Mandagsglæde #3

Mine sko, min røv!

img_1785


Citat: “Nu kan nogle sidde og tænke: “øhm.. Hvad har du at være flov over?””


Jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange at jeg har haft jeans på, det sidste halve år. Jeg har primært iført mig kjoler, nederdele og løse bukser. Det handler både om at jeg har været inde i en voldsom kjole-fetish periode, men det handler også om min krop i et par jeans.
Jeg tror kun jeg ejer 3-4 par jeans og de er alle sammen mange år gamle. Jeg har altid haft det lidt underligt med stramme jeans, fordi de virkelig viser alle detaljer på mine ben og min numse. Jeg har to irriterende tanker når jeg hopper i så stramme bukser. Den første lyder på: “nu kigger folk på min røv, men inviterer jeg dem ikke også til det, når jeg har så stramme bukser på? Det kan jeg faktisk ikke lide.” Den anden tanke er: “jeg har ikke en flot og stor nok røv til at bære sådan nogle bukser!”. Jamen er det ikke underligt? Jeg går ind i en indre diskussion med mig selv, og det medfører at jeg undlader at hoppe i bukserne og istedet tager et par løse bukser på, hvor der ikke bliver fremhævet nogle kropsdele.

I går morges hoppede jeg i det tøj, som jeg havde lagt frem til mig selv dagen før. Det var et par jeans, med en stribet trøje og en lang kjole over. Da jeg tog tøjet på, følte jeg mig ikke tilpas i det, der var noget galt med kjolen, den passede ikke til det andet. Jeg tog den af med tanke om at finde en ny, men inden det skete, så passerede jeg spejlet i gangen og så på mig selv. Det så jo godt ud.. Jeg vendte og drejede mig og jeg kunne lide det jeg så. Jeg hoppede ud i køkkenet og viste mig frem til Malte – “god røv skat” sagde han. Jeg besluttede mig for at droppe kjolen, men tog i stedet en blå strik udover – det føltes lidt som et andet lille skjold. Jeg fik det dog for varmt på jobbet, så jeg smed den blå strik og gik “bare” rundt med jeans og trøje. Det var grænseoverskridende for mig, men jeg gjorde det og det er jeg faktisk rigtig stolt af.
Nu kan nogle sidde og tænke: “øhm.. Hvad har du at være flov over?”, andre kan tænke: “du har fandme også en lille røv” eller: “spild af tid at bruge så mange kræfter på en røv i et par jeans!”. Men lad os nu lade mig gå i mine sko også kan du gå i dine – hvordan føles de egenlig? Vi bøvler jo alle sammen med noget, som den anden part kan synes er underligt og ligegyldigt. Du har måske nogle problemer med din krop som jeg ikke kan se, fordi jeg synes at du ligner en million? Men det er jo bare min mening, bag mine briller. Jeg skal ikke prøve at snige min fod ned i din sko, den kan nemlig ikke være der. Din sko, dine meninger, dit liv. Jeg har bøvlet med at acceptere min numse i rigtig lang tid. De fleste dage kan jeg faktisk godt lide den, men jeg synes det er grænseoverskridende at “lægge den frem” i et par stramme jeans. Men jeg gjorde det! Det er en sejr for mig – og det skal jeg være stolt af. Vi skal simpelthen huske at fejre vores sejre, store som små! Der er intet der er for småt til at blive fejret. Måske tog du en sart gul trøje på idag på job, selvom du altid kun går i mørke farver – DET ER EN SEJR! Du kom faktisk op til tiden i morges, hvilket betød at du kunne nå at sidde i din sofa i 20 minutter og drikke din morgenkaffe i fred og ro – SEJR!
Jeg sidder lige nu i mine sko, med min røv solidt placeret i min seng, med en god kop kaffe ved min side og en skål med M&M’s i skødet. Jeg har lejet “10 things i hate about you” på Blockbuster og nu skal jeg sgu fejre min røv i mine stramme jeans. GLIMMER PÅ! 

img_1784

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

4 kommentarer

  • Minus bæltet har jeg akkurat, det samme på idag 😀
    Jeg kalder det cowboyfængsels-looket. Sort/hvide stribet fangedragt og stone washed 😉

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Fedt!! Det er et godt navn 😅..

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    De sidder da skidegodt de jeans! Og du har altså en flot figur 😉
    Når det så er sagt, så tænker jeg også mange negative tanker om min krop – med og uden tøj. De fejl man selv ser, er jo ikke det, man lægger mærke til ved andre, så hvorfor får de lov at fylde så meget? Ofte ser andre jo heller ikke de fejl, som man selv påpeger – ofte ser de det helt modsatte.
    Jeg øver mig i at tænke ligeså pænt om mig selv, som jeg gør om mine veninder. Hvorfor er det så skide svært?
    Tak for er dejligt indlæg (igen) ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tak hvor er du sød! Og du har helt ret! Ens egne tanker fylder alt for meget ov det er rigtig tosset. Super godt at du øver dig i st tale pænt til dig selv, det er virkelig den rigtige vej at gå. Man kan måske tænke at det ikke gør så stor en forskel, men det faktisk 🙌🏻..

      Tak fordi du læser med.

      De bedste hilsner

      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsglæde #3