Lad os snakke om: "seksuelle grænser" #3

14 ting du kan lave, når du er alene.

img_4122
⌊ Trøje: Gina Tricot – Nederdel: vintage – Briller: CrossEyes ⌉


Der er flere der har skrevet til mig, at de er dårlige til at være alene – de får dårlig samvittighed når de ikke laver noget. Det er jo faktisk skræmmende. Vi er så vant til at lave noget hele tiden, så vi får stress når vi faktisk laver ingenting. puha..

– Det er en meget individuel om du bryder dig om at være alene med dit eget selskab eller ej. Oftest så er det introverte mennesker der lukker sig meget inde, og ekstroverte mennesker holder meget af, at der er folk omkring dem. Men uanset hvilken person du er, så vil du opleve at du er alene fra tid til anden – det er næsten umuligt andet. Jeg holder meget af at være alene, nogle gange så kan jeg holde alt for meget af det og jeg skal lige tage mig sammen for at se nogle mennesker.
Det kan (for nogle) tit være svært at give sig hen til “alene tiden”, fordi man oftest tager opvasken, vasker tøj, støvsuger, ordner køkkenskabene og andre ting i hjemmet. Et hjem skal også være et sted hvor du kan koble helt af, lade op til nye tider og virkelig fundet dig selv.

Her er en liste over ting jeg holder af at lave når jeg er alene, suppler endelig i kommentarfeltet med dine bud.

Fodbad! Fodbad for mig er lige så skønt som en omgang massage, det er selvterapi på høj plan. Dine fødder er på arbejde det meste af dagen, de fortjener lidt kærlighed.
Fodpleje. Nu hvor du alligevel har givet dem et bad, så fjern det hårde hud, rens neglene, kom ny neglelak på og giv dig selv en god fodmassage.
Hudpleje. Lav en god ansigtsmaske, tag en hårkur, pluk øjenbryn, giv dit ansigt en lille rar massage.
Læse. Sæt noget behageligt musik på, sæt dig godt tilrette i din yndlings stol og fordyb dig i en god bog.
Puslespil. Ligesom at tegne, så er det ekstremt meditativt at lægge puslespil – også synes jeg det er underholdene.
Lav god mad. Oftest når man bare er alene hjemme, så kan det hurtigt bare blive en rugbrødsmad til aftensmad, fordi man ikke gider lave meget mad til kun én person. MEN, hvorfor ikke forkæle dig selv og lav din livret? Køb alt det der får dine smagsløg til at danse og nyd det!
SERIER! En god serie er virkelig noget der kan sluge meget af ens tid (læs indlægget med de bedste serier lige HER). Lige for tiden er jeg igang med at se Matador (igen, igen, igen).
Gør rent (hvis det gør dig glad). Nogle mennesker kan faktisk godt lide at gøre rent og gør det frivilligt (???!!). Jeg er nogle gange sådan et menneske, men det sker ikke så tit. MEN jeg må da indrømme at det er en fantastisk følelse at lægge sig i rent sengetøj, komme ud til et rent køkken og en fin stue.
DANS! Dans som var der ingen dag i morgen. Jeg rydder gerne hele stuen. Sofabordet op i sofaen, tæpperne til side og alle stole væk – så har jeg skabt mit eget dansegulv. Hvis du ikke allerede følger vores “dans dig glad” spilleliste, så find den HER.
Gå en lang tur. Det er bare lækkert, god musik/podcast i ørene også bare gå uden at vide hvorhen.
Drik en kold øl, en god drink eller et glas vin. Der er ingen der har bestemt, at rødvin kun må drikkes i weekenden! Jeg synes det er så hyggeigt at tulle rundt herhjemme med et glas vin og bare have det lækkert.
Ryd op i dit klædeskab. Hvis du har et kærlighedsforhold til dit tøj som jeg har, så er det faktisk mega hyggeligt at give det lidt ekstra opmærksomhed engang i mellem. Jeg kan godt bruge mange timer på at hive tøj ud, sætte det sammen med noget jeg ikke har prøvet før, se om det ser godt ud, og lægge det på plads igen.
Søg efter ny musik. Jeg holder meget af, at sidde på Spotify og søge efter ny musik til mine playlister. Både til “dans dig glad” playlisten, men også til mine mange andre. Lige for tiden, så er det “velfortjent pause” spillelisten som jeg arbejder på. Det er en liste med de skønneste og roligste danske sange, som bare får en helt ned i gear.
DYRK DIN HOBBY! Hvad er egentlig din hobby? Er det ikke underligt at ens hobbyer forsvinder når man bliver voksen? Hvad holder du af at lave? Hvad gør dig glad? Spille klaver, guitar, spise ost, drikke vin, hulahopring, klatre, svømme? Prøv at tænk på det der gav dig glæde som barn, måske findes det stadig inden i dig. Lyt til din krop! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "seksuelle grænser" #3