Kære introvert - tag ansvar!

Genbrugsshopping i København

img_3616

Hver gang jeg skriver at jeg har shoppet i genbrug, så eksploderer min indboks med beskeder omkring hvor jeg shopper henne. Jeg har shoppet i genbrugsbutikker altid! Det er en blanding af at det er billigere, også kan man finde nogle skønne fund som alle andre ikke går i.
Det er meget forskelligt hvor jeg finder tøj, og det er virkelig ikke altid at det lykkes mig at finde noget fint. Nu er loppemarked sæsonen i fuld krig, vil klart anbefale dig at kigge på Markedskalenderen.dk, for at se hvor der er markeder henne nær dig. Loppemarked er også skønt fordi der kan man prutte om prisen, det kan man ikke rigtig i Røde Kors – især ikke når pengene går til dem der har brug for det mere end jeg.
Mit bedre råd til genbrugsshopping – TÅLMODIGHED! Der er virkelig meget gammel bras ind i mellem, ved første øjekast kan det ligne at der slet ikke er noget fedt tøj, men så kig igen og igen. Jeg kigger gerne 5 gange fordi der oftest er noget jeg har overset. Det irriterende ved genbrug det er at jeg måske har været inde i én butik og har fundet 5 flotte kjoler, men når du skal derind, så er der ikke noget at komme efter. Der er jo som regel kun én af hver slags og størrelse, men hvis man gider at bruge tid på at cykle rundt til de forskellige, så kan man virkelig tit finde noget smukke fund.

Jeg har samlet mine yndlings steder i København for tiden. Det varierer meget hvilke jeg besøger, men jeg håber i kan finde nogle skønne fund derinde. Genbrug er jo en skøn bærerdygtig måde at shoppe på og tænk lige en historie tøjet har med sig, det er en meget fin tanke synes jeg. Hvis du har andre butikker i København hvor man shopper lækre genbrugsfund, så del det gerne med os andre i en kommentar – god shoppelyst.

Røde kors på Istedgade 69
. De har desværre ikke så meget tøj, men det tøj de har er som regel pisse fedt.

Røde kors på Gammel Kongevej 82. Der har jeg virkelig fundet nogle fede fund. Den er lidt dyre end de andre Røde Kors jeg har været i, grundet dens placering tror jeg (hvilket jeg syntes er dybt åndssvagt) men du kan finde über gode ting derinde.

En biks der hedder “rodekassen” på Elmegade. Jeg mener den måske er en del af Kirkens Korshær. Du går lige et par trin ned, også træder du ellers ind i en perle af alt mulig godt. Den er meget stor og fyldt med fede fund!

Indre Nørrebro. Ja, nu burde jeg jo kunne skrive adresser på alle steder jeg shopper, men det kan jeg ikke. Nær Sankt Hans Torv/Guldbergsgade, ved alle de små sidegader, der har jeg virkelig tit fundet nogle rigtig gode fund.

Prag. Prag ligger flere steder og jeg ELSKER den! de har de vildeste 60’er kjoler og de lækreste nederdele.

Røde Kors på Amagerbrogade 139 . Nyåbnet kæmpe genbrugsbutik i mit gamle hood. Jeg har stadig ikke været derinde, men veninder siger at den er virkelig fed!

Kirkens Korshær på Englandsvej. En lille biks der har nogle fede kjoler og nederdele som regel.

København K (Teglgårdsstræde 4) En meget kendt og stor genbrugsbutik i indre by. Jeg har været derinde ofte, men det er sjældent jeg finder noget. Jeg synes at den er alt for dyr. Nogle gange kan man være heldig, men den er lidt for pebret for min smag!

Second Society på Enghavevej 62. Endnu en af de lidt dyrere, men den er simpelthen SÅ fin. De har nogle ret “eksklusive” items for at lyde rigtig blogger agtig. Jeg har været derinde mange gange og har forelsket mig i mange ting. Nogle har jeg købt, andre har jeg ment var for dyrt. Men vil klart anbefale dig at tage derind, især hvis du er på jagt efter nogle dyrere mærker!

Second Wardrobe by Martine. Også en i den lidt dyre ende, men hun har virkelig nogle rigtig fine ting på hendes Instagram profil.

Lidkøb. Fantastisk koncept! Man lejer en stand, man har den i måske en måned, man prissætter ens ting og går igen. Så klarer butikken resten! Jeg ved der ligger en lige nær Svanemøllen, der har jeg i hvert fald fundet mig nogle rigtig fine ting. Nogle er ret ambitiøse omkring deres gamle kjoler. Jeg vil måske aldrig mene at en brugt kjole fra Vila vil komme til at koste 170 kr, men sådan er jo forskellige. Nogle af standene er ret billige, andre er lidt dyrere – men man kan virkelig fine nogle rigtig skønne ting derinde, hvis man er lidt tålmodig!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook
untitled-13
   

Jeg bliver så glad når i kommenterer.

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Kære introvert - tag ansvar!