Mandagsglæde #1

Beklager at jeg er syg, igen..

img_1652Jeg har været pigen der har sagt: “jeg er aldrig syg! Jeg har maks 2 sygedage på et helt år”. Den pige kan jeg ikke rigtig tillade mig at være mere. Jeg ved ikke hvad der sker, men det sidste halve år, har jeg været ualmindelig meget syg. Vi snakker 2-3 sygedage hver 3-4 uge. Det er frustrerende, irriterende og mest af alt, så er det ikke godt for mig. Det påvirker mig voldsomt når jeg er sløj. Jeg har lyst til at være en god studerende, medarbejder, blogger, kæreste, veninde mm. hvilket jeg ikke kan, når min krop ikke tillader mig det.
Jeg har været/jeg er plaget af dårlig samvittighed, fordi jeg føler at jeg svigter hele baduljen når jeg ringer jeg siger: “jeg er syg!”. Når man er syg, så er man syg – men det her er ikke naturligt for mig. Jeg spiser sundt, jeg klæder mig ordentlig på, jeg spiser mine vitaminpiller og sover mine 7,5 time om natten. HVORFOR ER JEG SÅ STADIG SYG?

Jeg tog i praktik i går, selvom jeg havde været sløj i weekenden. Jeg havde det fint om morgenen, så jeg tog chancen. Under morgenmødet, så kunne jeg godt mærke varmen om hovedet og halsen der snørede sig sammen. Jeg vidste godt at jeg ikke havde det godt, men jeg turde næsten ikke sige ordene højt. I frygt for at alle ville tænke: “syg? igen?… Okay..”.
Jeg sagde det højt, at jeg havde det skidt og gerne ville hjem. Selvom jeg var stolt af mig selv fordi jeg lyttede efter, så var min krop fyldt med irritation og dårlig samvittighed. Jeg brugte de første mange minutter på at græde på vej hjem i toget, fordi jeg følte mig som verdens værste studerende. Jeg følte at jeg skulle overbevise mig selv om at jeg faktisk var for syg til at arbejde, fordi at min krops signaler åbenbart ikke var nok. Jeg stolede ikke på min egen krop. 

Jeg lå på sofaen det meste af dagen igår. Jeg så hele sæson 1 af A Handmaid’s Tale – hvilket er en genial serie som jeg varmt kan anbefale. Jeg skiftede mellem at ligge stille og rejse mig op for at gøre noget produktivt, indtil det gjorde ondt i mit hoved og jeg lagde mig ned igen. Så gik der lidt, så rejste jeg mig op igen, men blev svimmel, så jeg lagde mig ned igen. Jeg kunne slet ikke finde ro. 
Nu når jeg alligevel bare ligger her på sofaen, så kan jeg jo lige så godt tage opvasken, rydde op i kosteskabet, klare regningerne, støvsuge og vaske op. NEJ KVINDE! Lad tingene være hvor de er, find en ny serie på HBO eller læs en bog. Slap nu af. 
– Jamen er det ikke forfærdeligt? Vi mennesker er blevet vant til at leve et liv med run på, derfor så kan det virke så unaturligt når vi ingenting skal foretage os. Vi har fundet ro i det stressede. Vi skal simpelthen være bedre til at trække stikket, slukke telefonen og bare mærke sofaen under numsen. Nu skriver jeg “vi”, fordi jeg tænker at flere af jer kan genkende de her tanker?

Hvis jeg plejer at have et stærkt immunforsvar og dette så pludselig sker for mig, hvad kan det så betyde?
Immunforsvaret svækkes i en stresset krop. Men er jeg stresset? Det føler jeg ikke. Immunforsvaret svækkes i en presset krop? Men er jeg presset? Lidt, men ikke mere end jeg var for 6 måneder siden. Jeg lever jo bare et liv med fart på, men jeg husker mig selv. Jeg har en regel at jeg skal have én Caroline-dag om ugen, hvilket jeg synes at jeg er god til at overholde. Måske er én Caroline-dag bare ikke nok? Hvorfor er det også så svart at mærke efter hvad der er rigtig og forkert i øjeblikket? Man opdager det jo først når det er for sent.

Men uanset hvad det er, så dur det jo ikke at jeg slår mig selv med en kødhammer oven i hoved, fordi jeg et nødt til at melde mig syg. Min krop bliver ikke hurtigere rask af at jeg kæmper med dårlig samvittighed. Der er ikke andet at sige end: “det er noget møg, men jeg er sgu syg og de næste par dage skal jeg ligge på langs og drikke kamillete til jeg skammer mig!”.
Jeg skal være bedre til at lade folks meninger, eller hvad jeg tror de mener om mig, ligge. Tænke på mig selv, trække vejret ned i maven, finde roen og sige: “det er okay!”. Det vil jeg i hvert fald prøve idag.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

6 kommentarer

  • Amalie

    Hej Caroline.
    Jeg følger dig ikke normalt, men blev fanget af overskriften. Jeg synes, du skal tage til lægen. Jeg blev pludselig sidste år ramt af en immundefekt, som gav mig omtrent samme symptomer, som du beskriver. Forklar at det er unormalt for dig og insister evt. på en udvidet blodprøve.
    /A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej med dig.

      Tak for tip. Jeg havde tænkt på det samme, fordi jeg synes altså også det lyder en smule underligt.

      Ringer til lægen med det samme.

      VH
      Caroline thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Caroline. God bedring til dig. Havde en periode på ca 1,5 år hvor jeg havde de der 2-3 sygedage hver anden måned. Men efter de 1,5 år her er jeg meget mindre syg igen. God bedring….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    God idé med en blodprøve, som Amalie skriver. Jeg har altid været ligesom dig og bar aldrig syg. Så startede jeg nyt job, og min søn startede i vuggestue. Og så kom de der irriterende sygedage. En jordemoder på mit arbejde siger, at det er helt normalt, når man kommer i forskellige miljøer. Især når det er med børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Eva.

      Jeg har også fået bestilt tid hos min læge på mandag! Så må vi se hvad de siger. Det er bare super frustrerende ikke at have det energiniveau som man plejer at have 😢.. Må håbe at lægen la hjælpe!!

      Rigtig god dag til dig.

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tusind, tusind tak for dette indlæg, Caroline! Jeg blev for et år siden konstateret kronisk syg, men er dog stadig i en langvarig udredsnings- og “behandlings”fase, og du rammer bare mine følelser så godt. Det er vildt, at vi lever i et samfund, hvor helt reel sygdom giver dårlig samvittighed og en følelse af utilstrækkelighed. Sådan burde det aldrig være.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsglæde #1