Lad os snakke om: "psykiske diagnoser" #2

Den onde cirkel..

giphy

Vi har det dårligt mentalt. Det er i hvert fald det som jeg hørte i nyhederne forleden. Malte sagde at det var skræmmende, men dét som jeg synes er skræmmende, det er at jeg ikke fandt det skræmmende. Det kommer ikke bag på mig at rigtig mange, især unge kvinder føler at de ikke kan følge med. Vi kører os selv ned, fordi der er en forventning om at alt skal være så “rigtigt” og “perfekt”. Vi presser os selv for at blive bedre, for at blive den bedste, dygtigste, smukkeste, sjoveste og andre ord der slutter -ste. Hvorfor gør vi det? Hvad er det vi vil opnå? Anerkendelse fra omverdenen? Ros fra vores familie? En tilfredshedsfølelse i kroppen?

Vi får ikke nok søvn om natten, fordi tankerne kører rundt i hovedet på os. Vi er pressede på jobbet, fordi vi er trætte, udkørte, flade for energi. Vi har ikke overskud til at være den mor/kæreste/veninde/søster som vi gerne vil være, fordi vi ikke får nok søvn, fordi vi er trætte, udkørte og flade.. Vi er trætte, vi går i seng, men hovedet vil ikke slukke for tankerne, de kører rundt omkring alt det du skulle have nået idag, men ikke nåede fordi du var træt, udkørt og flad. Den dårlige samvittighed vokser som en ondartet tumor i maven på os, det gør ondt, hjertet hamre, tankerne kører … om og om igen. 

Kan du se mønsteret? Den onde cirkel som bare kører rundt og rundt. Og hvorfor? Hvorfor trækker vi ikke stikket? Hvorfor siger vi ikke “nej” noget mere? Hvorfor skal vi stræbe efter at være den -ste?
Vi har fundet ro i at være stressede, fordi det er blevet en vane for os. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at slappe af – det stresser os at lave ingenting. Tænk lige over hvor skræmmende det er!

Der er mange faktore der spiller ind, når vi snakker om mental sundhed. Vi kan ikke give skylden til én ting, selvom det måske ville gøre det hele lidt nemmere. Men det du kan give skylden, det er dig selv. Ikke en voldsom skyld, fordi hvis du har en dårlig mental sundhed, så fortjener du ikke at blive slået oven i hoved med skyld. Jeg mener en blid og kærlig snak om hvad der egentlig foregår i dit liv. Det er nemt at stå med den lange pegefinger og give sociale medier, samfundet, jobbet, manden, børnene, Netto og banken skylden. Men prøv engang at rette den der lange pegefinger ind mod dig selv, hvad mærker du lige dér.. Lige dér hvor dit hjerte måske slår alt, alt for hurtigt?

I sidste ende så starter det med dig selv. Starter med dig. Dine valg, dine værdier, dine prioriteter, dine glæder.. Hvad vil DU gerne have? Hvad er vigtigt for DIG? Ikke hvad der er vigtigt for din kæreste, kollega, bror eller kusine – DIG! Du kan ikke leve dit liv efter andres regler, du er nødt til at lave dine egne. Hvordan de så ser ud, det er kun dig der ved det. Du er simplethen nødt til at acceptere og anerkende at det her er DIT liv og DU er vigtigst i dit eget liv. Nu skriver jeg “du”, der kunne også godt stå “jeg”, fordi jeg er selv alt for dårlig til det til tider. Jeg er blevet bedre, men jeg skal blive endnu bedre. Bedre til at sætte mig selv først, bedre til at trække stikket, sige nej noget mere og mærke efter hvordan mit hjerte slår.
Istedet for at hige efter at være den -ste, så søg efter at være dig. Præcis som du er, uperfekt men perfekt på din måde. Ikke på min, din mors, din søsters eller din kollegas, nej – DIN!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

1 kommentar

  • Kris

    Det var lige hvad jeg havde brug for at læse nu. Jeg er usigelig dårlig til at trække stikket og når jeg prøver, så er det præcis som du skriver, så får jeg dårlig samvittighed fordi jeg ikke laver noget. Jeg snakkede med en veninde om det, som sagde at jeg skulle være bedre til at give mig selv blomster. At give blomster er mange ting, at give blomster til en selv er at ligge en ansigtsmaske, løbe en lang tur, lave lækker mad til dig selv, eller allerbedst giv dig selv blomster. Når skuldrene sidder for tæt på ørerne så tænker jeg på, om det måske ikke var på tide at give mig selv blomster 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "psykiske diagnoser" #2