Lad os snakke om: "selvskade" #2

Lad os snakke om: “selvskade” – min historie.

img_1488

Læs første og anden del af jeres ærligheder om emnet. 

Da vi startede, så skrev jeg at jeg ikke kunne være med på det her emne, da jeg aldrig har skåret i mig selv. En læser skrev til mig, at selvskade er meget mere en fysisk smerte, selvskade er også den psykiske smerte man påfører sig selv. Det har hun fuldstændig ret i og det skal der også være plads til. For mange er den psykiske selvskade nemlig også et stort tabu, derfor skal den nævnes her på bloggen.
Selvskade er når mennesker gør skade på sig selv, fysisk såvel som psykisk. Det har klart været den fysiske selvskade der har domineret læsernes ærligheder. Det er nok også den fysiske selvskade der fylder mest i vores samfund.
Der har været et overvældende antal af indsendelser denne gang, det rør mig dybt og jeg er både glad og ked af det. Mest af alt, så er jeg taknemmelig for at i deler! Jeres historier hjælper mere end i nok tror. Jeg får dagligt mails fra kvinder der har fundet ud af, at de ikke er alene – fordi DU har skrevet din historie ind! Klap på skulderen og mega anerkendelse til dig. Så selvom du selv kæmper, så hjælper du også mere end du tror!

Rigtig mange af os udøver selvskade i større eller mindre grad, på os selv, dagligt. Hvis vi skal gå i de små detaljer, så kan det være meget selvskadende at snakke grimt om sin krop – især på længere sigt. Det kan skade dit selvværd, din livsglæde og dit indre.
Jeg udøvede voldsomt meget selvskade på mig selv, da jeg ikke indtog ret meget mad i lang tid. Jeg pressede min krop alt for voldsomt til træning, jeg trænede hver dag i lang tid. Jeg vejede alt min mad, jeg målte min krop med et målebånd ugenligt. Hvis jeg ikke havde tabt mig nogle centimeter, så forbandede jeg min “taber-krop” langt væk. Jeg kaldte mig selv for: “klam”, “fed”, “ulækker”. Jeg tænkte ingen positive tanker om min krop! Den var for lav, for tyk og for forkert! Jeg troede inderligt at jeg ville blive glad, hvis jeg blev ligeså tynd som pigerne på Instagram.
Jeg fik afløb fra mine tanker når jeg trænede. Min krop havde brug for struktur, hvilket den fik gennem bestemt mad og faste træningsdage. Jeg trænede fordi jeg flygtede fra mine problemer, min krop var tømt for selvtillid, grundet min ekskæreste (læs historien her). Jeg havde så meget sorg og afmagt inde i min krop, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det ud og bearbejdet.

Alle problemer er relative. Selvom jeg kan mene at min historie er voldsom, så kan du tænke at det er “ingenting”. Du har måske prøvet noget der er endnu værre (ifølge dig selv)! Men min historie fylder meget hos mig, lige såvel som at din historie fylder meget hos dig. Ligesom med psykisk vold og fysisk vold, så skal du ikke føle at din historie om psykisk selvskade ikke er “slem nok”, fordi du ikke har skåret i dig selv fx. Giver det mening? Jeg mener jo bare at vi i bund og grund alle sammen kæmper med vores. Vi har alle sammen skeletter i skabet og .dæmoner i vores kuffert.

Så selvom jeg aldrig har skåret i mig selv, så har jeg stadig forvoldt min krop enorm smerte. Jeg har været så langt nede at jeg tænkte at det var nemmere at give op. Jeg har skulle kæmpe for at komme op af hullet. Hullet som virkede alt for dybt og trængt. Stigen jeg skulle klatre op af havde få trin, de fleste var knækket af. Jeg var nødt til at hoppe dem over, kæmpe mig videre, selvom det gjorde forbandet ondt i alle dele af min krop. Det gik, jeg kom opad – langsomt men sikkert. Jeg begyndte at få et bedre forhold til min krop. Jeg begyndte at investere mere tid i mig selv og mine egne glæder. Det er ikke nemt, det tog ikke bare nogle uger – det tog rigtig, rigtig mange uger og rigtig, rigtig mange måneder. Det kan stadig være svært at opretholde glæden, det mørke vil altid bo i mig, men forhåbentlig bare som en rar lille nabo i den bagerste kasse i hjernen. At have det godt i sin krop er et aktivt valg, man er nødt til at tage igen og igen. Det er ikke naturligt for alle at have det godt, det kræver øvelse og gentagelser. Det hele starter og ender hos dig! 

Du er altid værd at investere tid i. Du er altid værd at se. Du har altid krav på glæde. Du har altid ret til lykke. Du har din kuffert bag dig som indeholder skeletter, dæmoner og andre spøjse væsner. Vi har alle vores bagage, vi har alle vores historie bag os. Den historie der ligger foran os skal vi selv være med til at skrive. Du skal ikke være en statist i dit eget liv, du skal sgu være hovedrollen – indtag den! Du er ikke svag fordi du har det skidt. Du er ikke en taber fordi det gik helt galt. Du er hamrende stærk fordi du er her, fordi du kæmper, fordi du bare er dig! Det er en sejr nok i dag – du er nok, altid!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

2 kommentarer

  • Anonym

    Tak Caroline. Bare tak. Det havde jeg virkelig brug for at læse/høre. Du hjalp mig meget. Tusind tak.
    Jeg håber jeg en dag og med tiden vil blive ligeså fri for “væsener” inde i mig, som du er blevet.
    Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tak fordi du læser med! Er glad for at jeg kan hjælpe en lille smule ♥️♥️

      Husk: du er vigtigst.

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "selvskade" #2