Lagkagereglen..

“Hvor er jeg stolt af dig skat”

abf54a07-8f57-4652-b7e5-9e41ed200603Person: “Så Caroline, hvordan er det at bo sammen med Malte?” 
Mig: “det går super, vi ser bare ikke hinanden..”

Malte og jeg har boet sammen i snart to måneder. Det er gået meget gnidningsfrit, vi har faktisk haft utrolig få diskussioner omkring indretning, madindkøb, tøjvask og rensning af afløb. Tror nærmest ikke at det kunne været gået meget nemmere. Nu er problemet bare, at vi ikke rigtig ser hinanden?

Sidste år da jeg var i praktik, så Malte og jeg ikke hinanden meget. Studerende, der læser med, ved, hvor meget ens praktik fylder, og man har dårligt overskud til at koge et æg, når man kommer hjem efter en lang dag. Det var meget frusterende, og det betød, at vi blev irriteret på hinanden, fordi vi manglede at give hinanden den kærlighed, vi har brug for.

Da Malte blev uddannet, skulle han muligvis starte på et job, der ville betyde, at han ville være bortrejst fra mandag til fredag. Tanken om at skulle undvære ham gav mig en klump i maven og en uro i hele kroppen, men det sagde jeg ikke, istedet sagde jeg: “hvor er jeg stolt af dig skat!”. Min krop var ikke glad, fordi jeg vidste hvor hårdt det ville blive for vores forhold, hvis han var væk så mange dage. Men hvem er jeg, hvis jeg valgte at stå imellem min kæreste og hans måske/måske ikke drømmejob? Det er jo nu han skal gøre det. Vi har ikke børn, hus og hund der skal passes, det er nu han må være egoistisk og forfølge sine drømme.

Jobbet blev ikke til noget, hvilket fik mig til at juble en lille smule inden i. Jeg har aldrig fortalt Malte, at jeg ikke ønskede det for ham, fordi det gjorde jeg. Jeg ønsker, at han er glad, så er det ligemeget hvad han laver! Jeg fortalte ham istedet, at det vil være svært for mig at undvære ham så længe, da jeg er en person, der har brug for at se min partner tit. Mit kærlighedssprog er bl.a. fysisk kontakt, “ude af øje, ude af sind” – for at sige det lidt groft. Jeg ved, at langdistance forhold ikke er noget for mig.

Men så står han der, nyuddannet og ved ikke lige hvilken vej vinden blæser. Vi er lige flyttet sammen, jeg er i praktik og er mere ude end hjemme. Vi ved ikke lige hvordan vi skal takle tingene, fordi det hele er en lidt underlig substans.

En dag efter min praktik ringer han til mig og siger: “skat? Jeg er sgu blevet bestyrer på en restaurant”
Mig: “HVAD?” 

Nu blæser vinden ikke bare en lille smule mod nord, nej, der er saftsuseme en orkan ,der rusker i ham og mig, hvilket godt kan gøre det svært at holde begge ben på jorden samtidig.
På ingen tid så forsvandt han væk fra mig og ind i en branche, som kommer til at kræve vanvittig meget af ham. Han hopper i med krop og sjæl, og det betyder, at han også er mere ude, end han er hjemme for tiden. Jeg har sgu ikke styr på restaurantbranchen, så jeg kan ikke hjælpe med noget? Jeg kan smile når han fortæller om lokaler, medarbejdere og menuen på den kommende restaurant, men i virkeligheden så aner jeg jo ingenting.

Her har der ikke været tid til at sætte sig ned og snakke om, hvordan fremtiden og dagligdagen kommer til at se ud. Her var der ikke tid til at lave planer om, hvornår vi kan ses, og hvem der køber ind og ordner afløb. Det er lige her, at vores forhold kommer på prøve. Vi falder begge to, og vi er nødt til at tro på, at vi griber hinanden.
Når jeg kommer hjem efter en lang dag og ser, at opvasken har fået vokseværk, så bobler irritationen i min krop. Hvorfor tog han den ikke i morges, hvorfor er det altid mig? Hvorfor, hvorfor og ih altså. Men hvad får jeg ud af det? Han har haft en travl morgen, og det kender jeg alt til. Han har en lang aften foran sig, og jeg ved hvor glad han bliver, når han kommer hjem, og jeg har lavet mad til ham. Selvom jeg egentlig måske ikke lige orker, så gør jeg det for hans skyld.
Han bliver irriteret over, at jeg lader mit tøj ligge og flyde i lejligheden, fordi jeg er i en kronisk tøjkrise altid. Han er træt af, at han skal samle det op og lægge det ind i soveværelset. Det irriterer ham, at jeg glemmer at tørre knivene af, fordi de bliver jo sløve, når man har vasket dem og bare lader dem stå og dryppe af. Han har sagt det hunderede gange, men jeg glemmer det hver gang. Men alligevel så samler han tøjet op, lægger det sammen i soveværelset, tørrer knivene af og lader være med at blive sur på mig. Mit underliv savner ham, fordi sexlivet ikke ligefrem er sprudlende, når man ikke ser hinanden tit. Så skal man selvfølgelig være taknemmelig for, at onani er opfundet! Men samtidig skal man ikke blive sure på hinanden, fordi man mangler sex. Det er usexet, og det tænder ingen mænd. Man skal istedet svinge babserne i den lækre bh, der får dem til at strutte, gøre soveværelset varmt og forføre sin mand, når tiden endelig er til det.

