hulubulu..

Ros avler accept.

img_2797

Jeg læste at hver fjerde dansker er usikker på grund af sit udseende. Nogle synes at de er decideret ulækre. Når jeg læser sådan noget, så går hele beredskabsstyrelsen igang inde i mig. Mine små indre frihedskæmpere vågner og går straks igang med at finde på metoder, hvor på at jeg kan hjælpe andre til at få det godt. Jeg kan skrive meget, jeg kan også inspirere en del, men jeg kan aldrig nå ud til alle – det er umuligt. 
Men min idé startede før jeg læste artiklen, den startede for lang tid siden, da jeg så en kvinde med en flot røv. Hun havde flotte muskuløse ben og en utrolig stor og flot numse der bulede alle de steder, hvor min numse ikke buler. Jeg blev helt hypnotiseret af den, da hun stod foran mig på rulletrappen, jeg kunne simpelthen ikke kigge væk. Mens jeg kiggede på hendes numse, så begyndte tankerne om min egen: “du kan godt træne mere!”, “du kan godt få den større”, “hendes er meget flottere end min”. Mine tanker gik imod mig og jeg havde ikke et sikkerhedsnet som tog sig af dem, de røg direkte ind hvor de gør skade. Da jeg nærmest havde tænkt mig selv helt ned på 0,5 sekunder, så tog jeg en stor portion mod og sagde til hende: “undskyld, jeg vil faktisk bare fortælle dig, at du får nogle meget flotte ben i de der bukser – de sidder så flot på dig!” – noget i den stil i hvert fald. Hun lyste op, smilede stort og sagde tusind tak. Mine negative tanker om min numse forsvandt og glæden boblede istedet inden i mig.

Hvis vi ikke kan fortælle os selv at vi er smukke, så kan vi i hvert fald fortælle det til vores nærmeste veninder. Det er så tit at jeg ser en veninde med en flot trøje, jakke, hår, sminke osv. Men det er sjældent at jeg fortæller hende det.
Jeg sad og drak øl med min gamle roomie, Anne, i mandags. Vi snakkede om en masse ting, men pludselig kom samtalen ind på hendes udseende og jeg fortalte hende at jeg virkelig syntes at hun er smuk. Anne og jeg har meget forskellig stil, der er få ting vi begge to synes er flotte, men hun klæder sin stil SÅ godt. Hun er meget naturlig køn, typen der ikke behøver gøre noget ved sig selv, men alligevel ser hun bare godt ud (efter min mening). Hun blev flov men glad. Den glæde smittede af på mig, fordi jeg lige har gjort min veninde glad. Hun fortalte mig hvor flotte brune øjne hun syntes jeg havde, det kom bare lige til hende også var hun nødt til at dele det med mig. Jeg blev så glad, fordi det gør man når man får ros og komplimenter, det varmer inden i.

Hvad er det smukkeste ved din bedste veninde? Der kommer sikkert en masse tanker frem hos dig nu; hendes hår, grin, humor, kærlighed, højde, bryster, tøjstil, numse, hjertevarme osv.
Hvad er det smukkeste ved dig selv? – kommer der lige så mange rosende ord frem? Nej? .. Det er okay. Det er svært at begynde at rose en selv, hvis man ikke er vant til det.
Men jeg har denne her tanke og den handler om, at jeg tror, at jo dårligere vi er til at anerkende andres skønhed, jo dårligere tænker vi om os selv.. Altså, hvis jeg ser på de tynde flotte kvinder på Instagram, så begynder mine tanker straks: “hun er så meget smukkere end jeg er”, “gid jeg så sådan ud”, “tynd og glad sikkert…”. Jeg tror at de tanker kan stoppes ved 2 tiltag. 1: unfollow. 2: skriv en rosende kommentar til pigen. Skriv fx: “du har et smittende smil”, “jeg synes du har så smukt hår”, “jeg håber du har en god ferie, nyd den!”. Der sker nogle ret fine ting inde i kroppen, når vi får afløb for vores frustrationer over vores krop. Hvis vi virkelig gerne vil have, at vi alle sammen skal have lov til at være forskellige og smukke, så er vi nødt til at hjælpe det på vej.
Anerkend at andre har valgt at klippe sig helt kort, fordi de syntes at det er flot. Accepter at vi ikke alle sammen er 185 cm høj. Vi har alle sammen forskellig farvede øjne, hud, hår, tøj og det er faktisk helt okay. Hyld at nogle har valgt at uddanne sig som salgsassistent i din lokale malerbutik, fordi det gad jeg virkelig ikke, men hvor er jeg glad for at min malermand har taget den uddannelse. Elsk at vi alle sammen ikke har møbler fra HAY og Royal Copenhagen tallerkener – det er jeg personligt glad for, fordi jeg finder deres service ekstremt kedeligt, men hele mit køkken er også proppet med forskellige tallerkener, glas, bestik og krus, som er købt på loppemakeder. Nogle vil kalde min stil for “rodet”, jamen lad os også hylde dét! Vær glad for at du ikke selv skal bo i det.
Ros din venindes indretning, ikke fordi du selv kunne se dig selv bo i den, men fordi du så godt kan se hende bo i den. Hun har brugt timer på at indrette med nips som du måske aldrig vil kigge efter, men hyld hendes gode arbejde, fordi hun bliver så glad – også bliver du glad.
Det er ikke raketvidenskab, men jeg tror virkelig på, at vi bliver gladere mennesker, når vi accepterer forskellighederne i verden. Men for at acceptere forskellighederne, så er vi nødt til at se dem, sætte ord på dem og vise dem frem. Dagens øvelse: ros dine mennsker. Ros din familie hvis en fremmed er lidt for voldsomt for dig. Ros din kæreste hvis han ser godt ud, han kan ikke læse dine tanker (og tak for det forøvrigt..). Nogle gange kan vi tænke det hele inden i, men det har så meget større værdi for dig og os andre, hvis du lader dine ord vandre (fik du fat i det lille rim?). 

img_2474

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

3 kommentarer

  • Nadine

    Et skønt indlæg at læse her til morgen! Mit mål for i dag er at rose en jeg holder af☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Det var endnu et dejligt indlæg! Det er så vigtigt, men jeg glemmer det ofte, i al’ det tankemylder om hvor forkert jeg selv ser ud. Jeg vil helt sikkert tage det med mig og huske at sige de gode ting, jeg tænker om andre, højt. Så det spreder glæde til dem og til mig selv.
    Ps. Du ser strålende ud i gul og dit korte hår klæder dig så godt! God weekend og tak for indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

hulubulu..