Mine sko, min røv!

Mandagsglæde #4

photo-1515388293731-e768737d41e7God mandag søde mennesker!

Jeg beklager lidt min stille aktivitet på bloggen den sidste uge. Jeg har haft en lidt hektisk uge og jeg er igang med at være bedre til at trække stikket, så det gjorde jeg fra bloggen. Det var rart og jeg har fået det bedre, rent psykisk altså. Jeg er ikke så træt mere og min krop er gladere! Det er ikke sjovt at gå rundt og have det skidt, det gør ondt inden i og det ødelægger rigtig mange ting for en. Jeg var til coach hos skønne Lykke i sidste uge og der snakkede vi om noget der virkelig hjalp på mit humør. Jeg er igang med at skrive et dybere indlæg omkring det, så det kommer en af de kommende dage, forhåbentlig kan det nemlig også hjælpe dig!

Denne uge er heldigvis rigtig blød. Jeg skal til frisøren idag og jeg hopper ud i at hun skal klippe ret meget af. Jeg tør aldrig gå hele vejen og ender altid med at blive klippet til skulderne, men idag skal det lige være en tand kortere. Så skal jeg skrive sammen med hende her, slappe af, arbejde og forhåbentlig danset en masse.

Nu til lidt rare mandagsglæder: 

◊ At give sig selv lov til at se endnu et afsnit af Friends.
◊ Når man har købt nyt tøj i weekenden, så kan jeg glæde mig til mandag, så jeg kan have det på!
◊ At sove til man vågner af sig selv, at have tid til at brygge god kaffe.
◊ En gåtur i naturen med yndlingsppodcast i ørerne.
◊ Et glas rødvin og en LP på afspilleren.
◊ Selvforkælelse. Tørbørstning, ansigtsmaske, hårkur, duftlys og det hele.
◊ At have mit lækreste, behagelige, frække undertøj på.
◊ Chokolade. Altid chokolade.
◊ En dejlig varm sweater.
◊ Ekstra mange kys.
◊ At se den nye sæson af masterchef og drikke et glas rødvin med min søde kæreste.
◊ Eftermiddagslur.
◊ Når man finder ud af, at man simpelthen har de skønneste veninder…
◊ Langsom morgen med lune boller, scramble egg og varm kakao med min mor og søster. En meget bedre mandag kan jeg ikke ønske mig.
◊ Kaffe! Masser af kaffe. Og gerne en ekstra god kop, fx en latte på havremælk fra Espresso house. Fordi jeg fortjener det!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine sko, min røv!