Mandagsglæde #4

Burde, skal, lyst?

61cd0eaa-5840-4465-85aa-3aa1b43cd930 9cd0a6e5-e9e9-4086-bf5e-698c3dc3250fJeg går til coach hos Lykke og jeg kan meget ærligt sige, at det er noget af det aller bedste der er sket for mig. Jeg anede ikke hvor meget en coach kan hjælpe en. Jeg troede meget det handlede om hvordan man bliver en bedre medarbejder eller chef – noget med sit professionelle jeg at gøre. Det er virkelig kommet bag på mig, hvor meget jeg har lært om mig selv. Jeg har lært ting som terapeuter ikke har kunne fortælle mig, selvom jeg efterhånden har gået til en god håndfuld forskellige terapeuter. Ingen har hjulpet mig så meget som Lykke har!

Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg de sidste par uger, har haft det lidt svært psykisk. Det resulterede i at jeg jo skulle til lægen og have taget nogle blodprøver, da de måske mente at jeg manglede nogle vitaminer. Jeg fik svar tilbage med at jeg mangler et enzym og det betyder at jeg muligvis mangler noget jod i min krop, hvilket kan være grunden til min træthed. Men min læge mente at det muligvis var en tilfældighed at der var et udsving, så hun ville ikke gøre mere det. Jeg skulle komme tilbage om 6 måneder og få taget en ny test. Jeg blev mildest talt lidt forundret over den besked, da jeg havde fortalt min læge at jeg nu havde været træt og sløv længe.
Jeg ønskede måske nok at der var et udsving, så betyder det jo at der ikke er noget galt med mig psykisk, ikke? Min læge sagde at jeg lige måtte se tiden lidt an, og hvis det slet ikke blev bedre, så skulle jeg selvfølgelig tage kontakt til dem igen.

Jeg er udemærket klar over at jeg har presset mig krop. Jeg har ikke tilladt mig selv at være ordentlig syg, træt, udmattet og udkørt. Jeg har hele tiden skyndt på mig selv, så jeg kunne komme videre i programmet og derfor har jeg kørt på batterier der ikke har mere strøm tilbage! Det er skide usundt, men hvor er jeg glad for at min krop reagerer og at jeg lytter til den. Så kan det godt være at det har kostet mig nogle hårde uger med minus på energikontoen, men jeg er ved at få det bedre nu. Jeg kan mærke at mit overskud er tilbage og min glæde til dagligdagen så småt titter frem.

Lykke og jeg snakkede. Hun bad mig om at finde min kalender frem, hvilket er en “gammeldagskalender” på papir, da det klart er nemmere for mig at overskue. Jeg har mange aftaler de næste mange uger. Men er det egentlig alle sammen mennesker som jeg har lyst til at se? Eller er det nogle jeg burde se? Eller skal jeg faktisk se dem?
Jeg ved godt at der i princippet ikke er noget vi mennesker SKAL. Vi kan vælge at lade være med at trække vejret, men konsekvensen for det er så døden, hvilket de færreste af os vil foretrække. Vi kan vælge at lade være med at gå på arbejde, men konsekvensen for det er at jeg ikke kan betale mine regninger og derfor bliver smidt ud af min lejlighed, så der ønsker jeg ikke.
Jeg skal jo i praktik, ellers så får jeg ikke min uddannelse og den har jeg jo lyst til at få. Jeg skal også på arbejde hver 3. weekend og have mit afslatningsbarn hver tirsdag. Men udover de der åbentlyse “skal” ting, så er det meget sjovt at kigge ens kalender igennem. For at se hvilke skal, burde og lyst ting du har.
“Jeg burde se hende min veninde på onsdag, vi har ikke set hinanden længe!” – men har du lyst til det?
“Jeg burde virkelig få taget opvasken, den vokser og vokser!” – jamen har du lyst til det lige nu? Kan den ikke vente lidt?
“Jeg skal op og træne, så jeg er klar til bikinisæsonen!” – butide du måske ikke blive hjemme idag?
Kan du se det? Der er faktisk rigtig står forskel på skal, burde og lyst.

Lav en liste over din uge. Hvad har du af “skal’er”, “burde’er” og “lyst’er”?
Mine skal’er i denne uge er bl.a:
Praktik. Arbejdsweekend. Sammen med mit aflastningsbarn. (Selvfølgelig skal jeg også børste tænder, tisse, spise mad og tage jakke på når jeg går ud af døren! You get the point!)
Mine burde’er: 
Vaske tøj. Støvsuge. Dyrke yoga og mindfulness.
Min lyst’er er: 
Til frisøren. Spise med min bedste veninde. Læse i denne måneds bogklub bog. Dateaften med Malte i morgen. Hygge og spise med Nadja. Forhåbentlig få danset en masse!

Det er utrolig rart at mine “lyst’er” virkelig dominerer. Nogle uger er der sikkert rigtig mange “skal’er” som fylder utrolig meget. Det er også okay, de uger har vi jo alle sammen, men vi skal stadig huske at mærke efter hvad vi har lyst til. Selvom vi har travlt, selvom vi har meget mellem ørene, så skal vi finde tid til os selv og vores egne glæder.

Så selvom nogle dage stadig er lidt hårde her for tiden, så lader jeg dem være det. Jeg fik sgu lige et ordentlig slag over nallerne fordi jeg ikke lyttede til min krop. Det er en kæmpe “SKAL” at jeg skal være bedre til at lytte til min krop og prioritere mig selv højere end jeg gør.

Burde, skal eller lyst? Tænk over det og husk dig selv. 

42207e7b-d8b7-4b1a-9f51-3648cb755a0f

Resultatet efter jeg var til frisøren igår! Er SÅ glad for det!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

9 kommentarer

  • Anja

    Hej Caroline.
    For det første – dejligt at du har fundet noget, som hjælper dig!

    Jeg bed mærke i at du i det gamle indlæg nævnte bipolar affektiv lidelse (maniodepressiv). Jeg vil gerne gøre dig opmærksom på, at der findes en mindre seriøs form af sygdommen som hedder cyklomani. Ved cyklomani har man mindre hypomanier og depressioner – dystymi. Dystymi opfylder ikke kriterierne for klinisk depression, men er en betegnelse for længerevarende tristhed. Altså groft sagt har man en del udsving i stemningslejet, men ikke ligeså voldsomme som bipolar lidelse type 1 og 2.

    Jeg ska overhovedetl ikke gøre mig klog på din situation, men jeg ville i hvert fald lige nævne det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Anja

      Tusind tak for info og tip, det er da klart noget jeg lige vil læse lidt mere om 🙂

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Dit hår er virkelig blevet godt! Ved det var en overvindelse, men du ser bare super godt ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det er en virkelig god pointe, og et godt redskab!
    Jeg er sygemeldt med en depression, og min læge har netop bedt mig inddele min kalender i det jeg skal, har lyst til og småting kan evt. kan gøre, HVIS jeg har overskudet. Det hjælpe mig med at få en hverdag igen – Men en overskuelig en, hvor jeg ikke bliver overvældet eller oplever konstante fiaskoer over ikke at kunne rumme de ting jeg “burde” gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej L.

      Er ked af at høre om din sygemelding. Jeg håber virkelig at du passer på dig selv og lytter til din krop!

      Håber du kan bruge mit indlæg til en smule!
      Sender varme tanker din vej.

      KH
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Du er skøn!
    Husk at burde bliver til byrde❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fuldstændigt med på din pointe. Det giver så god mening. 🙏🏻 Omvendt tænker jeg også man kan overveje om nogle af de “burd’er” måske kan klares på 1 minuts tid og derved får lov til at fylde mindre i stedet for at blive en byrde, der strækker sig over flere dage. Hvis du forstår? Jeg erfarer i hvertfald tit, at de der små ting, som vasketøj, opvask, indkøb osv, selvfølgelig kan modificeres, men som også kan være gode at tage hånd om proaktivt, så man ikke sidder med den der SKAL følelse til sidst. For eksempel planlægge indkøb til hele ugen (for så er du fri for at tænke på det de 6 andre dage), redde sengen med det samme, fordi du vil sætte pris på det når du kommer hjem, tage opvasken osv. Giver det mening? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Mandagsglæde #4