Indsend din historie: "selvskade".

Er jeg så voksen nu?

img_1350

For kort tid siden rundede jeg 26 år. For nogle er 26 år meget voksen, for andre, not so much. Da jeg var 16 år, så virkede 26 år ekstremt voksent og ansvarsfuldt. 16 årige Caro troede at jeg ville have børn, mand og uddannelse som 26 årig. 26 årige Caro synes bestemt ikke at jeg er klar til børn, ægtemand og voksenlivet.

Hvad vil det sige at være voksen? Er der når du bliver myndig som 18 årig? Jeg var ikke voksen som 18 årig. Jeg boede hjemme, havde ikke en skid styr på økonomi, SKAT, folketingsvalg eller renter. Nogle 18 årige er sikkert meget modne, men jeg vil ikke kalde dem for voksne – sorry guys. Er man så voksen når man bliver 20 år? Så er man jo ikke teenager mere.

Jeg troede at jeg ville føle mig voksen som 25 årig, men det gjorde jeg ikke. Nu er jeg 26 og føler jeg mig så voksen? På nogle punkter måske. Jeg har min egen lejlighed, jeg er igang med en uddannelse, jeg har to jobs, jeg har en opsparing og jeg er i et fast parforhold. Jeg er nået en alder, hvor jeg godt kan finde på at sige: “man kan godt mærke at hun kun er 22 år..”. Jeg går på tilbudsjagt, jeg sortere mit affald, ser nyhederne, drikker te om aftenen og nyder at gå tidligt i seng. Jeg udbryder gerne: “Disney var noget andet da vi var børn!” og “de unge mennesker er alt for afhængige af den telefon!”.
Men jeg bliver også tit kaldt for barnlig, fordi jeg stadig sover med en bamse i sengen og jeg nægter at lægge penge til side til DONG hver 3. måned. Malte regner det med i hans månedlige økonomi, jeg ved bare at jeg den måned har lidt færre penge mellem hænderne.

Jeg fik min aller første opsparing som 25 årig. Jeg fik mit første lån som 19 årig. Jeg har altid været ualmindelig uansvarlig med min økonomi. Jeg bebrejder mine forældre lidt.. De har aldrig rigtig lært mig vigtigheden af at spare sammen. Til gengæld har jeg fået så meget andet med; jeg kan lappe en cykel og sætte hylder op, hvilket jeg er stolt af!
Jeg har levet i en kassekredit i mange år, det sorte hul under mig blev kun større og større.. Minustallet voksede og det samme gjorde knuden i min mave også. Dårlig økonomi er virkelig stress fremkaldende!
Det var først da jeg mødte Malte at jeg lærte at spare op, lægge til side og lave et madbudget. Jeg har altid bare brugt mit kort som det passede mig, hvis jeg gik i minus så var det ligesom lidt ligegyldigt.. Det er meget uansvarligt vil mange mene, men hvis man ikke ved bedre, så er det svært at gøre det bedre end det man gør.
Jeg gik fra minus til plus på et år, hvilket jeg klapper mig selv på skulderen over. Jeg er blevet meget bedre til at prioritere mine penge mere ordentligt (for det meste.. Chokolade og genbrug er mine svagheder). På den måde føler jeg mig lidt voksen.

Voksne mennesker føler sig mere tilpas i deres krop end unge mennesker gør. Eller hvad? Voksne mennesker har måske et mere afslappet forhold til kroppen end unge mennesker har. Jeg er klart mere tilfreds i min krop nu end jeg var som 16 årig, men det er en indstilling til kroppen som 18 årige mennesker også kan have. Accept på egen krop handler nødvendigvis ikke om alder. Jeg tror at alderen helt sikkert kan spille en rolle, som den har gjort med mig, men det er ikke en regel. Det hele kommer jo indefra. Men jeg er 26 og jeg er (de fleste dage) tilfreds med min krop – uden på som inden i.

En andel/leje lejlighed er for mig rigtig voksent. At have børn er også voksent. Deleøkonomi og bil er virkelig voksent.. Malte og jeg skal til at have et fælles madkort, hvilket jeg synes er mega voksent. Voksenfølelsen er vel også noget der kommer lidt med årene. På nogle punkter kan jeg se mig selv som voksen, på andre punkter ved jeg godt at jeg altid vil være et mega legebarn. Det er da også sørgerligt hvis ens barnlige jeg skal forsvinde fordi man bliver voksen.
Nogle af mine jævnaldrende veninder er gift. En del af mine veninder har børn.. Mange er færdiguddannet og har egen lejlighed. Jeg når nok dertil en dag.. Men det er også en rar følelse at have inde i maven, at jeg ikke føler at jeg har travlt. Malte og jeg er begge enige om at vi vil se mere af verdenen, inden vi tænker på alt det der “voksenfis”. Jeg vil være egoistisk og bruge mange flere penge på oplevelser, end jeg vil på børn, bil, hus eller bryllup lige nu. Men på den anden side ikke? Så kan du jo sagtens være voksen, uden at være gift, have børn, fællesøkonomi, hus i Valby og en hund der hedder Luffe. Hvordan man selv har lyst til at være voksen, det skal samfundet og andre mennesker jo heller ikke bestemme.
Jeg er 26 og jeg føler mig semi voksen på min helt egen barnlige, rare, kærlige måde. Det hele kommer jo indefra.. En alder skal ikke definere hvem du er eller skal være som person. Valget er dit. 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

4 kommentarer

  • Camilla

    Jeg er 38 og har i 2017 for første gang købt et hus. Sammen med min kæreste som jeg da vi købte der, kun havde kendt et år. Vi sorterer skrald, taler med naboerne, skovler sne før kl 7 på hverdage (fordi det skal man) og har fælles økonomi. Vi venter vores første barns ankomst om en måneds tid og det eneste jeg kan tænke på når vi skal stå med det lille menneske er: “kommer der ikke en voksen og hjælper her…?”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Haha – det lyder godt nok også meget voksent. 😅 Men stort tilykke, så dejligt for dig og jer!

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Btw, jeg kan anbefale WeShare appen ift. fællesøkonomi. Det er danske banks app, der fungerer sammen med mobile pay. Det er SÅ smart til at dele udgifter! Held og lykke med at flytte sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Den har jeg 😉.. den er nemlig mega smart.

      Tak, jeg glæder mig!!

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indsend din historie: "selvskade".