Lad os snakke om: "sexpartnere" #5

FOMO vs. FOMY

img_4085FOMO, eller “fear of missing out” som det er en forkortelse for, eller “frygten for at gå glip af noget” på godt dansk. Det har jeg læst om i bogen om utroskab og kærlighed, som jeg lavede en konkurrence med forleden (vinderne er fundet, tak til alle der deltog!).

Det var ret interessant læsning, fordi det handler jo om, at vi simpelthen er bange for at gå glip af noget. Vi er bange for at der sker noget spændende i dette øjeblik i læser de her ord, og at i går glip af dem. Vi stiller os sjældent tilfredse med det vi har, fordi vi ved at der er en chance for, at der er noget bedre derude et sted. Når vi får det vi kæmper for, så er der pludselig noget nyt som tager dets plads. Det vi havde drømt om blev endelig vores, og pludselig falmer alt det skinnende og flotte ved det, fordi nu har vi det jo. Det kan både være en ny kjole, et nyt arbejde, en ny bog, en ny kæreste, ferie – you name it. Hvornår sætter du dig ned med brudstykker af dit liv foran dig og tænker: “det her er fint, nu er jeg tilfreds”?. Fordi kan det ikke blive lidt bedre og lidt bedre..
Hvad vil der ske hvis du lagde din telefon fra dig en hel dag? Hvad ville du mon ikke gå glip af? Spændende samtaler, vigtige tags og sjove videoer måske?
Jeg tror problemet er at vores menukort simpelthen er ALT for stort. Før i tiden skulle vi måske vælge en enkel eller to retter, nu er der et buffet bord så langt øjet rækker – og vi rejser os ikke før at vi er overmætte (madkoma). Det samme gælder fx. kærester. Vi har ikke kun en enkel mulighed for at møde vores kommende mand/kvinde til en fest eller på vores studie, vi har fandme utallige apps for at møde dem. Vi har faktisk apps til at være dem utro, til at søge en affære. Så kommer “der er mange andre fisk i havet” til en helt ny og sand betydning. Fordi hvis det ikke går med den ene partner, så er der vel en masse andre.
– “Lev nu livet, kom ud, prøv noget nyt, vær lidt frisk” – ord mange af os sikkert har hørt før. Hvis man kun har haft sex med én, jamen så er man jo kedelig – “kom ud og prøv noget nyt, det er så dejligt, du vil lære SÅ meget om dig selv. Hvor er det også kedeligt at du har valgt kun at holde dig til én kæreste, det holder jo sikkert ikke, du kan lige så godt prøve Brian fra regnskab, han er så god i sengen.”
Hvorfor er det pludseligt blevet “kedeligt” at holde sig tilbage, gå glip af ting og faktisk have det godt med hvad man har. Så er man pludselig kærestekedelig, forandret, kedeligt selskab og anderledes. Hvad nu hvis at man faktisk oplever meget mere, når man går mere glip af ting?!

Hvorfor er det ikke bare nok at være dig? Hvorfor skal du også holde dig opdateret på den nyeste mode, træne i det rigtige tøj, gå til den rigtige sport, høre det rigtige musik og omgås de rigtige mennesker. Det er skruen uden ende.. Der kommer aldrig en slutning, ikke før du stopper op i hvert fald. Hvad er det vi er så bange for at gå glip af? Er det andres menneskers reaktion vi ikke kan have? Er det fordi vi tvivler på os selv?
– Uanset hvad det handler om, så synes jeg du skal tænke på: FOMY eller fear of missing YOU som jeg har omdøbt det. Altså frygten for at gå glip af dig selv. Hvis du lever dit liv på at indfri andres ønsker og meninger om dig, så ender du med at leve dit liv gennem andre. Skruen har muligvis ikke en ende, men så må du stoppe med at skrue, stoppe op og gå to skridt tilbage. NOK ER NOK!
Det er ikke en dårlig ting at “gå glip”, det er faktisk en ret sund ting. Ved at gå glip noget mere, så opdager du hvor din glæde befinder sig. Kig på din mand/kvinde, husk på hvor meget du ønskede ham/hende i starten, glæden ved jeres første kys og knald. Se dine kjoler igennem, kan du huske hvor glad du var for dem engang? Hvad kunne du lide at bruge tiden på før de sociale medier? Klaver, tegne, bage, klatre? Hvorfor ikke gøre det igen.

Du har været og vil altid være værd at kæmpe for! START IDAG! 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13

10 kommentarer

  • Jeg kan ikke huske hvor det kommer fra, men jeg har også læst om nogen der vendte FOMO til JOMO, Joy of missing out. For som du skriver, så kan der være noget virkeligt befriende over at stoppe og se på alt det skønne man har omkring sig – det er faktisk ret dejligst at gå glip af alle de ligegyldige forventninger alle mulige mennesker har til en 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Kan det være fra Svend Brinkmans bøger? Det skrev en anden i hvert fald, men du har ret – stof til eftertanke. Nogle gange er det super befriende at gå glip ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Virkelig fint indlæg med en masse stof til eftertanke! Jeg går netop nu på højskole, hvor vi også har talt rigtig meget om at “gå glip” ud fra Svend Brinkmans bøger. Her er JOMO blevet indført = joy of missing out. For det er umuligt hele tiden at være alle steder og opleve alle ting. Men der er jo alligevel en hel masse dejlige oplevelser der venter derude, mens man naturligvis går glip af andre ting

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ja! Jeg elsker også hans bog, den er virkelig god.
      Gå glip noget mere og se meget mere ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Så smukt et indlæg og hvor har du bare så meget ret:-)
    Rigtig god weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Tusind tak!!

      Rigtig god weekend ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hvor sjovt. Var til Svend Brinkmann foredrag i går. Elsker hans bøger som.lige præcis tager udgangspunkt i det her. Så blot en anbefaling. Han hiver også noget ind om angst og depression. Og sætter kobling til det. Mega spændende. Blot en anbefaling!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Jeg er også rigtig stor fan af hans bøger! De er meget lærerige 🌈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Caroline 🎈🌸
    Tak for dig! Og ikke mindst din blog 🙏
    Jeg så lige at den bog om kærlighed og utroskab er skrevet af Esther Perel.
    Hun har lavet en podcast som hedder “where shoud we begin” jeg syntes personligt at den er skide god og meget lærerig.
    Hvis du mangler en podcast for tiden 😉
    – Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Thorsfelt

      Ej tusind tak for den fine anbefaling! Den vil jeg da tjekke ud.

      Tusind tak for ros.

      Vh
      Caroline Thorsfelt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os snakke om: "sexpartnere" #5