Mine bedste sider.

Put some glitter on it.

cb060bbe8b4c1212bea8b5305b406492
Glimmer og glitter er ikke en fjern ven her på bloggen. Jeg har kørt en del uger med torsdagsglimmer, som jeg har holdt meget af. Nu er det snart tid til at finde på en anden ugentlig glæde.. Jeg tænker lidt på “mandagsglæde”. Mandag kan godt være kold, grå og svær at komme igennem, hvordan gør vi det nemmere? Hvad kan man gøre for at mandagen bliver lige så skøn som en lørdag? Måske kan det ikke lade sig gøre, men måske tæt på.

En mandagsglæde kan være mange ting. Det kan være ting der kan gøre din mandag nemmere at komme igennem. Istedet for at bande og svovle over ugens første dag, så lad os istedet glæde os over at vi går en ny uge i møde, med nye udfordringer og spændende møder. Det kræver lidt øvelse, men jeg tror på os.

Jeg har fundet ud af, at varm kakao er en stor glæde for mig. Jeg bliver glad og varm i hele kroppen når jeg drikker en god kop kakao – gerne med en klat fødeskum oven i også. Hvorfor så ikke drikke det noget mere? Jeg bliver ind-i-hjertet-glad når jeg danser rundt i min stue i mit undertøj – jamen for søren Caroline, så gør det dog noget mere!

Nogle gange skal man ikke tænke på kalorier, penge og tid – så skal man bare handle udfra hvad maven fortæller dig. Det ville gøre mig glad at shoppe tøj hver mandag for 12345 kr, men det vil også være en smule uansvarligt overfor min økonomi (og min bankrådgiver vil nok blive lidt irriteret over at jeg hver uge går i mere og mere minus!).. Jeg ville sikkert også elske at vågne op på Hawaii hver mandag, men lad os prøve at være realistiske.
Hvis det gør dig glad at købe en croissant hver mandag inden job til 20 kr – så gør det. Måske er din glæde at spise pizza til aftensmad om mandagen, eller have hjemmedag om aftenen og ikke have alt for mange aftaler.

Tænk hvis du gik mandagen i møde, på samme måde som man gør med fredag! Skal vi ikke prøve at gå 2018 i møde med nogle gladere og sjovere mandage?

I var så gode til at dele torsdagsglimmerglæder, så nu beder jeg dig igen om at dele. Hvad er din bedste mandagsglæde? Stort som småt. Det må godt være dyrt, det må godt være billigt, det må godt være underligt, det må godt være anderledes. Det vigtigste er at det er noget der gør dig glad. Så mærk efter og spørg dig selv: “hvad gør mig glad?”.. Del det med mig og med os.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine bedste sider.