Den onde cirkel..

Mine fejl og mangler..

snapseed

Hvor har man mange gange hørt: “ej.. det synes jeg ikke du skal have, det er ikke flot” eller “det andet er pænere til dig”. Hvad gør de ord ved en? Jo, de planter usikkerhed i vores stakkels kroppe og derfor føler vi os ikke gode nok, pæne nok eller dygtige nok. Vi vil jo gerne have at andre menneskers stemmer skal lyde: “det er SÅ flot til dig” og “dét klæder dig godt!”.
Min ekskæreste sagde til mig: “hvis du får kort hår, så kan jeg sgu lige så godt knalde med en dreng!”. Hvad jeg burde have sagt var: “stakkels bøsser!”. Men hvad jeg sagde var: “okay…”, og så lod jeg være med at blive klippet, selvom jeg gerne ville det. Han var på mange måder en usund mand for mig, men hans ord satte sig fast i min krop. De sidste gange jeg har været til frisøren har jeg haft lyst til at klippe det lidt kortere, men jeg turde ikke sige det. Det blev klippet til skuldrene, selvom jeg gerne ville have det 3-4 cm kortere. Men sidste gang jeg var til frisøren så gjorde jeg det. Jeg trodsede de gamle skeletter i mit skab og gjorde hvad JEG ville. Jeg elsker mit hår nu. Det er så nemt at vaske og style. Igår sad Malte og kiggede på mig, så sagde han pludselig: “dit hår er så flot til dig skat!”.

Jeg har en lidt anderledes ørering i øret. Min venstre øreflip er udvidet med 1 cm og der sidder der en spiral ørering af træ. Det hedder en stretch og jeg har haft den i 6-7 år. Den startede kun med at være 2 mm, så udvidet jeg den langsomt og nu er den lidt over 1 cm. Da jeg fik den hørte jeg at hvis den blev over o,6 mm, så kunne øret ikke komme tilbage til normal. Mit hul vil ligne et katterøvhul hvis det vokser sammen.. Charmerende tanke.. 
INGEN jeg kendte syntes at det var en god idé. En dreng jeg datede han sagde at han ville gå fra mig hvis jeg fik den større. Han syntes det var SÅ ulækkert, ufeminint og grimt. Rigtig mange mænd har sagt til mig at det er grimt. Det ødelægger min kvindelighed og jeg ligner en der burde bo på Christiania. Jeg har aldrig nogensinde sagt at jeg ikke vil bo på Christiania, men det er virkelig svært at få bolig derinde hvis du ikke er født der, eller kender nogle der kender nogle. Men anyway.. Min pointe er at virkelig mange mennesker havde en mening om noget jeg gerne ville have. Hvad gjorde jeg så? Jeg fik den større. Ham drengen blev jo hos mig, men jeg forlod ham kort tid efter for en anden. Nu er den over 0,6 mm og jeg vil derfor have et øre der ligner en kats røvhul hvis jeg tager den ud.. Og hvad så? Hvad nu hvis jeg aldrig tager den ud? Jeg aner ikke hvad der sker i morgen, hvor mine holdninger er om 4 år. Efter 7 år kan jeg stadig rigtig godt lide den, den er blevet en stor del af mig og det er helt fair hvis den ikke falder i alles smag – vi er jo for pokker ikke sat på jorden for at være ens!

Præcis det samme gør sig gældende med tatoveringer! “jamen hvad nu hvis du fortryder?” – hvad nu hvis jeg går ud for døren i morgen og bliver ramt af en bus og dør? .. Gider ikke leve mit liv på alle de negative “hvad nu hvis’er”. Hellere leve på alle de gode, såsom: hvad nu hvis det bliver en skøn udfordring? Hvad nu hvis det går? Hvad nu hvis vi faktisk bliver gamle sammen? Hvad nu hvis købet går igennem og vi får lejligheden? Hvad nu hvis jobbet bliver mit? Hvad nu hvis jeg faktisk er gravid?..