Kan i huske, at jeg skrev om en kærlighedskonto engang, det er NU, at den virkelig kommer på prøve. Selvfølgelig er vi irriteret på hinanden. Selvfølgelig bider vi af hinanden og synes, at den anden er latterlig. Det er okay, fordi det er simplethen en del af pakken, når man er i et forhold. Men så lægger han sig ind til mig om aftenen, når han kommer hjem, og jeg har sovet i flere timer, fordi jeg skal op før fanden får sko på. Så lægger han der, kysser mig og holder mig tæt. Vi er begge enige om at det er hårdt, vi ses få timer her og der, hvilket kan mærkes på et forhold. Hvad gør man så? Jo, man kigger hinanden dybt i øjnene, bliver enige om, at vi elsker hinanden ekstremt højt og det her, det er fandme værd at kæmpe for, ellers er det simpelthen ikke det værd.

Så jeg ved, at han ikke bliver meget synlig i vores hjem de næste par måneder, men har en god grund. Han skal være bestyrer på en restaurant, hvilket jeg synes er vanvittig sejt. Så selvom fanden tager ved nogle gange, så kig hinanden i øjnene, mærk kærligheden og sig: “hvor er jeg stolt af dig skat!”.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

6 kommentarer

  • Så fint skrevet!
    Sender positiv energi I jeres retning. I skal nok komme igennem sammen. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak! Er sikker på at vi kommer igennem det så fint.

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Allerkæreste Caroline. TAK for (endnu) et ærligt indlæg, jeg elsker at du tør være åben!
    Men jeg vil gerne være hende den dumme gamle kælling, der bliver nødt til at betro dig noget: Restaurantbranchen er ikke sådan i et par måneder. Restaurantbranchen er sådan altid. Jeg har været i branchen, jeg har delt liv med en der var i branchen, jeg har været “medhjælpende samlever” i en restaurant ved siden af mit fuldtids natarbejde, jeg har levet den branche. Det er tidlige morgener, llaannnngggeee aftner, det er nærmest alle weekender, det er lange dage, det er konfirmationssæson, bryllupssæson, julefrokostsæson, og så alle de andre fester livet byder på. Det er en awesome branche, det er en frygtelig branche, man får ikke det kick/rush/high af nogle andre ting, og jeg lever stadig et “cirkusliv”, men ingenting giver en det smme som at køre service eller servere varm mad til 6000 gæster samtidig, som alle forventer varm mad og møre bøffer.
    Jeg synes det er fantastisk at du har fundet Malte, er sikker på han er en keeper, men du må ikke tro at det bliver bedre om 2 måneder, 6 måneder eller 1 år. Hvis man i den branche skal have et 7-16 job, så er det som kantinekok, ikke a la carte.
    Undskyld mit pladder, men du må ikke bilde dig selv ind, at branchen forandrer sig.
    Kærlige og varme tanker fra Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Lotte.
      Tusind tak for din ærlighed, den er jeg glad for.

      Jeg er klar over at denne her branche ikke ligefrem er nem og rummelig. Det kommer til at blive pisse hårdt og jeg håber virkelig at han kan løsrive sig nogle dage og bare være sammen med mig. Det er kun tiden der må vise det. Jeg kan ikke gå rundt og frygte alle mulige “hvad nu hvis’er”, det kommer der ikke noget godt ud af. Men det er godt at være forberedt og jeg er glad for dine ord.
      Jeg er så stolt af ham, mens jeg samtidig frygter det lidt..

      De bedste hilsner fra

      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte

      Du skal være stolt af ham OG af dig! Det er ligeså hårdt at være på sidelinjen. I skal nok finde en løsning ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der kommer prøvelser i et forhold og dem kommer man ikke udenom, I lærer også hinanden endnu bedre sammen og komme hinanden tættere. Jeg er glad for dette indlæg, for det fortæller om et forhold der ikke er perfekt, men alligevel er, hvis du kan følge mig – netop fordi forholdet er som det er.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagkagereglen..