Lad os snakke om..

But whatever you do..

img_2005Når jeg kigger rundt i mit hjem, så føler jeg en ro og varme i min krop. Jeg er glad for mit hjem, jeg er glad for Maltes og mit fælles hjem, med vores retromøbler og små underlige fund der står på alle flader. Noget der står i mit hjem er nyt og har derfor ikke en stor affektionsværdi for mig, andet der står i mit hjem er arvestykker fra min morfar og farfar og dem vil jeg rede ud, hvis der en dag opstår brænd.
I mit soveværelse hænger der billeder som Malte er kommet med fra sit gamle hjem. Der hænger et maleri hans mor har malet til ham (hun er i øvrigt en fantastisk kunstner – se hendes andre fine ting HER). Der hænger et billede i en gammel træramme som er ved at falde fra hinanden. Faktisk så er den tapet ind på hele bagsiden så billedet ikke falder ud. Billedet er en smule rodet. Der er masser af farver og detaljer som kan forvirre første gang man kigger på det. Kigger man nærmere så kan man se at det er et billedet af en flod og en by, måske i Paris, eller Venedig. Udover en flod og en by, så står der også noget tekst henover billedet, det er blevet skrevet efter man har malet floden og byen. Det her billede er gammelt, men det er ikke til at sige hvor gammelt det er.

Vi spoler lige tiden 2,5 år tilbage. Jeg går en tur på Vesterbro, men ikke i København, i Odense, hvor jeg bor. Jeg bor der men på dette tidspunkt tror jeg ikke at jeg rigtig har hjemme nogle steder. Stress og angst er mine nye venner og de er virkelig dårligt selskab. Jeg føler lidt at jeg går rundt i en boble hvor jeg ikke kan høre eller mærke noget. Jeg har det ekstremt skidt og jeg kan ikke finde ro og hjem nogle steder. Om ganske kort tid melder jeg mig syg med stress og jeg vender hjem til København igen, hvor kampen om at få det bedre virkelig går igang. Men lige dér, på de små farverige gågader på Vesterbro i Odense, der har mit hjerte og min krop huller. Jeg går en tur for at få tiden til at gå, jeg går ned af Vindegade og på min venstre side dukker der en genbrugsbutik op. Jeg tænker ikke over det men mine ben fører mig derind. Jeg kan huske hvor stor og uoverskuelig jeg fandt butikken – jeg kunne faktisk ikke rigtig overskue at være der. Det hele blev for meget for mig og den efterhånden velkendte trykken for mit bryst kom frem igen. Jeg trak vejret og fortsatte hen mod udgangen. Idet jeg skal til at åbne døren for at gå ud, fanger mit blik et gammelt billede der står i vindueskammen. Jeg tager det forsigtigt op, der er en masse tape på bagsiden, så jeg holder det meget forsigtigt. Jeg kigger på billedet, det er ikke min stil, det er ikke noget jeg ville gå efter normalt. Mine øjne glider henover maleriet og det begynder meget akut at prikke i mine kinder og øjne. Uden overhovedet at have kontrol over mine følelser og tåre, så løber der våde dråber ned af mine kinder og jeg mærker en varme i maven.

På billedet står der:
“If you can’t fly, then run 
if you can’t run , then walk
if toy can’t walk, then crawl. 
But whatever you do
You have to keep moving forward.”

Nede i hjørnet står der:
“DO WHAT MAKES YOU HAPPY”. 

78e8d048-1b20-445f-971e-1de5f0dd90faJeg stod med billedet i hænderne og vidste, at der var en eller anden underlig mening med at jeg tog det op. Min krop gjorde så ondt på det her tidspunkt, og det føltes som om at jeg ikke engang kunne kravle mere. Jeg var nødt til at kæmpe, jeg var nødt til at kæmpe for min egen lykke og anerkende at jeg faktisk havde det rigtig skidt. Jeg havde ikke en krone på lommen men manden fortæller mig at billedet koster 500 kr, fordi det åbenbart et et gammelt billede som stammer fra Italien eller Frankrig, jeg lyttede ikke rigtigt, jeg vidste bare at jeg skulle have det! Jeg beder ham om at holde det for mig, mens jeg løber hen og hæver penge. Min konto siger allerede -9000 kr, men alligevel så hæver jeg 500 kr uden at tøve.
Jeg betalte manden og gik hjem med mit billede. Et billede som gav mig modet til at gå til lægen og få en lægeerklæring på at jeg havde stress og angst. Jeg meldte mig syg og stod få timer efter på banegården i Odense på vej hjem til København. Billedet hang på væggen i min mors værelse da jeg sov der den første måned. Da jeg fik min egen lejlighed flyttede det med mig og hang over sofaen. Nu bor jeg i Sydhavnen og billedet hænger over min seng, på min grønne væg, blandt mine og Maltes billeder og genbrugsnips.
Alting sker for en årsag. Måske var dette billede netop dét jeg havde brug for, for at finde mine sidste kræfter. Nogle gange har man brug for en bestemt grund eller et bestemt tegn, før man forstår vinket med vognstangen.
Jeg har aldrig fortrudt mit køb, faktisk så tror jeg at det er et af de bedste køb jeg nogensinde har gjort mig. Det minder mig på en side om at livet er skrøbeligt og vi er simpelthen nødt til at passe bedre på os selv, fordi nogle gange føles det som om at livet er en stor leg “jorden er giftig”. På den anden side så minder det mig om, at jeg skal huske at gøre de ting der gør mig glad noget oftere. Det er okay at man ikke altid flyver, nogle dage må man gerne kravle, fordi nogle dage er bare ØV-dage. Men husk glæden, husk dig selv, husk at du er vigtigst.

Det billedet vil forfølge mig så længe rammen holder til det, og når den går i stykker, så køber jeg en ny ramme. Det og nogle få andre ting i mit hjem, har så stor en værdi for mig, selvom det måske for alle andre bare er “nips” og ragelse. Men det er jo det smukkeste ved os mennesker – vores forskelligheder. Det her billede ville jeg aldrig have købt, hvis jeg så det idag, jeg ville have tænkt at teksten er fin, men det ville ikke have ramt mig på samme måde. Men dengang, der gav mig lige præcis den tryghed og det mod jeg havde brug for. Det fineste er at der på det billedet fra Maltes mor til ham står med småt: “You better keep moving forward, or you’ll be left behind..”.
De her værdiggenstande er nogle af dem, som vi pakker med ned i vores store kuffert. Den kuffert som vi slæber rundt på og som rummer vores værdier, dæmoner, fortid, og alt det andet som er med til at gøre os til os. Den kuffert som nogle gange er meget tung, besværlig og hård at bakse rundt med, men vi gør det alligevel, fordi vi skal bevæge os frem, selvom det ikke altid er lige nemt, men vi kæmper alligevel – fordi det er vi nødt til.

→ Har du også noget kunst/tøj/nips/møbel eller andet derhjemme, som har en helt særlig betydning for dig? Hvad er det og hvorfor har det en helt særlig værdi for dig? Vil meget gerne høre din historie. 

img_2004

Processed with VSCO with t1 preset

Processed with VSCO with t1 preset

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

1 kommentar

  • C

    Jeg har det på samme måde med et billede i min lejlighed. Jeg havde endelig efter tre år brudt med en kæreste der kørte mig ned psykisk, fået min egen lejlighed i mit yndlingsområde og det var så småt begyndt at være forår. Der så jeg billedet, som en kollega til en veninde havde malet. Et snørklet, livsgladt billede med masser af stærke farver. På mange måder ikke noget jeg normalt ville have hængende. Men jeg skulle bare have det. Og jeg fik lov til at købe det. Billedet gjorde mig glad helt ned i maven – noget jeg havde manglet i mange år. Det hænger stadig i min stue så jeg kan se det når jeg ligger på min sofa og kigger ud på den blå himmel og så billedet. For mig er det er symbol på at jeg endelig brød fri og følelsen af for tre år siden at stå i min nye lejlighed i mit yndlingsområde i hele Århus og endelig føle mig fri helt ned i maven. Og glad. Og på vej mod lysere tider.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om..