH
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Flot (be)skrevet. Jeg har selv været i et forhold med psykisk og fysisk vold. Det var præcis som du beskriver det. Jeg blev langsomt manipuleret, ødelagt og blind af ham! Jeg har også kæmpet og er i dag kommet videre. Men arene (både de psykiske og fysiske) sidder der stadig, og det vil de altid gøre.
    Tak fordi du sætter fokus på så sårbart et emne. Du er stærk! ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Det er uhyggeligt. Er rigtig ked af at høre at du også har haft en ubehagelig oplevelse. Super flot at du har kæmpet dig videre.. Det vil altid gøre lidt ondt, men man lærer at leve med sine ar <3

      KH
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emil

    Hej Caroline, godt at du er kommet ud af det!
    Jeg har selv været den der udøvede psykisk vold(dog ikke i samme grad), og hver gang jeg læser historier som denne, får jeg det så dårligt. For det værste er at vide, at man har givet en anden person ar for livet.
    Jeg er ked af hvad der er sket for dig, men for søren jeg har medlidenhed med din ekskæreste. Håber for ham, at han har været ved en psykolog, så han selv kam få det bedre, men også så det ikke sker for andre han møder.
    Jeg tror på at de fleste der udøver vold af den ene eller anden art ikke er onde. Blot folk med virkelig ondt indeni og som mangler redskaber til at vise deres følelser, dermed ikke sagt at det er okay. For det er det slet ikke. Jeg er bare heldig, at min ekskæreste og jeg sluttede som venner, jeg sætter pris på hun kunne se, at mine følelser ikke var et personligt angreb mod hende, men et symptom på hvor skidt jeg havde/har det. Og er glad på hendes vejene over at hun gik.
    Jeg ønsker, at alle der har været ude for dette, ligemeget om det er den det er gået udover eller den der udøver, at de hurtigst muligt får samlet sig selv, og kommer videre. At de får det rart og ikke skal pines af det resten af livet.
    Til sidst vil jeg ønske alle en glædelig jul 🙂

    – Emil, 18

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Flot! Det tager tid, selvom vi kæmper.
    Jeg var i næsten to år i et forhold hvor der var både fysisk og psykisk vold dog mest psykisk, hvor ja han “elskede mig for meget”, men først efter 4 år kom han ud af mit liv.
    Din beskrivelse af det er så rammend, men er så glad for at høre at du har det godt i dag!
    Mange varme tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie: forelsket i den "forkerte".