Nu til en anden “skønhedsfejl”. Mine øjne nemlig, eller måske kun det ene øje.. Kig på billedet nedenfor: snapseed-2

Som det kan ses, så er mit højre øje eller hvad i ser, ventre øje, en smule mindre end det andet. Dette sker når jeg smiler, så bliver mit ene øje mindre. Min næse i den side er også mindre og den går mere opad en den anden side af min næse. Dette er med til at gøre mit ansigt usymmetrisk, jeg er nemlig ikke ens på begge sider. Mit ene øre flyver også mere ud fra mit hoved end det andet gør, for at det ikke skal være løgn – det er dog ikke så tydeligt grundet mit hår.
Disse “fejl” i mit ansigt har betydet at jeg har brugt virkelig mange timer foran spejlet, for at lære hvordan jeg smiler, UDEN at mit ene øje bliver mindre. Inden skolefoto i 8’ne, 9’ne og 10’ne klasse sad jeg og prøvede at gøre mit øje større. For at det kunne lade sig gøre, så var jeg nødt til at smile mindre, derfor ligner jeg en tør kiks på de skolebilleder – fordi jeg var bange for at jeg var mindre køn med ét mindre øje! Nogle havde fortalt mig at mit ene øje var mindre end det andet, jeg tog det til mig som havde personen sagt at jeg var verdens grimmeste person. Jeg følte mig uperfekt, forkert og mindre køn end andre – fordi jeg havde en “fejl” i mit ansigt. Stakkels pige. Som om du ikke havde nok at slås med, med alle de hormoner der bankede rundt i din teenageforvirrede krop. Tænk at så få og uskyldige ord kan skabe så meget ravage..
Jeg har lært mine gode og dårlige sider når folk tager billeder af mig. Når jeg ruller igennem min Instagram så kan jeg jo se at jeg ubevidst vender min ene side en smule til, kigger lidt op og smiler på en bestemt måde, så man ikke lægger så meget mærke til mine øjne. Fordi jeg vel ubevidst stadig tror at det gør mig mindre køn, at jeg var skæve øjne.

Min veninde som har kendt mig siden jeg var 3 år sagde til mig i lørdags: “jamen hvorfor smiler du sådan der? Det er jo ikke dit rigtige smil?”. Mig: “jamen hvis jeg smiler som jeg gør, så forsvinder mit ene øje væk i universet og der ser underligt ud!”. Hende: “nej? Det er jo sådan som du ser ud? Hvorfor vil du ændre på det?…” Mig: “……….”… 
Jamen er det ikke tosset? Jeg kan fandme være så selvkritist overfor mig selv. Det er jo ikke en fejl, det er jo mit ansigt.. Jeg elsker at smile og grine højt. Det er anstrengende at gøre, hvis jeg skal tænke over om mit ansigt nu ser okay ud.

De eneste fejl og mangler jeg har, det er at jeg til tider er for hård ved mig selv og jeg tænker for meget over hvad andre tænker. Hvis det gør mig glad med kort hår, farverigt tøj, hårspænder i regnbuensfarver, skæve øjne og en stretch, så er andres mening jo ligegyldig. Som skrevet tidligere, så er vi jo ikke blevet sat på jorden for at være ens. Der er ingen af os der er perfekte, men til gengæld er vi alle sammen uperfekte perfekte og dét er værd at huske på!

Hvad gør dig glad? Tænk over det og gør det så!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

11 kommentarer

  • Hold op hvor er jeg vild med dette indlæg for du har ret, ret i så meget af det. især det med at vi bliver usikre når folk siger vi ikke er pæne nok, gode nok eller det vi køber ikke passer til os. TAK for et godt velformuleret indlæg! <3

    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Hej Kathrine.

      Tusind tak for din kommentar! Tak fordi du læser med ♥️..

      Vi skal være bedre til at vide at vi er okay, præcis som vi er!

      Kh
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Tak for endnu et skønt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg! Tak for det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skide godt indlæg! Og en lille kommentar til stretch: jeg har haft dem i begge ører, begge på 1 cm! Og efter jeg har taget dem ud, ser mine ører altså helt normale ud 🙂 der gik ikke mere end et par dage, før de var helt fine !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Nå hvor dejligt at høre!! Så er der jo håb for min femininitet endnu 😉🙌🏻

      Kh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt skøn indlæg. Men jeg synes nu alligevel ikke det er noget man ser så tydeligt! Du er SÅ flot😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg synes du ser så sød ud! Mit venstre øje er mere skråt og har en anden farve end det højre. Mit venstre øjenbryn er også højere end det andet. Jeg har aldrig lagt nærke til det før og tænkte på alverdens sygdomme og blodpropper men sådan har jeg nok altid set ud. Min næse er også skæv😁😁 og det bliver værrer med alderen 😛 Alligevel siger min mand jeg er den smukkeste jeg har set. Men tager man billeder ser det altid meget værrer ud så DON’T!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Den onde cirkel..